Styrer du dit barns leg?
Foto: Pantherstock
Børn og voksne er ikke altid enige om, hvad god leg er for noget.
Og selvom de voksne måske gerne vil have, at børnenes leg udvikler dem optimalt, og derfor prøver at give dem velmenende instrukser, så har det ofte den stik modsatte effekt.
Når de voksne sætter legen på formel, kan det nemlig betyde, at børnene bliver mindre kreative og faktisk ikke udvikler alle de sociale færdigheder, de skal bruge senere i llivet.
Styret leg giver mindre kreative børn
Det mener Stine Liv Johansen, der er adjunkt ved Aarhus Universitet. Hun ser en tydelig tendens til, at voksne vil bestemme børns leg, og at det hæmmer børnenes evne til at tænke kreativt, tænke ud af boksen og i det hele taget 'tænke selv'.
Læs også: Hjælp dit barns intelligenser på vej med klogt legetøj
- Konsekvensen er, at vi nu har en ungdomsgeneration, som hele tiden kun vil gøre det, de får at vide, er 'det rigtige', siger hun.
Sådan skal leg være - set med børns øjne
Stine Liv Johansen baserer bl.a. sin udtalelse på et canadisk studie, hvor forskere har interviewet 25 børn i alderen 7-11 år om deres lege. 4 ting gik særligt igen i børnenes beskrivelse:
* For det første leger børn kun, når de synes, det er sjovt.
* For det andet kan leg være noget, der foregår, imens børnene sidder stille.
* For det tredje e leg mindre sjov, hvis den bliver planlagt i forvejen.
* Og for det fjerde kan børnene godt lide at tage chancer og prøve nye ting af, når de leger.