5 ting, jordemoderen ville ønske, du vidste inden fødslen

1. Dine tanker og indstilling kan flytte bjerge…

… og bringe børn til verden. En fødsel er i høj grad en fysisk præstation, hvor sveden hagler af kroppen, du presses til det yderste og viser en side af dig selv, du måske ikke vidste fandtes.

Men en fødsel er bestemt også en psykisk præstation. Ligesom at en maratonløber ikke bare skal have bentøjet i orden, men også have motivationen og viljestyrken på plads, så kan den rette mentale indstilling for dig som fødende bringe dig nærmere målstregen.

Oxytocin er det stof, veer er gjort af. Men det er også et hormon, som dannes, når vi føler glæde, varme og kærlighed. Det gælder derfor om at få ladet oxytocin-depoterne godt op inden fødslen.

Det kan man heldigvis gøre helt naturligt gennem kys, kram, nus, kærlighed og sex.

Hvis du er utryg, bange og ikke tror på dig selv, dannes der adrenalin i kroppen. Adrenalin er oxytocinens modstander og bekæmper den og alle dens gode egenskaber. Det kan resultere i dårlige veer eller helt ophør af dem, langsom fremgang i fødslen og generelle smerter.

Én af de ting, du kan gøre, for at ruste dig bedst muligt til at holde adrenalinen på afstand, er at forberede dig godt på fødslen. Der findes mange gode muligheder i det offentlige, men nogle vælger også privat fødselsforberedelse.

2. Vær ikke bange for bevægelse under fødslen

Det kan godt være, du føler dig som en hval. Men du behøver ikke efterligne én. På film ser man ofte, hvordan den fødende ligger sig på det traditionelle fødeleje, har et par veer og smutter en baby ud mellem benene. Sådan spiller virkeligheden ikke!

Fødslen kan være lang og det kan være nødvendigt for dig, at hjælpe barnet på vej på dets rejse ned gennem bækkenet.

Det kan du først og fremmest gøre ved at bevæge dig. Bevægelse gennem veerne er nemlig godt for både dig og barnet og kan medvirke til at hjælpe barnet på vej ned gennem bækkenet samt åbne livmodermunden.

Nogle gange skyldes manglende fremgang i fødslen, at barnets hoved er skævt indstillet i bækkenet. Dette kan bevægelse som regel afhjælpe. Man kan enten stå op og vugge fra side til side, gå rundt, side på en bold, få rebozo-massage eller lignende.

Man kan forsøge sig med rebozo-massage allerede inden fødslen, for at afspænde muskulaturen i bækkenet. For ligesom man kan være spændt op i nakken og skuldre, kan man også være det i bækkenet, hvilket giver mindre plads til barnet.

Selv hvis vi overvåger barnets hjertelyd med CTG, vil du kunne bevæge dig rundt – om end ikke i samme omfang.

3. Hav tålmodighed når du skal syes

De fleste fødende får en bristning, der skal syes. Faktisk er det helt op imod 80 % af alle førstegangsfødende. Det er selvfølgelig vigtigt, at du bliver syet korrekt sammen igen, og at du tager fra fødegangen med det samme underliv, som du kom ind med.

Vi jordemødre syer dig umiddelbart efter fødslen, for at udnytte kroppens naturlige smertelindring, der kommer når endorfiner frigives.

Mange kvinder kan have en tendens til at være utålmodige, imens de bliver syet, og spørger ofte, hvor mange sting der skal sættes. Umiddelbart et glimrende spørgsmål, men vi er altså ikke ved at sy farmors rokokopude, men komplicerede anatomiske strukturer og muskellag.

Hav derfor tålmodighed, når jordemoderen syer dig. Det tager tid, men det er godt for dig i længden. Vi gør nemlig et stort stykke arbejde for, at du ikke efterfølgende har gener, og du skulle jo også gerne fremover kunne slå en diskret prut, uden der kommer mere med.

Og så lige en henstilling til manden, der måske sidder inde med en – synes han – sjov kommentar: Nej, vi syer ikke et ekstra sting for din skyld, og du er langt fra den første, der har spurgt…

4. Din fødsel bliver aldrig, som du helt forventer

Mange af jer medbringer en liste med ønsker til fødslen, når I ankommer til fødegangen. Disse lister er skønne og virkelig hjælpsomme for jordemoderen, da vi får fornemmelse for hvem I er og hvad I ønsker.

En god idé kan være, at snakke om listen allerede i jordemoderkonsultationen.

Problemet er bare, at I risikerer at blive så utroligt kede af det og skuffede, hvis det ikke går som I havde forestillet jer.

En fødsel kan tage en hvilken som helst drejning og der er mange faktorer, der spiller ind. Visse faktorer er man ikke selv herre over, og du må derfor ikke blive skuffet over dig selv, din præstation eller din partner.

Det er rigtig fint, at du gør dig nogle tanker om hvordan du ønsker, fødslen skal gå, men forbered dig på, at det også kan gå en anden vej og vær åben over for alternativer.

Husk, at vi jordemødre er på dit hold og at vores mål er det samme – nemlig at give dig og din partner den bedst mulige fødselsoplevelse. Men vores vej til målet kan godt være forskellig fra din.

5. Vær i nuet – især lige efter fødslen

Når barnet kommer til verden og lægges op på dit bryst, opstår der en helt speciel stemning og et magisk øjeblik. Stemningen skifter fra at være intens og måske kaotisk til at være rolig, smuk og forløsende.

Jeres barn møder jer for første gang, men kender allerede jeres stemmer, dufte og moderens hjerteslag. De første par timer vil barnet derfor søge jeres opmærksomhed og være meget vågen, for at lære jer bedre at kende. Derefter sover det ofte i mange timer.

Brug derfor tiden lige efter fødslen til at være i nuet og tilstede sammen med jeres barn. Læg telefonerne på hylden, lad moster Oda vente og nyd det intime samvær forældre og barn imellem.

Og til slut: nyd fødslen, stol på dig selv og din krop – og glæd jer til den fantastiske tid, der venter!