Hvornår vender den gode søvn tilbage? Prøv med 6 år efter, du har fået børn
Foto: Shutterstock
Søvn er en mangelvare hos nybagte forældre. Men hvornår er det egentlig værst? Og hvor længe? En ny undersøgelse har set nærmere på søvnvanerne hos tusindvis af mænd og kvinder, efter de har fået et barn. Deltagerne blev interviewet en gang om året mellem 2008 og 2015, og svarene viste, at man får mindst søvn tre måneder efter fødslen: Kvinder fik i gennemsnit over en time mindre søvn, mens far i gennemsnit sov 13 minutter mindre.
Selv om forældrene meldte, at deres søvn gradvist blev bedre, så blev den dog aldrig det samme som inden, de fik et barn. Kvinderne meldte således om både mindre og dårligere søvn i fire til seks år efter, barnet blev født. For selv om børn kun græder om natten, når de er spæde, så vågner børnene stadigvæk, når de er større, har mareridt osv., og det kan være en af grundene til, at søvnen ikke er lige så tilfredsstillende, som før man fik børn, pointerer en af forskerne bag undersøgelsen, Dr. Sakari Lemola.
LÆS OGSÅ: 3 gode tips til putteritualet
Bag undersøgelsen er German Institute for Economic Research, Warwick University og West Virginia University, og den er publiceret i tidsskriftet Sleep.
Kilde: The Guardian og Standard.co.uk
LÆS OGSÅ: 20 ting, du genkender, hvis du bor sammen med en halvandenårig