Gravid
28. juli 2017

Må man vække et barn fra sin middagslur?

Mange forældre vækker børnene fra deres middagslur af frygt for, at barnet bliver alt for udhvilet og derfor ikke kan sove om natten. Men er det nu en god idé? Se her, hvad søvnekspert Vibeke Manniche mener.
Af: Anne Romanelli
Det er ikke en god idé at vække barnet fra sin middagslur, mener Vibeke Manniche.

Middagslur

Dit barn sover nu middagslur på tredje time, og du begynder efterhånden at forudse en aften og nat, hvor junior er frisk som en havørn og nægter at falde i søvn. Men er det en god idé at vække barnet fra sin middagslur, så hans – og hele familiens – dagsrytme ikke vendes helt på hovedet? Middagslur eller nattesøvn - her er 10 tricks der får baby til at sove Middagslur en forudsætning for god nattesøvn Nej, mener læge og søvnekspert Vibeke Manniche, som står bag bogen ’Børns søvn – din lille sovetryne’: - Flere undersøgelse viser, at op mod halvdelen af forældre enten helt forsøger at undgå, at barnet får en middagslur eller forkorter den, da de er bange for, den ødelægger nattesøvnen. Men det forholder sig i virkeligheden omvendt - middagssøvnen er nemlig ofte en forudsætning for, at barnet sover godt om natten, siger hun tv2.dk og uddyber: - Får barnet ikke sin middagslur, bliver det i løbet af eftermiddagen tiltagende træt, og når det skal lægges om aftenen, er det overtræt og utidigt. Og det betyder, at barnet har endnu sværere ved at falde i søvn. Når barnet bliver vækket efter en time, vil det typisk være midt i den dybe søvn, hvorfor det vil være pjevset og pirreligt resten af dagen. Barnets behov for middagslur Ifølge Vibeke Manniche har barnet har brug for sin middagslur i dagpasningen, i hvert fald indtil det er tre år – og for nogle børn længere. Faktisk kan børn helt op til fem år kan have gavn af en middagslur. Derfor er det godt, når baby ikke sover igennem om natten Det handler om at se på det enkelte barns søvnbehov, som ofte er meget større end man tror, understreger hun og inddeler barnets typiske behov for middagslur i følgende aldersgrupperinger: 1-6 måneder Hos det nyfødte barn kan man dårligt tale om middagslure, idet barnet sover spredt ud over dagen. Gradvist tager søvnrytmen form, og barnets søvn begynder at følge lysets døgnrytme. 6-12 måneder I denne alder aftager behovet for flere lure på en dag. Når barnet er 9 måneder, begynder det gradvist at kunne droppe den sene eftermiddagslur, men helt op til 1 år vil barnet dog typisk have brug for to lure på en dag. Først omkring 1 år kan mange småbørn nøjes med en middagslur, mens andre fortsat har brug for to lure et stykke tid. Kan de efter den alder fortsat ikke nøjes med en middagslur, vil det typisk skyldes, at nattesøvnen ikke er ordentligt afstemt, og at barnet sover får lidt og får det dårligt om natten. Typisk kommer det da alt for sent i seng. Det kan godt blive for koldt for baby at sove udenfor 1-3 år Fra 1 år begynder de fleste børn at kunne nøjes med en enkelt lur i løbet af dagen. Kommer barnet meget tidligt op om morgenen, fordi familiens program kræver det, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt med en lille, hurtig lur, når barnet kommer i daginstitutionen eller dagplejen. Denne lur må dog kun vare cirka 30 minutter og max en time for ikke at slå hele dagen i stykker. Dét siger forskningen om den populære 'Godnat og sov godt'-metode 3-6 år Mange børn på både 3 og 4 år kan have glæde af en middagslur. Det er dog langt fra altid muligt. Men helt frem til barnet er 5 år gammelt, vil mange børn have brug for en middagslur. Uanset om de så i praksis får den eller ej. Middagslur også et kærkomment ’break’ Ikke alene er middagsluren nødvendig for, at barnet kan få tilfredsstillet sit samlede søvnbehov. Den kan også være en kærkommen pause i den travle, krævende og støjende hverdag i dagpasningen: - Mange dagpasninger har heldigvis en meget klar søvnpolitik, hvor det også fremgår, at de ikke vækker børnene. At bede dagpasningen om at vække børnene midt i en nødvendig middagslur kan på mange måder sammenlignes med, at forældrene bad personalet om at give barnet halvt så meget mad, som det har brug for. Eller slet ingen, siger Vibeke Manniche. 7 søde sengerutiner - der virker!:

Læs også