Jeg sov næsten ikke, jeg var bare bange

På få år har livet ændret sig gevaldigt for Helene Svabø. I 2021 var hun 35 år, single og arbejdede med digital markedsføring. Og så havde hun netop fået frosset sine æg ned, hvis hun en dag i fremtiden ønskede børn.

Nu er hun 39 år, har fået en kæreste og arbejder som doula. Og så er hun gravid.

Helene og hendes kæreste mødtes via datingappen Happn, men da de har flere fælles venner, ville deres veje nok være krydset før eller siden.

Første date blev en corona-venlig tur uden for. De drak hver sin øl, med afstand. Helene griner lidt, når hun tænker tilbage på det. For netop da hun mødte sin kæreste blev flere interviews med hende, der fortalte om at få frosset æg ned offentliggjort.

- Det er jo sjovt at starte en ny relation og være kendt som "hende, der har frosset æg ned". Men en af grundene til, at jeg gjorde det, var for at have ro omkring mig, når jeg så mødte nogen. Joachim syntes faktisk bare, det var sejt, at jeg havde truffet det valg for mig selv og min fremtid.

Samtalen om børn

Da Helene og Joachim mødte hinanden, vidste han ikke, om han ville have børn.

- Det blev ret hurtigt naturligt at tale om det, da det var tydeligt, at jeg forestillede mig børn i fremtiden. Hvis det havde været uaktuelt for ham, havde jeg været nødt til at arbejde meget med mig selv og mærke efter, om det faktisk ville være okay for mig.

Efterhånden indså Joachim, at han gerne ville have børn, og de besluttede sig for at prøve.

Efter næsten et år med forsøg uden tegn på graviditet valgte de at opsøge en fertilitetsklinik for at få en udredning.

Helene vendte tilbage til den samme klinik, som hun brugte, da hun første gang frøs æg ned.

Årsagen var, at der i Norge, hvor Helene bor, er en aldersgrænse på 38 år i det offentlige system. Hun var altså for gammel til at få hjælp fra det offentlige.

Der blev det besluttet, at de skulle forsøge med IVF.

- Det var egentlig en meget okay besked at få. Jeg tænkte, at det var godt, vi ville få hjælp. Generelt synes jeg, at "projekt barn" er... ja, det er jo et projekt, og man ved ikke, hvilken rejse man begiver sig ud på. Om man får en direkte rejse eller aflyste fly med mange mellemlandinger, forklarer Helene.

Allerede dengang begyndte Helene at forestille sig en lang rejse med flere mislykkede forsøg og spontane aborter. Hun har arbejdet meget med kvindesundhed, og hun hører ofte disse historier.

- Jeg var meget bange, da vi skulle begynde, og denne frygt påvirkede mange af de valg, vi tog i løbet af processen.

Pakke-løsning

Når man er i en IVF-proces, er der en række valg, der skal træffes.

Helene skulle vælge, om hun ville bruge de æg, hun havde frosset ned fire år tidligere som 35-årig, eller om de skulle tage nye æg ud.

Hun blev anbefalet at tage nye æg ud, hvis de ønskede flere børn. Det ville være smart at spare de yngre æg.

- Ægkvaliteten falder drastisk fra du er 35 til 39, så jeg ville have bedre chancer senere med de æg, der allerede var frosset ned. Så vi valgte at tage nye æg ud – selvom vi ikke ønsker flere børn. Men jeg valgte at følge de anbefalinger, vi fik, siger hun og tilføjer:

- Uanset hvad du gør, har du jo ingen garanti.

Det næste, de skulle beslutte, var, om de skulle købe ét forsøg eller gå efter en "trepakke".

Ét forsøg koster omkring 40.000 kroner, og man kan få tre forsøg for 100.000.

Ét forsøg betyder én udtagning af æg, befrugtning af æggene med sædceller, dyrkning til embryo og én indsættelse.

- Hvis man ikke bliver gravid ved første indsættelse, skal man betale 12-15.000 kroner for at sætte det frosne embryo ind igen. Jeg havde jo mange æg på frys, men jeg fik lidt panikfølelse, så vi valgte trepakken, siger Helene.

Selve IVF-processen gik forholdsvis godt, forklarer Helene. Hun tåler hormonerne ret godt, men beskriver det alligevel som en undtagelsestilstand i livet.

At skulle give sig selv sprøjter og sætte en alarm for ikke at glemme at tage ægløsningssprøjten på den rigtige dag, til det rigtige tidspunkt. Helt stresset over at glemme det.

- Fysisk blev jeg lidt tung i maven – jeg kunne mærke, at æggestokkene blev større. Fik lidt mindre energi. Men ingen voldsomme gener.

Første indsættelse

Helene og Joachim startede IVF-processen i slutningen af 2023, men af forskellige årsager fik de ikke sat æg ind før lige før påsken i år.

