Forældre lærer selv børn at gennemtrumfe deres vilje

Mest læste artikler på MAMA.dk

Har du et 'stædigt' barn, der ikke tager et nej for et nej? Så er det højst sandsynligt ikke dit barn, der er problemet, men derimod den måde, du kommunikerer med barnet på.

Det mener familieterapeut Michael Gunnersen, der har over 17 års erfaring med at rådgive børnefamilier fra sin praksis i Aalborg:

- Jeg bliver tit kontaktet af forældre, som er frustrerede over, at de har meget stædige børn - børn som skriger, slår eller handler på andre måder i frustration, når de ikke får deres vilje. Min erfaring er, at det ofte ikke er stædighed, det handler om, men derimod, at barnet over tid har genereret en erfaring i jeres samspil, som f.eks. kunne være: 'Hvis jeg skriger eller slår, så får jeg min vilje'. Så bruger barnet den strategi til at få et nej vendt til et ja, forklarer han.

Forældre skaber selv stædige børn

Det er altså typisk forældrene selv, der skaber børnenes stædighed ved at 'lære' dem, at det hjælper at være stædig, pointerer familieterapeuten.

Læs også: Sådan siger du nej til dit barn - uden at sige nej

- Jeg ved godt, at det i en presset hverdag med indkøb, madlavning og alle de andre daglige gøremål kan være lettere at sige ja, fordi man er træt, ikke lige orker, har travlt eller lige skal noget andet. Men de manglende nej'er har en pris. Eksempelvis får forældre i nogle situationer skabt 'stædige børn', fastslår han.

Barnets frustration skyldes manglende klarhed fra forældrene

Hvis dit barn reagerer kraftigt på et nej og insisterer på at få sin vilje gennemtrumfet, er det også vigtigt, at man som forældre forstår den rigtige grund til frustrationen og stædigheden, understreger Michael Gunnersen.

Læs også: Sådan får du en ulvetime uden skrig og skrål

- Når et barn bliver frustreret ved et nej, så handler frustrationen ikke altid om isen, som barnet ikke må få, eller iPad'en som barnet ikke må spille på. Frustrationen handler lige så tit om, at barnet mangler klarhed fra forældrene. Når der efterspørges en is eller andet, så efterspørges der også et forældreskab. Barnet har brug for forældre, som er troværdige, både når de siger ja og nej.

Hvad skal forældre SÅ gøre?

Michael Gunnersen kommer i den forbindelse med 3 gode råd til, hvordan man som forælder kan skabe en klarere kommunikation og undgå mange af disse konflikter:

1. Tænk højt

- Når børn stiller krav, kan det være en god ide, at du som forælder tænker højt, når du svarer. Det smarte ved det er, at du får et overblik over, hvad du selv synes er det rigtige svar - i stedet for at svaret bliver et hurtigt og nemt ja. Et eksempel kunne være, at barnet spørger efter en is lige inden sengetid. Prøv at reagere ved at tænke højt: 'Du vil have en is! Hmmm, klokken er 19.30, du skal have nattøj på, børste tænder, vi skal nå at læse, hmmmm, lad mig se, lad mig se……. hmmmm. Nej, ingen is i aften'. Du vil opleve, at barnet følger med i din 'tænken højt'. Noget andet, som også er godt ved at tænke højt, er, at både den voksne og barnet får købt lidt tid til at tilpasse sig til nej'et - så det ikke bliver et hurtigt nej, efterfulgt af en konflikt/frustration, som så måske ender med et ja.

Læs også: Børnepsykolog: Forældre i dag svigter deres børn

2. Forbered barnet

- Hvis du har besluttet, at dit barn gerne må spille iPad, altså et klart ja, men du måske lige skal ordne en ting først, så sig til barnet: 'Det må du gerne, når jeg har………… Så kalder jeg på dig'. Det, som er godt ved at kalde på barnet, er, at du giver barnet 'fri', således at barnet kan foretage sig andet, mens det venter. Hvis barnet ikke får et klart svar, så sættes barnet på arbejde - forstået på den måde, at barnet hele tiden skal spørge og spørge, fordi der er uklarhed fra den voksnes side.

3. Undgå automatiske svar

- Når man siger ja eller nej, så sker det nogle gange med det, jeg kalder et automatisk svar. (Hvem kan ikke huske, at man nærmest på forhånd vidste, hvad ens forældre ville sige/svare?). Automatiske svar har indflydelse på familiens måde at være sammen på. Hvis man altid handler/svarer på en bestemt måde i bestemte situationer uden at overveje situationen, kan der opstå situationer, som ender med, at både børn og forældre bliver frustrerede. Vær derfor opmærksom på i hvilke situationer, det automatiske svar bruges i jeres familie. Prøv i stedet at tænke højt i disse situationer. Det er her, man som forældre har ansvaret og muligheden for at handle anderledes - at svare på en anden måde end det automatiske svar.

Læs også: Tæm dit barns raserianfald - 12 gode tips

Må man så ikke ændre sit nej til et ja?

Ovenstående betyder dog ikke, at man som forælder aldrig har 'lov' til at skifte mening, pointerer Michael Gunnersen.

- Jo, det må man gerne. Man kan f.eks. sige til barnet: 'Jeg har alligevel besluttet, at du godt må spille iPad'. Så er det den voksne, som bestemmer, og ikke et resultat af skrig, gråd, slag eller anden frustration fra barnet. Det er den voksne, der er den ansvarlige i relationen og derfor tager beslutningen. Barnet har brug for troværdige forældre, som gerne vil undgå, at samspillet skaber 'stædige børn'.

Læs også:
Sådan siger du nej til dit barn - uden at sige nej
Sådan får du en ulvetime uden skrig og skrål
Børnepsykolog: Forældre i dag svigter deres børn
Tæm dit barns raserianfald - 12 gode tips