Helena Gleesborg: ”Feminisme er ikke en kamp mellem kvinder og mænd”

Hvad er feminisme? For Helena Gleesborg Hansen er svaret klart: Feminisme handler om at bryde fri af patriarkatet, forstået på den måde, at vi lige nu lever i et samfund, hvor det er mænd, der i udbredt grad dominerer.

Hun mener, at alle lider under patriarkatet, også mænd, der ikke kan leve op til den stereotype manderolle, der hersker i samfundet.

For at være forkvinde i Dansk Kvindesamfund skal man være robust. Hver gang Helena deltager i debatten som en del af sit arbejde, modtager hun vrede sexistiske kommentarer, men hun bliver ved med at ytre sine holdninger for at arbejde mod et ideal, hvor køn ikke er en afgørende faktor for, hvordan man lever sit liv.

De stærke kvinder

Helena er vokset op i en lille by i Jylland. Hendes forældre blev skilt, da hun var 10 år, og derefter voksede hun primært op sammen med sin mor.

Helena var omringet af kvinder, da hun var barn, og det betød også, at hun havde 16 Barbie-dukker og en Ken. Det, tænkte hun dengang, var en fin fordeling.

Selv om hun legede med Barbie, spillede hun også fodbold og legede krig med drengene. Dengang følte hun sig ikke bundet af sit køn.

Helenas inspiration til at blive fuldtidsfeminist kommer fra de forskellige stærke kvinder, som har været en stor del af hendes liv.

– Jeg har en meget sej mor. Hun er lavet af det stærkeste materiale, der findes på denne jord. Jeg har været så heldig at være omgivet af stærke, seje kvinder som min mormor, der var et meget omsorgsfuldt menneske, der også har været en kæmpe inspiration for mig.

Både Helenas mor og bonusmor er begge meget selvstændige kvinder, men også meget feminine i deres udtryk, og det har Helena taget til sig.

– Jeg har lært, at man sagtens kan have røde Chanel-negle og højhælede sko og samtidig være en rigtig bosslady. At være feminist og feminin er ikke hinandens modsætninger for mig.

Helena Gleesborg Hansen

34 år. Kandidat i engelske og europæiske studier fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Var med til at starte Everyday Sexism Project Denmark, som dokumenterede danske kvinders sexistiske oplevelser. Blev nomineret til Danners Ærespris og modtog Susanne Gieses Mindelegat i 2014.

Medlem af Dansk Kvindesamfund siden 2013, blev valgt som forkvinde i 2020.

Hadefulde kommentarer

Selv om feminisme er blevet moderne, og feminisme er blevet et stort debatemne i medierne, har Helena stadigvæk en oplevelse af, at hun skal forsvare sig, hver gang hun fortæller, at hun er feminist.

– Jeg skal altid starte med at forklare, at jeg ikke hader mænd eller ønsker, at mændene kommer i bunden af samfundet, i stedet for at forklare, hvordan jeg er feminist, og hvad jeg lægger i det. Feminisme betyder frihed for mig og ikke at være bundet af kønsstereotype forventninger.

Helena modtager mange støttende beskeder fra andre feminister, men hun oplever også at modtage mange hadefulde og vrede beskeder og kommentarer, hver gang hun udtaler sig om feminisme, som led i hendes arbejde som forkvinde i Dansk Kvindesamfund.

– Jeg kan se, hvordan jeg bliver behandlet i kommentarspor på sociale medier, hvor der er mange kommentarer om mit udseende og køn – at jeg er klam, dum og grim og for tyk. De handler om, at jeg er for grim til, at nogen gider at knalde mig, og det er derfor, jeg udtaler mig om feminisme.

- Jeg modtager også dickpicks, og de skriver, hvordan jeg burde voldtages. Jeg prøver så vidt muligt at holde mig væk fra at læse det, fordi det påvirker mig og er vildt ubehageligt. Der er mange andre debattører, som ikke har en organisation i ryggen, som jeg har, der modtager værre ting end mig, som dødstrusler og voldtægtstrusler mod deres nærmeste. Det berører mig meget, og jeg mener, det er en af de største udfordringer, vi har mod vores ytringsfrihed og demokrati.

