Du er nok mere forbundet med dit barn, end du tror

Vi ved godt, at vi er forbundne med vores børn. Det kan vi mærke, når de stadig ligger inde i vores mave og hikker, så maven hopper. Vi kan også sagtens mærke det, når de hænger ved brystet i noget, der føles som evigheder, eller når det trækker hårdt i hjertestrengene, når vi savner de små poder.

Sandheden er dog, at den forbundethed er vildere, meget vildere, end det vi lige umiddelbart kan se og mærke. For har vi følelsen af, at vores børn er en del af os – så er det altså, helt bogstaveligt talt, sandt.

Bliv klogere på 3 måder, vi er overraskende tæt forbundne med de små lige her:

Graviditets souvenir

En blød mave og en træt mor er nemlig ikke det eneste, vores børn efterlader sig, når vi har født. Under graviditeten tager nogle af fostrets celler turen igennem moderkagen og over i moderens blodbaner. Og her bliver de en del af vores krop – selvom de stadig bærer vores barns DNA.

Fænomenet, som man kalder ’mikrokimærisme’, blev opdaget i 1990’erne, da man fandt Y-kromosomer i en kvindes blod, længe efter hun havde født sin søn. Man har fundet fosterceller i alt fra hjerte til hjerne– og brystvæv hos kvinder, der har født, og det undersøges nu, hvordan det egentlig påvirker moderen efter graviditeten.

Skal vi bytte bakterier?

Det er egentlig ret overvældende at tænke på: I vores krop findes der 30 procent flere bakterieceller end menneskeceller. Den vigtigste samling af bakterier er dem, der lever i vores tarme – det vi normalt bare kalder tarmfloraen.

Her lever de forskellige bakterier i et sindrigt økosystem, og nogle hjælper os f.eks. med at få energi ud af vores kost, mens andre bakterier producerer vitaminer til os. Det er med andre ord ret vigtigt med de bakterier. Også her er mor og barn forbundne, for når vi føder et barn, er vores kroppe ikke nærige med bakterierne, og den lille får lov at møde dem helt tæt på, når turen går gennem fødselskanalen. De bakterier, som vi deler ud af her, vil fluks begynde at etablere sig i barnets eget tarmsystem og bliver dermed en del af grundlaget for den lilles tarmflora.

Ved fødslen overføres bakterierne fra mor til barn og på den måde får barnet lagt grunden til dets tarmflora. Senere får baby også gode bakterier gennem f.eks. modermælken. De samme naturlige mælkesyrebakterier findes også i Lactocare Pregnant, som er et kosttilskud med mælkesyrebakterier, som man kan tage under graviditeten, og mens man eventuelt ammer. En enkelt kapsel indeholder 3 milliarder mælkesyrebakterier fordelt på tre forskellige stammer. Find Lactocare Pregnant her.

Vend hjernen på hovedet

Spørg enhver kvinde, der har været eller er gravid: Det er ikke nogen lille opgave for hverken krop eller sind at skabe et helt nyt menneske. Hormonerne raser, maven vokser, leddene kan blive løse, morgenkvalme (som ikke nødvendigvis begrænser sig til morgenen), udmattelse, hævede fødder og hænder …

Og så er der hjernen. Hvis vi nogle gange har fornemmelsen af at blive en anelse mere glemsomme og måske endda klodsede under og efter graviditeten, så er der en helt konkret grund til det, mener forskere. Vi er simpelthen så tæt forbundne med den lille i maven, at hjernen ændrer sig.

Ved at MRI-scanne kvinder inden, under og efter graviditet har man opdaget, at områder i hjernen, der beskæftiger sig med f.eks. hukommelse, for en periode mindskes i volumen. Det gør de for at skabe plads til at andre områder i hjernen vokser og udvikles - nemlig de dele, vi bruger til at forstå andres følelser, tanker og behov med. Det er intet under, at vi kan føle os lidt rundt på gulvet, når vi er gravide og nybagte mødre, for denne ændring af hjernen har forskere kunnet spore helt op til to år efter fødslen.

Om Lactocare

Allerede fra babyer slår øjnene op første gang, finder millioner af gavnlige bakterier vej ned til barnets tarme. Lactocare har udviklet en serie mælkesyrebakterier særligt til dit barn – og som naturligt følger dit barns udvikling. Lactocare Pregnant som tages under graviditet og amning, Baby dråber som dækker barnets behov for D-vitamin, og den daglige tyggetablet, når barnet bliver 3 år. Læs mere om produkterne her. (link fjernet)

(Kilder: Smithsonian Magazine, The New York Times, KU.dk, Videnskab.dk, Cambridge Brain Sciences, m.fl.. )