Det skete på en fredag, og dagen efter tog de på hyttetur. Helene fortæller, at hun nærmest kun lå på sofaen med benene højt.

- Jeg fik at vide, at embryoet ikke kunne falde ud, men jeg tænkte, at jeg måtte ligge stille. Så unødvendigt, griner hun og ryster lidt opgivende på hovedet.

Derefter fulgte ti dages venten, før de kunne tage en graviditetstest. Den påske føltes meget lang.

Da dagen kom, sad en utålmodig og tissetrængende Helene på sengekanten og ventede på, at Joachim skulle vågne. Hun kunne ikke vente længere, så hun vækkede ham og sagde, at hun ville tage testen. Han var helt ør, mens hun gik på badeværelset.

- Det var så nervepirrende, siger hun.

Testen var positiv. Helene blev lettere chokeret. Hun var overhovedet ikke forberedt på det.

- Jeg var så overbevist om, at testen ville være negativ, og jeg havde allerede forestillet mig nye forsøg. Men det lykkedes altså. Og siden har vi kun fået gode nyheder ved alle ultralydsundersøgelser og NIPT-testen.

Meget angst i starten

Første trimester var præget af meget angst og uro.

- Jeg sov næsten ikke, jeg var bare bange. Når folk talte varmt om, at jeg var gravid, tænkte jeg bare, at det var livsfarligt og ikke noget, man skulle glæde sig over. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne slet ikke glæde mig over det.

Det varede ret længe, forklarer hun. Indtil uge 18-19. Da begyndte pigen i maven at sparke.

- Det var en helt ny form for tryghed. Tanken om, at jeg har et menneske inde i mig, er helt vild.

Ingen søskende

Helene forklarer, at både hun og kæresten har søskende, som de er meget glade for, men udgangspunktet er, at de ikke ønsker flere børn.

- Jeg bliver 40 om et halvt år, og selvom jeg ved, at man kan få børn langt op i 40'erne, er det anderledes end at være i starten af 30'erne. Og det at slippe for stressen med at få en til, er virkelig rart. Men det kan jo ske, at vi får vores datter, og efter et-to år føler, at vi bare må have en til. Man ved aldrig, smiler hun og tilføjer:

- Men jeg sagde til min kæreste forleden dag: "Hvad hvis hun bliver enebarn og ender som en kæmpe idiot?" Han sagde, at det er vigtigt at huske på, at der statistisk set er flere idioter, der har søskende. Det er en god pointe!

Hun griner lidt og rækker ud efter kaffekoppen.

Hvad glæder du dig mest til?

- Jeg er allerede så utrolig glad for hende. Jeg elsker hende bare! Synes, hun er helt fantastisk, siger Helene entusiastisk, mens hun rører ved maven.

- Det er jo helt vildt, at dette menneske inde i mig en dag vil sidde på en café og drikke latte med nogle andre. Jeg glæder mig virkelig til at lære hende at kende.

Som gravid hører man ofte, at man som nybagt mor ikke får nok søvn, man vil bekymre sig hele tiden og få gylp ud over sig. Som en modvægt til de negative forventninger opfordrede Helene og hendes podcast-veninde Sigrun gennem deres podcast Femihelse folk til at sige "bare vent" – men i en positiv forstand.

- Vi fik så mange dejlige beskeder! Bare vent til hun griber efter din hånd for første gang, til øjenkontakten, når du ammer eller giver flaske, til første gang hun siger "mor" eller "jeg elsker dig". Første gang hun griner, og når du ser båndet mellem din partner og babyen.

Hvad sker der med de frosne æg?

Helene var heldig. Hun blev altså gravid i første forsøg med det nyeste ægudtag.

Så hvad sker der med de fire år gamle æg, som ligger på frys, og de resterende embryoner fra sidste udtagning?

- Joachim spurgte, om vi ikke bare skulle smide det hele ud. Jeg tænkte, jo, men lad os først få barnet og give det et-to år, i tilfælde af at vi pludselig får lyst til flere. Hvis jeg havde været sejere, skulle jeg nok have doneret dem til kvinder, der har brug for æg, men nu må vi se, siger hun og tænker lidt.

- Jeg ved ikke, om jeg er typen, der kan give mine æg til nogen, når jeg ikke ved, hvordan de vil opføre sig som mor. Jeg ville nok have et behov for at vide, at mit biologiske afkom har det godt. Men jeg synes, det er fantastisk med ægdonation!

Kunne du donere æg til en person, du kender?

- Hvis en veninde har brug for æg, og jeg også kunne lide hendes kæreste eller sæddonoren, så tror jeg det. Det ville være lidt sejt, hvis min datter havde en halvbiologisk udgave af sig selv, der gik rundt i Oslos gader. Så måske donerer jeg en dag, men jeg ved det ikke endnu, siger hun.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.