Han har en klar opfordring til forældre: Brug mere tid på jer selv og mindre på jeres børn. For børnenes skyld

I et samfund, hvor familielivet kan føles som et fabriksbånd, der kører og kører uden ende, kan det som forælder være svært at forestille sig at sætte det hele på pause for at prioritere sig selv.

Men ifølge psykolog, parterapeut og forfatter Frej Prahl er det utroligt vigtigt, at forældre bruger tid på sig selv og sine egne behov - for eksempel en weekend helt alene eller en middag med veninderne.

Og det må gerne gå ud over tid med børnene, siger han.

Men hvordan kan det gavne vores børn, at vi bruger mindre tid sammen med dem i en tid, hvor børn i forvejen tilbringer en stor del af dagen i institution?

- Hvis vi har et underskud som forældre, så kan vi ikke give et overskud til vores børn, siger Frej Prahl.

Han fortæller, at han fra klinisk erfaring har set rigtig mange forældre, der i kampen for at holde sammen på familielivet giver mere tid til deres børn, end de egentlig har overskud til.

Og selv om det er for børnenes skyld, kan det gøre mere skade end gavn, mener han.

- Børn mærker ubevidst ansvar for, om deres forældre har det godt. Hvis de mennesker, som de er afhængige af, ikke har det godt, så kommer børnene automatisk på overarbejde i forhold til at gøre mor og far glade, fordi de har brug for den tryghed, der er forbundet med, at de er glade.

Men det sætter også børnene i en form for gældsfængsel, fortæller Frej Prahl.

Når forældre overskrider deres egne grænser for at prioritere tid med børnene, kan det give forældrene en følelse af, at deres børn skal tilbagebetale dem ved at opføre sig ordentligt og være “nemme”.

- Så føler børnene skyld over, at forældrene egentlig ikke synes, det er super fedt at være sammen med dem, men de gør det, fordi de selv føler skyld over at sende deres børn i institution hele dagen. Men jeg tror ikke på, at det virkelig kompenserer for den adskillelse.

Derfor er det vigtigt, at forældrene tager deres egen iltmaske på, før de hjælper deres børn.

- Det er ikke noget svigt af ens børn. Tværtimod handler det om at kunne sige: “Jeg er mor, men jeg er stadig en kvinde, der elsker at være sammen med mine veninder og elsker at være alene, eller elsker at gøre et eller andet sysselværk, som ikke handler om jer”.

Men er meningen med forældreskabet ikke netop, at man tilsidesætter sig selv og sine behov i de år, hvor børnene er små?

- Jo, men jeg oplever, at det har taget overhånd, så mange forældre ender med at udslette sig selv for deres børns skyld.

Ifølge Frej Prahl er der rigtig mange mennesker, der er vokset op med en idé om, at det er egoistisk at tænke på sig selv. At man hele tiden skal tænke på andre. Og når man så får børn, er der mange, der oplever, at de mister sig selv. Men han mener, at det er utroligt vigtigt, at forældre holder den person, de var før, i live:

- Det er bedre, at vi får lov til at prioritere os selv - og gøre det med super god samvittighed - og så lade barnet få del i det overskud, vi selv har fået ved at prioritere os selv.

Han fortsætter:

- Både fordi de får et større overskud til deres børn og til at være sammen med dem, men også fordi, at de bliver rollemodeller for deres børn. De kommer til at vise deres børn, at det er vigtigt at tage vare på sine egne behov.

Lægger det ikke et endnu større pres på forældrene, som i forvejen gør alt, hvad de kan, for at give deres børn den bedst mulige opvækst?

Nu til dags bliver forældre bombarderet på sociale medier med råd til, hvordan de skal opdrage deres børn, og det kan skabe en stor frygt for at gøre det forkert og skade sit barn.

Og nu igen får de at vide, at de gør det forkert.

- Det handler netop om at fjerne presset fra forældrene, fortæller Frej Prahl og fortsætter:

- Der er et pres om, at man skal være enormt meget for sine børn, og så må man æde, æde, æde sig selv. Min pointe er, at det er helt okay, at man har sine egne behov. Det er ikke skadeligt for ens børn, at man tager vare på sine egne behov.

Det er altså okay, når børnene ikke er helt små længere, at man som forældre tager en uge til Rhodos uden børnene for at pleje parforholdet. Og det kan godt være, at det er hårdt for børnene, siger Frej Prahl, men det er ikke skadeligt.

I stedet betyder det, at forældrene kan genvinde glæden ved at være sammen med sine børn og gøre op med den skyldfølelse, som tynger både børn og forældre.

Frej fortæller også, at der eksisterer en fortælling om, at alt omkring familielivet er sure pligter, som står i modsætning til vores personlige glæde.

- Men det er kun os selv, som bestemmer det. Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg være sammen med mine børn på en måde, hvor jeg ikke føler, at jeg bliver drænet for energi? Hvad kan jeg godt lide at lave med mine børn?

Men hvor realistisk er det egentlig, at forældre skal finde den her tid til at prioritere sig selv?

- Det er for mange mega svært. Der er en forventning til, hvordan vores arbejdsliv og familieliv er bygget op, som bare gør det mega svært. Men jeg vil så sige, at lidt har også ret. Det kan også bare være, at man tager 20 minutter, hvor man lige lægger sig på sofaen og lader rod være rod og lader børn være børn.

Det essentielle for Frej Prahl er, at forældrene stopper med at følge en generel anvisning for, hvordan man er en god forælder. I stedet skal de komme i dybere kontakt med, hvad der er vigtigt for dem i deres liv, så de kan genvinde glæden og værdien i familielivet.

- Vi må øve os i at finde de steder, hvor vores personlige glæde og børnenes behov ikke står i modsætning til hinanden. Hvor vi føler, at vi giver og får på samme tid.