Feminister er også forskellige

Blandt feminister er der på nogle områder en generationskløft mellem de unge og ældre feminister. Hvor Rødstrømperne for eksempel kæmpede for fri abort og retten til at arbejde i 70’erne, er det andre ting, de unge feminister kæmper for i dag.

– Der er nogle unge feminister, der kæmper for retten til at være seksualiseret, når de har lyst til at være det, og have ret til at lægge nøgenbilleder ud på de sociale medier. Der kæmpede de ældre feminister for retten til ikke at blive seksualiseret, og det er bare et eksempel på, hvor der er forskel på generationerne af feminister.

Helena synes, det er ærgerligt, hvis det bliver en ”os mod dem”-kamp, da hun hellere vil have, at fokus kommer på de fælles kampe, der er brug for at blive taget.

– Feminister er forskellige, vi er ikke enige om alt, men der er mere, der samler os, end der adskiller os. Mange har samme oplevelser, hvor de har oplevet uligheden og derfor gerne vil forandre verden til det bedre.

Feminismen har ændret sig, og i dag bruger mange unge feminister Instagram til at fortælle deres egne historier om sexisme og voldtægt for at sætte fokus på et større problem.

– Jeg synes, feminismen kan noget, når der både er plads til det individuelle og det kollektive. Det er stærkt, når vi forener de to ting. For man kan ikke løse det som individ, vi kan heller ikke løse alle ligestillingsproblemerne i Dansk Kvindesamfund alene. Det skal vi gøre samlet i flok.

Udsat for krænkelser

Samtykkeloven er et resultat af et samarbejde mellem mange organisationer og aktivisters individuelle oplevelser med retssystemet, der har lagt pres på politikerne til at ændre definitionen af voldtægt.

– Samtykkeloven kommer til at have kæmpe effekt for voldtægtsofrene og den måde, vi snakker om retten til egen krop. Det er først, når du siger ja, at din krop er tilgængelig. Jeg har personligt været dybt involveret i samtykkeloven i fem år. Samtykkeloven varsler en kulturforandring og den måde, vi opfatter overgreb på.

Samtykkeloven ligger Helena personligt på sinde, fordi hun selv har været udsat for grænseoverskridende handlinger. Hun oplevede for fire år siden, da hun var på vej hjem om aftenen i toget, at en mand satte sig helt tæt op ad hende og lagde sin hånd på hendes lår.

– Jeg bad ham om at rykke sig, men det ville han ikke. Han var ensom, sagde han. Jeg sagde tydeligt, at han skulle fjerne sin hånd fra mit lår. Det gjorde han så og gik væk, og der troede jeg, faren var ovre. Men han kom tilbage kort tid efter og spyttede på mig og overfaldt mig verbalt ved at kalde mig en klam luder.

- Der var ikke nogen, der gjorde noget, og heller ikke politiet var til nogen hjælp, da jeg ringede til dem for at anmelde det efterfølgende. Da jeg kom hjem, fik jeg et panikanfald og havde det rigtig ubehageligt næste aften, hvor jeg skulle tage toget hjem igen.

Det er desværre langtfra den eneste krænkende oplevelse, Helena har haft. Hun har blandt andet også oplevet, at der en aften holdt en bil ved hendes bagdør, da hun kom hjem.

– Jeg stod af min cykel og prøvede at finde mine nøgler. Jeg kunne høre, at fyrene inde fra bilen sagde: ”Se lige hende der, kom lad os tage hende.” Jeg blev vildt bange, da jeg kunne høre, der var flere fyre, og jeg var helt alene. Da jeg hørte bildøren åbne, skyndte jeg mig op på min cykel igen, spurtede rundt om bygningen hen til hoveddøren og løb ind i opgangen med min cykel på slæb.

Bedre seksualundervisning

Helena mener, at samtykkeloven kun er første skridt ud af mange, for at Danmark kommer tættere på ligestilling. Et andet skridt er, at vi skal have mere seksualundervisning i folkeskolerne og seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, som der ikke er nu.

