Er dit barn særligt sensitiv?

Særligt sensitiv: Dét betyder det

Vælter dit barns verden lidt oftere end andre børns? Har det svært ved at rumme for mange mennesker på en gang, reagerer det stærkere på skældud eller er det meget perfektionistisk?

Alle disse ting kan være tegn på, at dit barn er særligt sensitiv.

Vi har snakket med Susanne Møberg, der er pædagog, coach og forfatter til bogen ”Særligt sensitive – Børn” om, hvad kendetegnene er, og hvad du som forælder kan gøre, hvis du har et særligt sensitivt barn. Hun forklarer:

- Generelt for særligt sensitive er, at der er en biologisk forskel i nervesystemet, der gør, at man registrerer og optager stemninger, stimuli og indtryk dybere end andre. Man kan sige, at der er skruet højere op for følelserne og for reaktionerne. Og det gælder både de gode følelser og de mere udfordrende.

- Ting som lys, lyde, lugte og stemninger kan virke stærkere på særligt sensitive. Det kan gøre, at man hurtigere end andre bliver overstimuleret, og det reagerer man på. Flere reagerer ved at trække sig tilbage, blive udmattede eller for nogles vedkommende at blive urolige og reagere udadtil. Men selvom disse reaktioner ikke lyder særligt tillokkende, er det også vigtigt at huske på, at den ekstra sanselighed også kan føre flere positive ting med sig. Ligeså vel som man kan føle frustration, vrede og selvkritik stærkere end andre, kan man også føle glæde, begejstring og taknemmelighed stærkere.

Forskningen bag

Det er amerikaneren Elaine Aron, der står bag forskningen, der førte til begrebet særligt sensitiv. Ud fra hjernescanninger målte man hjerneaktiviteten i bestemte områder, når mennesker blev udsat for forskellige indtryk.

Udtrykket kom til Danmark i 2008, da hendes bog ”The Highly Sensitive Person” blev oversat og udgivet på dansk. Året efter udgav Susanne Møberg den første bog om emnet skrevet af en dansker, og siden har begrebet høstet stor opmærksomhed herhjemme.

Forskningen anslår, at omkring 20 procent af befolkningen er særligt sensitive. Samtidig er der flere der mener, at det både er medfødt og arveligt, og flere forældre siger, at de kunne mærke det på deres børn allerede før de fyldte et år.

Der er lige mange drenge og piger, der er særligt sensitive.

Kilde: Susanne Møberg

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Elsk dine sensitive sider

Særligt sensitiv er ikke en diagnose

Det er vigtigt at slå fast, at begrebet særligt sensitiv ikke er en diagnose. Man kan ikke gå til lægen og blive udredt, og der findes ingen medicinering mod det. At være særligt sensitiv betyder ”bare”, at man opfatter og bearbejder indtryk i højere grad, og derfor er det også op til forældrene selv at vurdere, om deres barn er særligt sensitiv. Af samme grund, kan man heller ikke vide det med 100 procents sikkerhed, men det gør ifølge Susanne Møberg ikke noget.

- Det er ikke så afgørende om barnet er særligt sensitiv eller ej. Det der er vigtigt er, at vi møder vores børn der, hvor de er. Og det er dér, det har sin berettigelse, at vi taler om særlig sensitivitet. Det er vigtigt at få øje på, at der er nogle børn, der har den særlige sensitivitet, for så kan man bedre give dem den ro og forståelse de har brug for, frem for at sige, at de er forkerte.

Og netop dét kan være en faldgrube for mange. I en verden, hvor tempoet er skruet helt i vejret, hvor man bliver bombarderet med indtryk, og hvor man forventes at følge med i det høje tempo, kan særligt sensitive børn hurtigt komme til at føle sig anderledes og forkerte. Af den simple årsag, at de ikke kan følge med. Af den grund er det ifølge Susanne Møberg essentielt, at vi får sat ord på, at der er en forskellighed, og at vi må tage hensyn til den forskellighed.

Sådan hjælper du et barn, der er særligt sensitivt

- Hvis man er særligt sensitiv, så vælter ens verden nogle gange, og der skal ofte mindre til end for andre. Når det sker, skal man som forælder ikke sige, at det er forkert, og at de skal holde op med at græde. Man skal i stedet hjælpe barnet med at blive beroliget. Man skal møde dem i det der er svært, og hjælpe dem. Og der gælder det om som forældre at have tålmodighed, så barnet ikke føler sig mere forkert.

- Det er også vigtigt at man prøver at forebygge frem for kun at reparere. Det kan man blandt andet gøre ved at skabe nogle små stunder for sit barn, hvor man sætter sig ned og får ro på.

- For eksempel når barnet kommer hjem fra børnehave eller skole. Hvad der giver ro er selvsagt meget forskelligt, fordi sensitive børn er meget forskellige, så det handler om at forstå sit barn og mærke, hvad der skal til for den enkelte. Er det at være i hjørnet med legoklodserne? Er det at sætte sig med en bog eller er det at gå en tur?

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: 5 gode råd til arbejdslivet

Særligt sensitive børn skal også udfordres

Susanne Møberg understreger dog, at det er vigtigt at betegnelsen ikke bliver en sovepude.

- Selvom et barn er særligt sensitivt, må det ikke blive en undskyldning for, at barnet ikke skal lære at begå sig i den her verden. Særligt sensitive børn skal i vid udstrækning behandles på lige fod med alle andre børn, og så dur det ikke at pakke dem ind i vat. Børnene skal også opleve ting, der er udfordrende. De skal lære at håndtere det der er svært, for det vil de blive udsat for resten af livet.

- De børn der bliver meget overstimuleret af at gå i børnehave, kommer også til at blive det som voksne på deres arbejdspladser. Derfor skal de lære at tage hensyn til det, der overstimulerer dem, og tage de pauser, der skal til. Hvis man som forældre hele tiden har fjernet forhindringerne for sit barn, lærer de det ikke selv.

- Selvfølgelig skal man så vidt muligt prøve at skabe en hverdag, der ikke er alt for udfordrende for dem. Men for et særligt sensitivt barn kan en ganske almindelig dag i skolen være udfordrende. Og det er dét, der er pointen. Man kan ikke undgå, at det bliver for meget for dem nogle gange, men man kan lære at rumme det.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn er særligt sensitiv eller ej, kan du prøve at tage denne TEST.

Om eksperten

Susanne Møberg er pædagog, coach og forfatter til flere bøger om særligt sensitive.

Hun var en af de første, der beskæftigede sig med begrebet i Danmark, og har holdt flere foredrag om emnet. Du kan læse mere om hendes arbejde med særligt sensitive på hendes hjemmeside moeberg.dk