'Nybygger'-parret Caroline og Reeca Curran jubler: Deler stor nyhed
Foto: Søren Jul Lamberth
Da det populære TV 2-program "Nybyggerne" løb over skærmen i 2021 kunne danskerne se Caroline og Reece Curran vinde hele molevitten.
Og nu lyder der formentlig atter jubelbrøl i parrets hjem.
De skal nemlig være forældre til deres andet barn.
Det afslører de i et opslag på deres Instagram-profil:
"Det bliver ikke kun bagt brød herhjemme. Vera skal være storesøster," lyder det helt kort i teksten, som er ledsaget af en video, hvor Caroline viser babybulen frem.
Parret ejer ikke længere det hus, som de vandt i "Nybyggerne", men valgte i stedet at sælge det. Huset havde en værdi på 2,8 millioner kroner.
I 2023 kunne parret dog afsløre, at de havde fundet drømmehuset, ligesom de også senere på året kunne fortælle, at de havde erhvervet sig en bolig i Australien, hvor Reece kommer fra.
Caroline og Reece Curran sagde ja til hinanden tilbage i 2019, og blev i juni 2022 forældre til deres første barn, datteren Vera.
Tilsammen har "Nybyggerne"-parret mere end 115.000 følgere på Instagram, hvor de deler ud af deres liv og deres renovationsprojekter.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.