Gorm er på barsel: "Jeg var vanvittigt bange for, om jeg havde ødelagt noget grundlæggende ved ikke at være der"

Første sommerferie med tre unger på slæb, og Gorm Wisweh følte sig blæst omkuld.

Familien var taget til Hamborg og boede midt på det, der svarer til Istedgade i København.Underetagen var et flittigt besøgt bordel, som man måtte igennem for at komme op til lejligheden, men derudover var placeringen skøn og feriehumøret i top.

Gorm og hans kone, Charlotte, skulle bare lige have gjort Wilhelm på syv, Rigmor på seks og nyfødte Frigg klar, og så var det ud i bilen og på tur.

– Men det er jo en bedrift at komme ud af døren med så mange børn. En morgen havde jeg den store klar med sko på. Charlotte var ved at skifte ble på Frigg, der havde en lille krise, og så baksede jeg med Rigmor, der ikke ville have solcreme på. Pludselig ringede det på døren, og i det samme gik det op for mig, at jeg ikke havde set Wilhelm i et stykke tid, siger Gorm i en tone så hektisk, at ingen kan være i tvivl om den akutte stress, situationen affødte.

– Så viser det sig, at Wilhelm har stået blandt ludere og lommetyve og ventet på, at vi kom ud til bilen. Og vi var ikke i nærheden af at være klar endnu. Men han var bare gået ud i en fremmed storby, fordi han ikke orkede mere. Altså, han er syv! Og jeg var bare: “hvad fanden sker der? Hvordan kan man have så lidt styr på sine børn inden for fem minutter, at den ene bare kan gå ud, uden at man opdager det?”

Situationen vil sikkert fremkalde lignende minder hos de fleste småbørnsforældre, og Gorm ved da også godt, at Charlotte har stået i et hav af tilsvarende kaossituationer, mens hun har været primus motor derhjemme med først ét og siden to helt små børn.

Hør tre mænd fortælle, hvorfor øremærket barsel til far er en god idé i videoen herunder:

– Jeg var bare fuldstændig rundforvirret dér. Og det er jo, fordi den her dagligdag med tre små tudser er helt ny for mig.

Pizzakongen, som Gorm ofte bliver kaldt, plejer nemlig at have fuld fart på forretningen, der i dag tæller syv restauranter og fem pizzabarer.

Da Gorm blev far for første og anden gang, var det ikke unormalt, at en uge bød på 90 timers arbejde, men med tredjearvingens ankomst har Gorm besluttet at tage revanche for de gange, han ikke har været til stede for sine nyfødte børn. Han holder barsel.

Fraværende iværksætterfar

Da Gorm og Charlotte blev forældre til Wilhelm og halvandet år senere til Rigmor, var der fart på Gorms iværksætterdrøm. De første restauranter var søsat, og hans største drivkraft var at komme ud over rampen og få åbnet endnu flere.

Charlotte havde derimod en fast stilling med sikre barselsvilkår, og det var derfor slet ikke en mulighed at blive barslende far på daværende tidspunkt, siger han og kan nok godt selv høre, at skeptikere vil kunne finde på at bryde ind her. I hvert fald tilføjer han, at ”man kan jo altid alt muligt i bagklogskabens lys”.

Men Gorm ser det sådan her:

– Jeg er drevet meget af nødvendighed, og selv om arbejde i vores del af verden oftere er et valg end noget, man er tvunget til, følte jeg det som en nødvendighed at få succes med restauranterne. Heldigvis var Charlotte og jeg meget enige om, at hun tog barsel, mens jeg fik gang i forretningen.

– Samtidig var jeg godt klar over, at jeg valgte at være en mere fraværende far, indtil projektet var lykkedes, men jeg kan simpelt hen ikke se, hvordan jeg skulle kunne være mig eller have givet mig selv den frihed, jeg har i dag, hvis ikke jeg havde kørt på med Gorm’s dengang. Så skulle jeg have taget et 8-16-job, hvor jeg havde været pisseulykkelig og var blevet en sur, tvær og depressiv far.

Aftalen blev derfor, at Gorm hjalp til, når han var hjemme, hvilket primært var om natten, for på den måde var det tåleligt for Charlotte, og Gorm undgik dårlig samvittighed.

Men der var én ting, hans serviceren i nattetimerne ikke kunne afhjælpe; følelsen af at være hægtet af på tilknytningsfronten.

– Det er jo Charlotte, der har brysterne, så der var bare heller ikke det samme behov for mig, og dét var jeg ret skuffet over i starten. Jeg er enormt servicestyret, hvilket også forklarer, hvorfor jeg er endt i den her branche. Jeg kan godt lide at gøre noget godt for nogen og få en reaktion, og den får du jo bare ikke, fordi det er en baby, siger Gorm og tilføjer:

– Den rolleforviring tror jeg i øvrigt, at mange førstegangsfædre oplever. Man har en forventning om, hvad man tror, man skal lave med sit barn, og hvilken samhørighed man skal føle, og så sker der noget andet, fordi baby helst vil ligge ved mor, som lugter af mælk.

