Førstehjælp: Hvis dit barn har noget galt i halsen
Foto: Pantherstock. Illustrationer: Legen.dk
De fleste forældre frygter formentlig, at deres barn får noget galt i halsen - men det er langt fra alle, der tager de nødvendige forholdsregler i form af et kursus i førstehjælp.
Læs også: Vintertøj i autostolen er farligt
Skulle uheldet alligevel være ude, kan du i illustrationerne nedenunder se, hvordan du yder førstehjælp til dit barn, hvis det får noget galt i halsen.
Bemærk, at den førstehjælp, der skal udføres, varierer alt afhængigt af, om barnet er ved bevidsthed eller bevidstløst!
Førstehjælp til det bevidstløse barn
1) Ring 112
2) Start følgende mund-til-mund-metode:
3) Vågner barnet stadig ikke, fortsætter du (indtil hjælpen kommer) med at veksle mellem:
* 5 indblæsninger
* 5 slag på ryggen mellem skulderbladene
* 5 stød på brystkassen
Førstehjælp til barnet, der er ved bevidsthed
BARNET UNDER 1 ÅR:
* Læg barnet på maven over din underarm, så hovedet holdes lavest (se næste illustration nedenunder)
* Giv 5 slag på ryggen mellem skulderbladene
* Vend så barnet om på ryggen på et fast underlag
* Giv 5 hurtige stød med to fingre på brystbenet
* Åbn barnets mund og se, om fremmedlegemet er kommet op
* Hvis ikke, gentag så hele manøvren, indtil det kommer op, eller til barnet bliver bevidstløs. Sker sidstnævnte, så udfør straks instrukserne ovenfor (Førstehjælp til det bevidstløse barn)!
BARNET OVER 1 ÅR:
* Bøj barnet forover (som vist på næste illustration nedenunder)
* Tag om barnet bagfra og saml hænderne foran på maven
* Giv 5 slag i ryggen og 5 tryk i maven
* Tjek, om fremmedlegemet er kommet op i munden
* Hvis ikke, gentag så hele manøvren, indtil det kommer op, eller til barnet bliver bevidstløs. Sker sidstnævnte, så udfør straks instrukserne ovenfor (Førstehjælp til det bevidstløse barn)!
Kilde: www.legen.dk
Læs også:
Guide til sikkert og alderssvarende legetøj
Sådan undgår du ulykker i hjemmet