Jordemoderen svarer: Hvordan føles en ve?

Sammenbidte tænder, stønnen og sved – en kvinde i smerte. Om vi har født eller ej, har de fleste af os formentlig en forståelse for, hvad veer er: Noget, der ikke er så rart.

Men hvad er det egentlig, der sker i kvindens krop, når babyen er på vej ud til verden? Og hvordan føles det? Vi har bedt Stine Roswall, som er privat jordemoder, om at forklare, hvad der foregår fra opstart til fødsel.

Hvad er en ve?

Der er tale om en ve, når livmodermusklen trækker sig sammen for derefter at slappe af igen. Det er dybest set det, der sker, uanset om der er tale om plukkeveer, fødeveer eller presseveer.

- På forskellige tidspunkter i graviditeten og under fødslen føles veerne forskelligt, og de opleves forskelligt. Men grundlæggende for dem er, at det er livmoderen, som spænder op og slapper af igen - fuldstændig som når man bruger andre muskler i sin krop. Man kan sammenligne det med hjertemusklen, som man heller ikke selv bevidst kontrollerer – det samme gælder for livmoderen, når man har veer, siger Stine Roswall.

Livmoderen består af en masse muskelfibre. Når de trækker sig sammen fuldstændig synkront, resulterer det i en kraftig ve. Man kan også opleve, at kun nogle af muskelfibrene trækker sig sammen, hvilket giver en ve, der ikke er ligeså kraftig i styrke.

LÆS OGSÅ: 6 ting, du med fordel kan diskutere med din partner, før babyen kommer

Hvordan føles plukkeveer?

Det er helt normalt at have plukkeveer i løbet af sin graviditet, men det er ligeså normalt, at man slet ikke har dem – eller i hvert fald ikke bemærker dem, fordi de er så svage. Plukkeveer kommer, fordi livmodermusklen forbereder sig til fødslen. De gør ikke ondt, fordi muskelfibrene i livmoderen ikke trækker sig sammen på samme tid.

- Det, man oplever som plukkeveer, er præcis det samme der sker, som når man har menstruation, og kroppen skal skille sig af med blod og slimhinde, der skal ud, når man menstruerer. Her er tale om sammentrækninger i livmoderen, derfor beskriver mange kvinder, at plukkeveer føles som menstruationssmerter, siger Stine Roswall.

Især førstegangsfødende går til termin uden at have mærket plukkeveer på noget tidspunkt. Hos kvinder, som har født før, er plukkeveerne mere udbredt, fordi deres livmoder har prøvet at lave veer og føde tidligere, hvorfor den ”øver” sig på, at det sker igen.

- Man kan godt have for mange plukkeveer, og det kan være et tegn på, man er ved at gå i fødsel for tidligt. Hvis man har plukkeveer mere end tre uger før sin terminsdag, skal man være opmærksom på, om de er regelmæssige og/eller smertefulde. Hvis de er det, skal man ringe til sin fødegang, siger hun.

LÆS OGSÅ: Højgravide Liv: ”Det er tankevækkende, at vi slet ikke taler om det svære ved at blive mor”

Hvordan føles fødeveer?

Opstarten af fødslen er tit kendetegnet ved uregelmæssige veer. Det skyldes, at livmoderen endnu ikke har lært, hvordan den skal trække sig sammen, så den arbejder rytmisk mest effektivt. For førstegangsfødende er livmoderen i starten af fødslen en amatør, og den ved ikke, hvordan den skal lave regelmæssige veer, som effektivt skubber barnet ned og ud af fødekanalen. Dette kalder man opstartsfasen i fødslen. Livmoderen lærer i løbet af opstartsfasen at lave ensartede rytmiske veer – rigtige fødeveer.

- De færreste kvinder kan efter fødslen sige, præcis hvornår de havde deres første fødeve, fordi veerne i starten er uregelmæssige og langsomt bliver kraftigere og kraftigere, men de fleste vil pege på et tidspunkt på dagen, hvor de tænkte, der begyndte at ske noget. Sammentrækningerne kan være så blide, at man slet ikke opdager dem i starten. Fuldstændig tilsvarende gælder det, at det også er en glidende overgang, når fødeveer bliver til presseveer. Det er stadig livmoderen, der skiftevis trækker sig sammen og slapper af, men den ændrer rytme og tempo, som fødslen skrider frem, siger Stine Roswall.

Den nederste del af livmoderen – livmoderhalsen – sidder i overgangen til skeden. Den er en fast masse af væv, som skal arbejdes væk, så barnets hoved ved hjælp af veerne kan blive skubbet ned gennem skeden.

- Vævet i livmoderhalsen er fuldstændig fantastisk! Under hele graviditeten har det siddet sejt og kraftigt og holdt barnet inde, så man ikke er gået i fødsel for tidligt. Det, vi kalder fødeveer, sker, når livmoderen skubber barnets hoved ned mod livmoderhalsen, og den bliver blødere og mere smidig, så den kan arbejdes væk. I starten af fødslen kan man opleve, at det primært er den nederste del af livmoderen, der trækker sig sammen, og derfor føles veen som en murende smerte foran kønsbenet og ved lænden, siger Stine Roswall.

Når livmoderen arbejder effektivt, skubber den fra toppen af livmoderen og ned. Men når den kun trækker sig sammen i den nederste del, er veerne ikke så effektive til at få livmodermunden til at åbne sig.

