Sofie Linde: ”Pludselig synes alle mulige mennesker, at de har ret til at mene noget om én som mor.”

- Jeg har været kontroversiel, fordi jeg arbejdede, to uger efter at jeg havde fået hende, og jeg sagde mit faste job op for at gå freelance midt i min barsel. I øvrigt har jeg også delt min barsel med min mand, jeg har jo arbejdet meget. Det har været det rigtige for OS at gøre. Men jeg har oplevet, at rigtig mange kvinder, nogle af dem ikke mødre, har stukket deres store fede, usolidariske pegefinger i min retning og kaldt mig en dårlig mor. Man må gerne kalde mig for en dårlig vært, man må også kalde mig tyk og grim og åndssvag og dum at høre på, med en grim stemme. Det har jeg sluttet fred med for mange år siden, det er en del af mit job, siger tv-værten Sofie Linde Ingversen.

Men der er ingen, der skal sige, at du er en dårlig mor?

– Nej, gu fanden er der ej. Det er faktisk mit eneste bløde punkt. For når man er mor, er det ikke, fordi der ligger et spæd­barn og siger: ”Tak for, at du skiftede mig, og tak for, at du lavede mad, og tak for, at du ikke sov i nat”. Man skal fortælle sig selv rigtig mange gange om dagen, at man er en god mor for selv at tro på det. Så når andre angriber mig på det, kan det få mig fuldstændig og aldeles op i det røde felt. Heldigvis véd jeg godt, jeg ER en god mor. Og jeg ved godt, at jeg gør det på den rig­tige måde. Men jeg kan blive SÅ harm over det usolidariske i netop at anfægte det.

KONSENSUSFASCISME

Hun blev også vred, da hun af flere mødre på de sociale medier blev beskyldt for at give Trine et forkvaklet forhold til alkohol og stoffer, fordi Sofie og Joachim kan lide at høre Gasolins ”Rabalderstræde”, mens Trine er i stuen ... Sagen er måske, at vi lever i en tid, som er præget af det, Sofies far kalder konsensusfascisme, og som Sofie selv kalder ”ret ind eller hold din kæft”-retorik.– For vi skal alle sammen være lige gode, og vi skal alle sammen mene og gøre det samme, og så bliver VI enige om, at dét her er den rigtige måde. På en eller anden mærkelig måde er det blevet sådan, at dem, der er MEST enige, er dem, der har ”ret”. Fordi de råber højest – selv om de er i un­dertal. Men Sofie og Joachim spiller stadig ”Rabalderstræde” for Trine.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas: "Jeg tror, det er vigtigt, man opdrager sine børn ud fra, hvem de hver især er"

Hvordan har Trine ændret dit livsper­spektiv?

– Jamen med ALT. Da jeg gik ud fra den fødegang, var jeg bare ikke den samme mere. Der var bare noget, der var vigtigere. Jeg kom fra en periode, hvor jeg nærmest havde dyrket, at jeg havde det enormt hårdt, og syntes, det var enormt irriterende at være gravid, og det bare var SÅ nedtur. Men alt var fra det ene øjeblik tilgivet og nulstillet, og der var ikke sendt nogen regning, for det hele gav mening, da hun kom. Det var jo DERFOR, det havde været så hårdt – det var, så hun kunne være så perfekt og lækker og dejlig, som hun er. Og så kom der bare en ny boss i byen. Det er hende, der kommer forrest i alt, hvad jeg foretager mig, og i alle beslutninger, jeg ta­ger, det er HENDE. Og det er os tre, der er det vigtigste. Og … så er man bare et andet menneske. Alt er omrokeret i mit hoved. Den gamle Sofie eksisterer stadig i frag­menter, men … jeg er MOR nu. Jeg har bare en at passe på, og jeg har bare en, som jeg elsker ubetinget højere end alt andet og vil forsvare helt ud til fingerspidserne. Det ligger i min genetik og min natur – altså must save baby, ikke?

Interviewet med Sofie Linde er oprindeligt udgivet i femina.