Annonce
Familieliv
2. september 2024

Tilbage til hverdagen med Sofie Bøcher Lindquist

Sommerferien er snart slut, og det er tid til at komme tilbage til hverdagens struktur og madpakkerutiner. Vi har allieret os med Sofie Bøcher Lindquist, der giver sine bedste tips til en hverdag i balance.
Af: Annonce for Den Grønne Slagter
Tilbage til hverdagen med Sofie Bøcher Lindquist
https://imgix.femina.dk/2024-07-22/Den_Groenne_Slagter_Logo.png

Lige om lidt banker hverdagen igen på døren, og for Sofie Bøcher Lindquist er det heldigvis en kærkommen tid, som hun – efter en lang, skøn ferie med familien – ofte ender med at se frem til.

”Når man holder ferie med tre børn på 7, 5 og 2 år, så er der fart på. Og til tider vil jeg ikke kalde ferie for ferie. Eller det er det forhåbentligt for mine børn, og det er da dejligt, at vi har mere tid sammen. Men når de er så små, så er der mange behov hele tiden, og tit glemmer vi vores egne. Det er noget, jeg stadig øver mig på. At holde ferie selv, også.”

”Så når ferien er ved at være slut, så kan mit nervesystem godt være lidt flosset, og jeg kan egentlig godt have brug for lidt mere end 15 minutter uden selskab – og så er hverdagen faktisk ret kærkommen," siger hun.

Vi har snakket med Sofie om, hvordan man kan skabe balance i en tid, hvor sommerferiens frihed skiftes ud med rutiner og madpakker, der igen skal smøres. I den forbindelse dykker vi ned i Sofies bedste madpakketips.

Når hverdagen nærmer sig

Hvordan plejer I at forberede jer på at komme tilbage til hverdagsrutinen?

”Jeg ville ønske, at vi ikke var. Men helt ærligt, så er vi sådan nogle typer, der ikke forbereder os. Fuldstændig ligesom når vi rammer uge 27, og vores børn har ferie i over to måneder - det kommer stadig bag på os! Og det gør slutningen også.”

”Bum, så sidder vi dér søndag aften, og så ruller hjulene igen dagen efter, og vi har bare at holde godt fast i dét tog.”

Hvilke udfordringer opstår der så typisk?

”Man går jo fra morgener og dage, hvor der ikke er travlt. Vi har ikke noget, vi skal nå. Til at alle skal være ude af døren 7.45 senest, og de voksne har lykkeligt glemt alt om Aula, så der står sikkert nogle vigtige ting, som vi ikke har fået læst op på endnu.”

”Men heldigvis elsker jeg hverdagen - for det meste. Men det er klart, at der lige er nogle uger, hvor alle skal falde til. Overgange og skift er lidt svære for nogle af vores børn, fordi man pludselig ikke kan tage alt i deres tempo. Det skal jeg altid huske mig selv på, når hverdagsopstarten er lidt kaotisk, og de store følelser er fremme.”

De gode rutiner

Når I så er landet lidt mere i hverdagen, hvilke hverdagsrutiner fungerer så bedst for jer?

”Vi skiftes lidt til, at én af os tager opvasken, og den anden giver børnene bad. Det afhænger lidt af, hvem der har mest brug for at stå og plaske med vand alene, og hvem der gerne vil plaske med vand sammen med ungerne.”

”Jeg står for madpakkerne for det meste. Eller også gør vi det sammen, når ungerne sover. Men vi gør det altid dagen før, og jeg kan blive helt overvældet på andres vegne, når nogen gør det om morgenen.”

”Jeg skal i alt smøre 7 madpakker - det kan altså godt tage mig 25 minutter, hvor jeg lige skal tænke, vurdere og smøre.”

https://imgix.femina.dk/2024-07-22/Billede-2.jpg

Du kan finde inspiration til madpakkerne her.

Husk balancen og den ekstra line

Er der nogle nye vaner, som du drømmer om at indføre i jeres hverdag?

”Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det tit kommer bag på os, når køleskabet er tomt. Jeg ville ønske, at vi havde en bedre struktur for indkøb, så vi gjorde det fast, men når jeg handler stort ind, så er der også tit mad, som går til spilde, synes jeg.”

”Så jeg forsøger at finde balancen, så vi får brugt al maden og alligevel ikke behøver handle hver dag,” fortæller Sofie.

Hvad er dine bedste råd til andre børnefamilier, der er på vej tilbage til hverdagen?

”Selvom det kan være lidt stressende for alle at skulle tilbage til job, deadlines, chefer og møder, så er det den allerstørste omvæltning for børnene.”

”Det kan godt være svært, når man selv er stresset, men husk lidt ekstra line de første uger. De skal også lige lande i en ny rutine.”

Familiens pålægsfavoritter

Hvordan planlægger og forbereder du madpakkerne i hverdagen?

”Jeg spørger altid drengene, hvad de gerne vil have som pålæg – altså udover chokolade, Nutella og marmelade. De plejer at vælge kyllingepålæg og leverpostej, og så veksler brødet lidt,” fortæller Sofie og tilføjer:

”Udover det sørger jeg for at have en masse frugt og grønt i køleskabet og gerne et mejeriprodukt som ost eller yoghurt. Men lad os være helt ærlige, jeg planlægger ikke så meget. Jeg åbner køleskabet og vurderer, hvad der er spiseligt, og hvad mine børn vil spise – det kan jo til tider være meget begrænset.”

”Jeg har to børn, der spiser meget forskellige mængder og den ene mere selektiv end den anden, så jeg kan desværre ikke lave identiske madpakker. Men så længe, der er en form for kulhydrat, fedt og protein i - krydret med lidt sukker eller figenstænger, så plejer det at spille for både de voksne og børnene.”

Tips til den gode madpakke

Hvad er dine bedste tips til hurtige og lidt sundere madpakker?

”Hvis du ligesom os en gang i mellem ikke ser det tomme køleskab komme, så kan jeg anbefale altid at have noget på lager i fryseren. Det kan være pålæg, frikadeller, ærter, avokadotern, pølsehorn. Det redder mig tit. Og så nogle spyd i skuffen, når du ikke lige har fået købt brød.”

https://imgix.femina.dk/2024-07-22/Spyd.jpg

”Det kan være en helt ny oplevelse for børnene at få deres pålæg på spyd blandet med lidt ost og bær eksempelvis. Der skal faktisk ikke så meget til at peppe en madpakke op - også selvom man ikke har en udstikker eller selv bager, afslutter hun.”

Den Grønne Slagter 

Hos Den Grønne Slagter finder du et stort udvalg af lækre, nøglehulsmærkede produkter. Der er fokus på at inspirere til en hverdag i balance, hvor det at leve lidt sundere ikke betyder, at du skal gå på kompromis med smagen.

Her finder du nemme frokostopskrifter og tips til en hverdag i balance.

Læs også