Sådan er det også med Frigg, den yngste, der stadig er så ny, at de fleste af hendes vågne timer handler om at finde vej til mors mælkebar. Men i dag ved Gorm, at tilknytningen mellem ham og børnene kommer senere.

Lige nu er fordelingen derfor sådan, at Gorm og Charlotte holder to måneders simultanbarsel, hvor hun er mest på baby, mens han er mest på de to store, og så tager Gorm en måneds barsel alene, når Charlotte starter på arbejde igen.

Far som primærperson

At skulle være alene på barsel bliver en førstegangsoplevelse for Gorm. At have det primære ansvar for Wilhelm og Rigmor er han til gengæld rutineret i.

For da Charlotte for tre år siden mente, at det nu måtte være hendes tur til at give den gas med karrieren, var Gorm helt enig og følte samtidig, at hans iværksætterhverdag var blevet struktureret nok, til at han kunne tage en større tørn med børnene.

– Men jeg må indrømme, at da det skift skulle ske, var jeg enormt bange for, hvordan de ville reagere på, at det lige pludselig ikke længere var mor, der var den primære. At det var mig, der skulle hente og bringe hver dag, at det var mig, der tog barns sygedag og mig, der var omsorgsperson. For ville de være trygge ved det? Jeg forberedte mig faktisk på, når – ikke om – der ville komme en reaktion, så jeg ikke ville blive for såret af det.

Så dér kom den dårlige samvittighed?

– Ja, men det handlede mest om den manglende relation, jeg troede, der ville være mellem mig og børnene. Jeg er da ked af, at der er mange af de der første oplevelser som ord og skridt, hvor jeg ikke har været der, men for mig var den sjælelige forbindelse meget vigtigere, og jeg var vanvittigt bange for, om jeg havde ødelagt noget grundlæggende ved ikke at være der, for så ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv.

– Men så skete det smukkeste, siger Gorm og må lige trække vejret to sekunder, inden han fortsætter.

– Jeg bliver stadig helt rørt nu, når jeg taler om det. Men der skete simpelt hen det smukke, at der ikke skete noget som helst. Det var vitterligt fra den ene dag til den anden, at Charlotte startede på sit nye arbejde, men der var intet ”hvor er mor?” eller ”du er dum.” De tog bare imod mig med kærlighed.

En lykkelig fortælling om en familie- og arbejdskabale, der gik op. Men …

Nogen vil måske tænke, at du er sluppet lidt nemt. Nu havde du styr på karrieren, og først der fik din kone lov …

– Jamen, jeg har virkelig været heldig. Det kan nærmest ikke forklares på andre måneder, end at Charlotte har haft sindssyg stor forståelse for den måde, jeg er på, og de projekter, jeg har gang i. Jeg tror, man skal forstå, at man som selvstændig bliver sit arbejde. Du kan ikke tage mig ud af Gorm’s eller Gorm’s ud af mig, og det er både godt og skidt.

- Men Charlotte havde heller ikke været sammen med den mand, hun har valgt, hvis ikke jeg havde fået lov til at gøre det her. Det ville svare til at save mit ben af. Hun vidste jo godt, hvem hun fik børn med, og det gjorde hun både på grund af og på trods af.

Gorm understreger, at det fra starten var aftalen, at Charlotte havde et ”ud-af-fængslet-kort”, hun kunne trække, når hun mente, at det igen var hendes tur til at give den gas med arbejdslivet.

Men kigger man på tallene, kører karrieretoget ikke uden forsinkelser, når en kvinde har været på barsel.

Mænd og kvinder følger en næsten parallel lønudvikling frem til fødslen af det første barn, men herefter oplever kvinder et løntab på cirka 20 procent, som de aldrig får indhentet igen. Uligheden skyldes blandt andet tabt lønindkomst, forbigåede lønstigninger og forfremmelser.

Gjorde du dig overvejelser om den indkomstmulighed, der kunne ramme Charlotte efter to fulde barsler selv?

– Jeg synes, det er virkelig nedslående tal, og min holdning er, at det er både mænds, kvinders og arbejdsgiveres opgave af fordele barslen, så den gavner alle økonomisk og privat.

- Men jeg må også bare sige, at det, der vægtede tungest i vores overvejelser, var nødvendigheden af, at Gorm’s skulle i luften. I dag kan det være mærkeligt at tænke tilbage på, men jeg kan ikke se, hvordan det skulle have været anderledes.