Medinas børn kalder hende ikke for mor - men et andet lige så fint navn
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
"Velkommen til Medina" sang hun under sit gennembrud i 2009, men det er næppe den hilsen, hun får af sine to sønner, Elliot på et og Tyler på snart tre, i hjemmet i Hørsholm.
Sangfuglens podcast "Hele mennesker" har netop haft premiere på sin anden sæson, og her fortæller Medina til sangeren Oh Land, som gæster podcasten, at hun er i gang med at lære sit ældste barn, hvad han skal kalde far og mor.
– Jeg er i gang med at lære Tyler, min ældste søn, at jeg har et navn. Mama-Medina. Mamadina. Far hedder Malo. Papadina. Det er så sødt, fortæller hun grinende til Oh Land.
I podcasten taler de to kunstnere, der begge har to sønner, også om, hvordan deres liv har forandret sig, efter de har fået børn:
– Der, hvor jeg er nu, det er så sindssygt. Jeg er så glad og taknemmelig over det at være blevet mor og hele den forandring, der er sket i den proces. Det er det vigtigste i mit liv, der er sket. Nogensinde. Og sådan er det jo selvfølgelig for alle, der får børn, siger Medina og fortsætter:
– Men der er så mange store ting, der er kommet helt ud af mit liv nu, fordi jeg er blevet mor og har været gravid og barsel og alt det der. Og jeg er så, så, så taknemmelig for mit nye liv. Det er virkelig en stor befrielse, slår Medina fast.
Og Oh Land supplerer med sin erfaring:
– Inden jeg fik børn, havde jeg en manager, og der var jeg lidt barnet. Jeg fik at vide, hvor jeg skulle være, hvornår, og så gjorde jeg det, som jeg gjorde bedst. Men efter man har fået børn, så er man ligesom selv blevet manageren, fortæller hun med et grin og understreger, at hun altså stadig har en manager til at styre sit arbejdsliv.
Artiklen blev først bragt hos Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: