Ekspert: Vi skal væk fra opfattelsen af, at gode forældre har glade børn

– Du behøver ikke gøre dit barn glad igen, når det er ked af det.

Sådan siger børne- og forældrerådgiver Sofie Münster.

Faktisk så er det sundt for barnet og forældrene, hvis man i stedet for at gøre alt for at gøre sit barn glad igen, møder barnet i dets følelser.

På den måde kan man også knytte endnu tættere bånd mellem hinanden.

Sofie Münster, der selv er mor til tre piger, har i mere end 10 år specialiseret sig i arbejdet med børn og forældre. Hun er stifter af virksomheden Nordic Parenting og fast børne- og forældrerådgiver i Go' morgen Danmark.

I hendes nye bog ”Den bedste start på livet” skriver hun netop om, hvordan man knytter stærke bånd til sit barn gennem tilknytningsbaseret opdragelse.

En opdragelsesmetode, der ikke er skrevet om i Danmark førhen.

Opdrage uden at skabe afstand

Sofie Münster fortæller, at opdragelsesmetoden handler om, at man kan opdrage på en måde, hvor man stadigvæk tager vare på relationen.

– Det handler om, at børn og forældre skal komme tættere på hinanden, også selvom der er konflikter eller situationer, som man normalt vil afkode med noget, der skaber afstand, siger hun.

– Vi ved fra forskning, at tilknytningen absolut er et af de parametre, der er vigtigst for, at et barn udvikler sig.

For at tilknytningen mellem forældre og børn kan blive stærk, handler det helt grundlæggende om, ifølge Sofie Münster, at begge parter kan få lov til at være sig selv.

Forældrene skal ikke gå ind i en bestemt rolle, når der skal opdrages, og barnet skal have lov til at græde og have en dårlig dag.

– Det er ikke en fejltilstand, at det ikke altid føles hyggelig og rart, når vi er sammen. Børn er ikke altid glade, og det er ikke de voksnes skyld. Det er heller ikke altid forælderens opgave at gøre dem glade igen, men derimod være der for dem, når de ikke er det, siger Sofie Münster.

En lettelse for forældrene

Sofie Münster har beskæftiget sig med børn og forældres relationer i mange år, og hun har skrevet flere hundrede artikler om det på sin hjemmeside Nordic Parenting, der gang havde op til op til 400.000 læsere om måneden.

Men en dag trak hun stikket, da hun gerne vil arbejde mere med, hvordan man helt grundlæggende kan skabe en god relation mellem børn og forældre.

– Jeg fik lidt for meget signaleret til folk, at der i opdragelsen findes et ”quick fix”. Forældrene skal bare lige gøre det her, og så er der styr på det. Det føltes forkert for mig, siger hun.

– Jeg begyndte at kigge mere på, hvordan der i relationen mellem børn og forældre de første leveår indlejrer sig nogle bestemte måder at være sammen med andre på. Når vi forstår dem, så er det meget nemmere at indgå i nære relationer resten af livet.

For det er ikke kun hurtige løsninger, der skal fikse samværet mellem børn og forældre.

– Det handler i stedet om at vise, hvad der fundamentalt set skal til, for at man kommer tæt på hinanden. At give forældrene et andet syn på samværet, som måske kan gøre, at forældrene bliver mindre stressede. Tilgangen er i virkeligheden en lettelse for dem, siger hun.

Her nævner Sofie Münster, at det er vigtigt at give barnet tid og være der for barnet. Men det behøver ikke altid at være liv og glade dage, når man er sammen.

– Det er en idealtilstand, som jeg gerne vil gøre op med. Ro og harmoni er ikke idealet, det er derimod at vise, at man tør vise hinanden, hvem vi er. Relationer er usunde, hvis de ikke kan rumme brydninger.

”Gode forældre har glade børn”

Sofie Münster fortæller også om, at den gængse opfattelse i samfundet er, at gode forældre har glade børn. En opfattelse vi skal væk fra.

– Selv glade børn er ikke glade hele tiden. Ligesom voksne heller ikke er det. Vi har glemt, at det er en naturlig del af livet at være ked af det, skuffet, vred eller fortvivlet, siger hun.

Over de seneste år, mener Sofie Münster, at der er har udviklet sig et lidt underligt forhold til børns gråd.

Opfattelsen er, at når børn græder, så er det, fordi forældrene gør noget forkert eller ikke har styr på barnet.

Forældrene skal derimod lære at rumme gråden og lære barnet, at det ikke er alene med de svære følelser.

– Så får barnet et erfaringsgrundlag til, når det bliver større og står ude i skolegården og oplever ting, der er endnu sværere. Det er ikke de voksnes opgave at lave om på, hvordan børn har det. Vi skal i stedet møde dem i den måde, de har det på.

Vær opmærksom på dig selv

Men hvad skal man så gøre, når ens barn græder, og det eneste man kan tænke på er at stoppe gråden og forsøge at gøre det glad igen?

For det første handler det om, at man skal være opmærksom på sin egen reaktion på gråden.

– Bliver du som forælder ubekvem? Stresser det dig, eller føler du dig forkert, fordi dit barn græder? De voksne skal ikke kun være bevidste om deres barns reaktion, men også deres egen reaktion, siger Sofie Münster.

Man kan være opmærksom på følelser, der kan få en til at reagere på måder, man ville ønske, man lader være med. Og også sætte ord på de følelser overfor sine børn.

­– Jeg ved godt, at det kan virke mærkeligt at involvere små børn i voksnes behov, men vi kan ende med at udviske os selv eller blive børnenes tjenere, siger Sofie Münster.

Den anden del af det handler om, at man skal sætte ord på barnets følelser og ikke være afvisende over for, at barnet er ked af det.

Her nævner Sofie Münster, at i stedet for at sige: ”Der er ikke noget at være ked af” kan sige ”Du virker ked af det.”

Eller i stedet for: ”Hvis du ikke opfører dig ordenligt, kommer du ikke med en anden gang”, kan du sige: ”Lad os lige stoppe op og finde ud af, hvad der går dig på lige nu.”

– Et lille barn ved ikke, hvordan det har det. Barnet mærker bare en hel masse. Hvis vi kan sætte ord på følelserne, kan man også knytte et tættere følelsesmæssigt bånd, siger Sofie Münster.