Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand
foto: jordemoder.dk
Baby:
Den første afføring er begyndt at blive dannet i tarmen, og der er fuld gang i både nyrer og urinveje, som blandt andet har den vigtige funktion at holde fostervandsmængden normal. Barnet synker fostervandet, og nyrerne udskiller det igen. Dette er en af årsagerne til, at jordemoderen i konsultationen kontrollerer mængden af fostervand. I slutningen af ugen måler barnet cirka 22 centimeter og vejer omkring 520 gram. Maveomfanget er næsten 17 centimeter.
Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?
Prøv Mama.dk’s terminsberegner her
Dig:
Livmoderen fylder efterhånden godt i din mave, og sure opstød og halsbrand kan godt høre hverdagen til, da der er kamp om pladsen inde i maven. Nødder kan virke syreneutraliserende, ligesom et glas mælk kan virke lindrende. I takt med at livmoderen vokser, strækkes din hud på maven, hvilket kan give kløe. En god fed creme kan lindre dette.
Gode råd:
Hvis du allerede nu i din graviditet føler, at benene hæver efter en lang dag på arbejdet, så læg dig med en pude under benene, så de bliver aflastet eller lav venepumpeøvelser. Læg dig på ryggen med en pude under nakke og hoved. Bøj højre ben, og sæt foden i gulvet. Læg det venstre underben på højre knæ. Vip foden frem og tilbage cirka 10 gange - og byt herefter ben.
LÆS OGSÅ: Den kinesiske kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?
Vidste du, at…
Nogle kvinder allerede på dette tidspunkt i deres graviditet har lidt råmælk, som er den første mælk barnet får, når det lægges til brystet umiddelbart efter fødslen? Om du har råmælk eller ej har ingen betydning for din mælkemængde eller evne til at amme senere. Det samme gælder størrelsen og udformningen af dine bryster. Som udgangspunkt kan rigtig mange kvinder amme - men det kan til tider være hårdt arbejde, og det kræver derfor, at du har lyst og er motiveret.
LÆS OGSÅ: Det skal du vide om sex under graviditet
GRAVID UGE FOR UGE
Gravid uge 1+2: Sidste menstruation
Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn
Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet
Gravid uge 5: Du føler dig mere træt
Gravid uge 6: Et lille hjerte slår
Gravid uge 8: Mælketænder på vej
Gravid uge 9: Dreng eller pige?
Gravid uge 10: Alle organer er på plads
Gravid uge 11: Kvalmen aftager
Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke
Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses
Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle
Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler
Gravid uge 19: Hørelsen udvikles
Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger
Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand
Gravid uge 22: Tynd og rynket hud
Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer
Gravid uge 24: Reagerer på dit humør
Gravid uge 27: Smager på fostervandet
Gravid uge 28: Mærker liv hver dag
Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser
Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen
Gravid uge 33: Kan trække vejret
Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud
Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent
Gravid uge 37: Fylder depoterne op
Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang
Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst
Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig