Fakta om kolik

Foto Vanna Anvall
• Mellem otte og ti procent af alle spædbørn har kolik.
• Den videnskabelige definition på kolik er, når barnet græder og er urolig i mere end tre timer om dagen, mere end tre gange om ugen i tre uger. I praksis er definitionen dog ret ubrugelig, mener overlæge Anders Pærregaard, der fraråder, at man som forældre begynder at tælle timer.
• I praksis taler man om kolik, når et spædbarn er uroligt og græder i en sådan grad, at man ikke kan forklare fænomenet med andet, og når gråden og uroen er en tiltagende belastning for forældrene.
• Der er ingen entydig forklaring på, hvad kolik skyldes.
• Der er et hav af teorier om årsagen til kolik - for eksempel at kolik er udtryk for mavesmerter i form af umodne tarme, luft i maven, komælksallergi, sult eller overspisning. Andre peger på rygning, mors kost, fødselstraumer eller forældrenes tilknytning til barnet som årsager. Intet er videnskabeligt bevist.
• Kolik begynder oftest, når barnet er omkring to uger og aftager i tremånedersalderen. Derfor kaldes det også "tremåneders-kolik".
Kilder: Overlæge Anders Pærregaard, Ugeskrift for læger, og ledende sundhedsplejerske Henriette Weberg.