- Livmodermunden er den del af livmoderen, der skal åbne sig fra 0 til 10 centimeter. Mange kvinder oplever, at den værste, hårdeste og mest udfordrende del af fødsel er, når livmodermunden åbner sig de sidste 2-3 cm og barnets hoved begynder at glide ned i skeden – altså lige inden pressefasen skal til at starte, siger hun.

Hvordan føles åbningsveerne?

- Hvordan føles det at have krampe i læggen? Det er dybest set det samme, der sker: En ufrivillig sammentrækning i muskulaturen. Forskellen er bare, at veerne foregår i maven. Mentalt er der selvfølgelig stor forskel på, hvordan man oplever det, men biologisk set er det det samme, der sker.

LÆS OGSÅ: Mødrene anbefaler: Det var uundværligt i min hospitalstaske

Hvordan føles presseveer?

Når man har åbnet sig 10 centimeter, udgør livmodermunden og skeden ét langt rør, og livmoderhalsen der holdt barnet på plads oppe i livmoderen er masseret væk. Som barnet bliver skubbet længere ned mod skeden, begynder man at opleve en pressetrang.

Når barnets hoved når ned i bunden af skeden, og man kommer til pressefasen, kan det føles som en lettelse, fordi man selv aktivt kan gøre en forskel. Fødeveerne kan godt opfattes som noget, man ikke er herre over, mens man i pressefasen selv får lov at tage roret, siger Stine Roswall.

Når fødeveer og presseveer har to forskellige betegnelser, skyldes det, at de føles anderledes for den fødende. Det er dog stadig rytmiske sammentrækninger af livmodermusklen. Når barnets hoved bliver skubbet ned gennem fødselskanalen, er der kun plads til hovedet. Det betyder, at barnets hoved skubber til kvindens endetarm og klemmer den sammen, så den bliver fuldstændig flad. Den sender signaler til hjernen om, at ”Jeg er fyldt, jeg skal tømmes!”, fuldstændig som når man har behov for at komme af med afføring.

- Dybest set findes der ikke noget, der hedder pressetrang. Pressetrang er et pænt ord, vi har opfundet, så vi slipper for at sige ’afføringstrang’. Det er følelsen af, at der sidder noget kæmpestort dernede, som vil ud. Stort set alle kvinder vil på det her tidspunkt sige, at de tror, de skal på toilettet - men det skal man ikke. Af samme årsag får man også tilbudt lavement, når man kommer ind på hospitalet tidligt i fødslen. Der er simpelthen ikke plads til både baby og afføring, derfor er det smart at fjerne afføringen med et lavement inden presseveerne starter, siger hun.

Når man presser, er det også den samme muskulatur, man bruger, som når man går på toilettet og har hård mave. Det betyder, at man kan øve sig på pressefasen under sin graviditet.

- Hver gang man er lidt forstoppet, kan man tænke, at man øver man sig i at skubbe en baby ud: Hvordan aktiverer jeg de rigtige muskler? Hvad er det, min krop fortæller mig, jeg skal gøre? Det er jo en velkendt fornemmelse at gå på toilet, men når man ligger på en fødebriks og har presseveer, kan man blive helt forvirret over, hvad man skal gøre særligt hvis man ikke er forberedt på, at følelsen af afføringstrang er det samme som det, jordemoderen kalder pressetrang, siger Stine Roswall.

Når så mange oplever smerten forskelligt, hvad skyldes det så?

- Der er forskel på, om man har forberedt sig til fødslen, og om man på forhånd har lavet nogle mentale og fysiske strategier for, hvordan man vil opføre sig, når man har en ve – kontra om man panikker og overhovedet ikke ved, hvad man skal gøre. Man er på mange måder et dyr, når man føder. Man har biologiske processer, som sker. For mange kører de, som de skal, mens de går i koks for andre. Men med forberedelse kan man selv påvirke, hvordan det kommer til at forløbe. Det gør en stor forskel at have forberedt sig på fødslen og at man roligt tager ansvar for at afspænde musklerne og have en kontrolleret vejrtrækning, når veerne starter.

LÆS OGSÅ: 9 ting, der gør en mor til …. en mor

Læserne fortæller: Hvordan føles en ve?

”Jeg vil ikke beskrive det som smerte. Det giver egentlig ingen mening at fokusere så meget på smerte i forhold til veer. Forventningen om smerter er bare med til at få vores krop til at spænde op og lukke i, og det giver vildt dårlige betingelser for godt ve-arbejde.”

”Jeg vil beskrive en ve som det mest intense og udfordrende, jeg har oplevet. Som at gennemgå en Ironman med sin livmoder. Cirka. Jeg har aldrig været så træt, smadret eller stolt!”

”Som kraftige menstruationssmerter. Fordelen ved veer er, at man jo ved, hvorfor det gør ondt. Og så kan man bare lade kroppen følge med og ikke kæmpe imod - og selvfølgelig huske at trække vejret! Det virker i hvert fald for mig, og jeg har født fire skønne børn.”

”Jeg plejede at forklare det til mænd "som at få stød i slowmotion"..... ofte var svaret: "Det lyder ikke behageligt."”

”Mest som at have en brækket skulder af led og så bare gange 10!”

”Som en kæmpe enorm mavekrampe”

”Ha ha ha ha, så smertefuld, at man glemmer, hvor smertefuldt det egentlig var. Og smertefuldt nok til, at man ikke har glemt, at det var smertefuldt.”

”Kan ikke beskrives. Skal opleves.”

Stine Roswall er privat jordemoder i Storkøbenhavn. PrivatJordemoderKBH.dk.