Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer
foto: jordemoder.dk
Baby:
Selvom lungerne endnu ikke er helt færdigudviklede, laver barnet vejrtrækningsøvelser, som kan ses på ultralydsscanning. Barnet drømmer nu, og man kan se, at det har hurtige øjenbevægelser (REM). REM-søvn er den søvntilstand, hvor vi drømmer og er udtryk for høj hjerneaktivitet. I slutningen af ugen måler barnet cirka 28 centimeter og vejer omkring 650 gram. Lårbensknoglen måler cirka 3,9 cm, og hovedets diameter er cirka 5,4 centimeter.
Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?
Prøv Mama.dk’s terminsberegner her
Dig:
Nu er du måske begyndt at mærke plukkeveer. Det føles som om, livmoderen bliver stram eller hård, og de kan vare fra få sekunder til flere minutter. Plukkeveer må ikke gøre ondt, og på dette tidspunkt i din graviditet skal det heller ikke være noget, der varer over længere tid. Det betyder ikke, at du skal lægge dig på sofaen og vente, til du har termin. Du kan stadigvæk sagtens dyrke motion og bevæge dig. Lyt til din krop og tag en pause, hvis det bliver nødvendigt.
Gode råd:
Hvis du begynder at mærke belastning af din lænd og/eller dit bækken, så tænk over følgende: Undgå at sidde med korslagte ben eller i skrædderstilling. Stå altid med vægten ligeligt fordelt på begge ben. Undgå at vride i kroppen samt løfte tunge ting. Gå med korte skridt, og tag kun ét trin ad gangen, når du går på trapper. Undgå generelt at vride i kroppen. Tænk over, hvordan du kommer ud og ind af bilen samt op og ned fra siddende eller liggende stilling.
LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte
Vidste du, at…
Dit barns tarmsystem stille og roligt er i gang, så ufordøjet fostervand lagres i tarmene? Dette kommer først ud efter fødslen, som det der kaldes mekonium. Det er sort, nærmest sejt og utrolig klistret, og det er også dette, som giver fostervandet den grønlige farve, hvis barnet har afføring, imens det er inde i livmoderen. Grønt fostervand under fødslen kan være et tegn på stress og medfører derfor øget overvågning af barnet med CTG.
LÆS OGSÅ: Det skal du vide om sex under graviditet
GRAVID UGE FOR UGE
Gravid uge 1+2: Sidste menstruation
Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn
Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet
Gravid uge 5: Du føler dig mere træt
Gravid uge 6: Et lille hjerte slår
Gravid uge 8: Mælketænder på vej
Gravid uge 9: Dreng eller pige?
Gravid uge 10: Alle organer er på plads
Gravid uge 11: Kvalmen aftager
Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke
Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses
Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle
Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler
Gravid uge 19: Hørelsen udvikles
Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger
Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand
Gravid uge 22: Tynd og rynket hud
Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer
Gravid uge 24: Reagerer på dit humør
Gravid uge 27: Smager på fostervandet
Gravid uge 28: Mærker liv hver dag
Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser
Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen
Gravid uge 33: Kan trække vejret
Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud
Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent
Gravid uge 37: Fylder depoterne op
Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang
Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst
Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig