Samsovning: Skal du sove sammen med dit barn eller ej?
foto: Panthermedia
Måske er du en af dem, der vågner med et sæt, bare din nyfødte udstøder et lille grynt og vender sig i vuggen ved siden af? Eller også sover du bare uforstyrret videre, indtil den lille skal ammes – og det kan du nærmest gøre i søvne, når nu dit barn kun er en armslængde væk.
Stine Pedersen, der er mor til to-årige Snorre, har valgt at samsove med sin søn, og hun kunne ikke forestille sig at gøre det anderledes. Det ville være meget modstridende, hvis hun skulle lægge Snorre ind i et andet værelse.
- Hvis han havde sovet i et andet rum, havde jeg været mere på vagt og selv fået mindre søvn. Det første år af Snorres liv skulle jeg hele tiden tjekke, om han trak vejret. Tænk, hvis jeg skulle gå frem og tilbage hele natten for det? På den her måde kan jeg vågne og lægge en hånd på hans hjerte, og det er bare virkelig fedt. Jeg føler mig forbundet med ham og kan mærke, at ”hold kæft, hvor bliver jeg bare glad af at vågne op ved siden af ham hver morgen”. Nogle gange får man et ben eller en røv i hovedet. Men sådan er det, siger Stine.
LÆS OGSÅ: 6 ting, du med fordel kan diskutere med din partner, før baby kommer
TRYGHED
Stine er skilt fra Snorres far og bor derfor alene med Snorre. Hun har kæmpet med en forestilling om, at alle børn skal sove klokken otte hver aften. Snorre sover først klokken ti og sover længe om morgenen. Han er ikke helt let at få til at falde i søvn, så Stine læser en bog for ham, og somme tider sidder de med iPad'en. Senere går hun selv i seng.
- De dage, hvor jeg har overskud til det, hopper vi lidt i sengen og laver rysteture for at komme i kontakt med kroppen. Så kommer han af med noget af den energi, han ellers bruger til at sparke med benene om natten. Min erfaring er, at jo mere jeg siger, han skal ligge stille, jo værre bliver det. Til gengæld har han stort set ikke grædt om natten, fordi jeg er der og kan amme med det samme. Der er mange, der mener, børn har svært ved at blive selvstændige, når man skaber den form for tryghed. Jeg tror, man tager den tryghed, man får som barn, med sig ind i voksenlivet – og jeg tror, at tryghed er et grundlag for at blive et selvstændigt væsen, siger Stine.
LÆS OGSÅ: Ifavn-opdragelse: "Jeg tror ikke, vi er skabt til at være væk fra vores børn"
IKKE AT SAMSOVE ER ET TABU
Samsovning er blevet en trend, og for nogle kan det føles som et tabu at fortælle om, at de lægger deres lille guldklump til at sove i et andet rum. For Elisabeth Winkel og hendes mand har det været svært at indse behovet for at lægge treårige Storm ind i rummet ved siden af forældrenes soveværelse.
- Først lå han i en babynest i sengen, og senere fik vi en vugge til ham. Den stod helt op ad min seng, så jeg kunne nå ham med hånden, hvis der var noget galt. Men hver eneste gang, han sagde den mindste lyd, røg mit nervesystem helt op i det røde felt, og det skete mange gange hver nat. Jeg kunne høre ALT og kunne slet ikke falde til ro.
Efter en måneds tid kom sundhedsplejersken på besøg hos Elisabeth og hendes familie. Elisabeth fortalte om sine søvnproblemer og fik at vide af sundhedsplejersken, at hun ikke blev nogen dårligere mor af at lade Storm ligge i vuggen ude i stuen. Derfor begyndte de at lade Storm sove lige uden for værelset med åben dør, og da det blev sommer og for lyst til at lade ham være i stuen, flyttede de ham ind på værelset ved siden af deres.
- Vi fandt ud af, at han var fløjtende ligeglad med, hvor han lå. Hvis jeg var vågen, kunne jeg høre ham sukke, men alle de små grynt, der før vækkede mig, kunne jeg ikke høre. Efter det sov jeg meget bedre. Når han så sagde en lyd, det var meningen, jeg skulle høre, så fór jeg afsted som en raket. Jeg var nærmest sovende, når jeg nåede ind til ham, fordi jeg reagerede så instinktivt. Det kunne også have været rart at sove sammen med ham, så jeg ikke skulle gå som en zombie ind til ham, når han skulle ammes. Det var ikke, fordi jeg ville have ham væk - det fungerede bare ikke for nogen af os.
GLAD DRENG MEN DÅRLIG SAMVITTIGHED
Storm elsker sin seng, og han går næsten altid frivilligt tidligt derind, får snakket dagen igennem med sin mor, sunget en sang og siger godnat.
- Han vil have sine bamser og sin egen seng, det er trygt for ham. Nogle gange ville jeg ønske, han kom ind til os og sov. Det er bare voldhyggeligt, når jeg en gang imellem får lov til at mærke den lille lune krop, og han mærker mig i hele ansigtet som en blind, der skal finde vej i mørket, for at finde ud af, at det er mig. Nogle gange siger han "jeg vil ind i min egen seng", hvis han ligger inde hos os. Jeg bliver da påvirket af, at alle mødre, man læser om, sover sammen med deres børn. Men Storm er en glad dreng, og det er det, der betyder noget, siger Elisabeth.
LÆS OGSÅ: 7 søde sengerutiner, der virker
MÆRK EFTER
Ifølge sundhedsplejerske Anette Straadt er den dårlige samvittighed noget af det mest forfærdelige, man oplever som mor, og den kan handle om alt fra kejsersnit til nervøsitet over ikke at kunne amme. Hvis man ikke kan leve op til normerne, er man tabt på forhånd. Men hvordan bestemmer du dig for, hvad der er bedst for dit barn?
Anette Straadt mener, man skal tage udgangspunkt i, hvad man selv har lyst til, og så mærke sig frem tilo, hvad der føles bedst for både mor og barn. For nogle mødre giver det god mening at sove sammen, fordi det giver den tætte kontakt og en tryghed for både mor og barn. Andre sover bedst alene.
- Vores nervesystem fungerer helt forskelligt, og man ved ikke på forhånd, hvordan man vil reagere på at sove sammen med sit barn. Det er umuligt at forberede sig på. Man kan sagtens have gjort sig alverdens tanker, om hvordan man vil sove, men når barnet kommer, kan det være, det slet ikke fungerer. Så mit råd er, at man lader være med at lave alt for forkromede planer. Det handler om at prøve sig frem, og til det får man brug for en af de vigtigste egenskaber, man skal bruge som mor: Omstillingsparathed. Og så skal man huske på, at hele familien skal have det godt med den løsning, man vælger, siger Anette Straadt.
Hun kan se fordele og ulemper ved både at samsove med barnet og sove separat. Det er forskelligt, hvad der fungerer, alt efter barnets temperament. Fordelen ved at sove sammen med barnet, enten i samme seng eller med barnets seng tæt på, er at det fremmer amningen om natten, da mor ikke skal ud af sengen for at amme. Det giver også mere søvn for moren og barnet. Hun siger også, at det giver en stor tryghed at sove sammen med sit barn - både for barn og forælder.
- Behovet for tryghed er kodet ind i barnets DNA, præcis ligesom i hulemenneskets tid, hvor der kunne komme en sabeltiger anytime og tage barnet. Børn er afhængige af voksne, der tager sig af dem. Nogle børn er mere tryghedssøgende fra start og kan vågne oftere, hvis de er placeret langt væk. For andre familier kan det give mere søvn at sove væk fra forældrene, fordi det kan forstyrre at være for tæt på hinanden, siger Anette Straadt.
LÆS OGSÅ: Må man vække sit barn fra en middagslur?
MOR SKAL OGSÅ HAVE DET GODT
Hun understreger, at selv hvis barnet sover fantastisk, er samsovning ikke en god løsning, hvis man som mor ikke har det godt. Det er vigtigt, at moren har overskud, så hvis det ikke fungerer for ens familie, skal man lade være med at sove sammen.
- De vigtigste relationer dannes om dagen, så man kan give sit barn en masse omsorg og tryghed i løbet af dagen i stedet for om natten. Øjenkontakt og spejling er vigtigt, for eksempel gennem lyde. Det er gennem relationen, at barnet selvværd opbygges. Tryghed kan man give ved at gå med barnet i en slynge om dagen. Børn udvikler sig fint uden at sove sammen med forældrene, siger Anette Straadt.
Med alle de bøger, eksperter og facebookgrupper kan Anette Straadt godt forstå, man kan blive bekymret for, om man gør det godt nok som mor. Det at være førstegangsmor er noget helt nyt og kæmpestort, og derfor mener hun, det er let at støtte sig til trends og spejle sig i, hvad andre gør. Men Anette Straadt mener, at man skal prøve sig frem.
- Mine bedste råd er, at man skal se på, om den løsning, man har valgt, passer til barnets temperament, og så skal man lukke alle facebookgrupper og glide lidt af på den i mødregruppen. Måske skal man sove sammen denne måned, men ikke i næste måned. Det vigtigste er at inddrage far og resten af familien i beslutningen. Det kan være nødvendigt at finde en mellemløsning - man kan have en tremmeseng stående ved sengen med siden nede, eller man kan have en leandervugge hængende over sengen, så man på en måde har barnet super tæt på, men ikke ligger klistret. Eller måske skal man have en babyalarm, hvis barnet sover i et andet værelse. Mulighederne er mange, og det vigtigste er at finde det, der passer bedst til ens egen familie, siger Anette Straadt.
Hvis man vælger at sove sammen med sit barn, anbefaler hun, at man følger Sundhedsstyrelsens råd om samsovning.
LÆS OGSÅ: Netsundhedsplejerskens bedste putteråd til babys søvn
Anette Straadt er sundhedsplejerske og driver bloggen aebleboern.dk.
Sundhedsstyrelsens råd om samsovning
- Lad barnet ligge på ryggen, hvad enten det ligger i egen seng eller i jeres
- Lad være med at sove i samme rum som barnet, hvis I er rygere – det øger risikoen for vuggedød
- Undgå, at barnet får det for varmt, mens det sover
- Det er sikrest at have en tremmeseng eller vugge stående ved siden af jeres seng, mod at barnet sover hos jer
Hvis barnet sover i sin egen seng ved siden af forældrenes:
- Lad barnets seng være fri for puder, tæpper, bamser, løse stofbleer og lignende
- Lad barnet sove med en tynd babydyne, der passer til sengens størrelse, og som barnet kan sparke af sig
- Sørg for at købe en fast madras til barnet, som går helt ud til kanten af sengen
Hvis barnet sover i forældrenes seng:
- Lad ikke barnet sove mellem jer, men ved siden af jer, og have sit eget område af sengen uden risiko for at falde ned fra eller mellem sengene
- Sengen skal være tilstrækkelig bred, minimum 140 cm og 180, hvis I er kraftige eller overvægtige
- Lad ikke større søskende eller husdyr sove i samme seng som det lille barn
- Lad ikke barnet sove i jeres seng, hvis I er på medicin eller har drukket alkohol