– Der er nogle fine rammer for seksualundervisningen i folkeskolerne, men problemet er, at disse rammer ikke bliver løftet, og lærerne ikke undervises godt nok i det.

- Det er vigtigt, at seksualundervisningen ikke kun handler om, at man kan blive gravid, så man skal huske at bruge prævention, men at vi også taler om grænser, krop, køn, ligestilling og samtykke, og hvordan samtykke kan komme til udtryk. Det er også vigtigt, at de unge lærer at snakke med hinanden om grænser, og hvornår noget er grænseoverskridende.

Der modtages ikke seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, men det mener Helena, at der skal laves om på, fordi det er på ungdomsuddannelserne, de unge er seksuelt aktive.

Hun har selv været med sundhedsplejersker ude og lave seksualundervisning på forskellige ungdomsuddannelser, og et af stederne stillede en pige hende et spørgsmål, der kom bag på Helena. Pigen var meget bekymret for, hvis hun havde mange seksualpartnerne, om hun så ville blive slap i sit underliv. Det havde hun hørt.

– Jeg var overrasket over det spørgsmål, for det viser, hvilke opfattelser mange unge kvinder har om, hvornår man er en god sexpartner, og hvordan man skal være for at behage en mand. Jeg måtte forklare hende, at sex handler om meget andet end det, og det også skal være rart for hende, og det er det jo ikke, hvis hun ligger og spænder op i hele kroppen, fordi hun frygter at være slap.

Vold mod kvinder

Et stort ligestillingsproblem i Danmark er de mange kvinder, som oplever vold, typisk fra deres partner.

Ifølge Dansk Kvindesamfund bliver 70.000 kvinder udsat for psykisk vold, 38.000 kvinder bliver udsat for fysisk vold og 11.400 kvinder udsat for voldtægt.

Én kvinde bliver i gennemsnit dræbt af en partner eller en ekspartner hver måned, og det tal har været konstant de sidste 25 år. Helena mener, at det er vigtigt, at der bliver ved med at blive sat fokus på volden mod kvinder.

– Det er først sidste år, at vi fik kriminaliseret psykisk vold, til trods for at psykisk vold er den mest udbredte form for vold, og også er det, mange mænd oplever i voldelige forhold.

Børn, der vokser op i voldelige familier, har større risiko for selv at blive voldelige eller ende i et voldeligt forhold. Derfor mener Helena, at det er meget vigtigt at kigge på forebyggelse og ikke kun efterværn som krisecentre.

– Vold står sjældent alene, og det sker i alle sociale lag. Nogle steder er de bare bedre til at skjule det. Det er vigtigt at finde frem til, hvad årsagen er til, at nogle mænd er voldelige.

Dansk Mandesamfund blev oprettet i november 2020 og er en helt ny organisation, der skal fokusere på mænds problemstillinger i samfundet. Dansk Kvindesamfund bakker organisationen op.

– Der er en stigning af mænd, der interesserer sig for køn og for eksempel tager problemstillingen med manglende barsel til mænd op, som Dansk Kvindesamfund også støtter op om.

Manderollen er i forandring, og det mener Helena, der er behov for, fordi der er mange måder at være mand på, og det er vigtigt at gøre op med den stereotype opfattelse, at mænd ikke snakker om følelser.

– Den stereotype manderolle er i forandring, og det er positivt, for ja, mænd dominerer i toppen, men de dominerer også i bunden, og en af grundene til det er, at manderollen i dag er for snæver, og derfor er der behov for at udvide manderollen.

Ikke progressive nok

Ifølge The World Economic Forums Gender Equality Index, hvor de blandt andet måler ligeløn og repræsentation af kvinder i ledelser og bestyrelser, ligger Danmark på en fjortendeplads, hvor Norge ligger på en andenplads, og Sverige ligger på en fjerdeplads.

– Jeg vil gerne have, vi lå i en topfem. Vi halter bagefter, fordi vi ikke er progressive nok. Jeg håber, det bliver socialt acceptabelt alle steder at kalde sig feminist. I Sverige kalder alle sig selv feminist, selv politikere gør det – og så kan man diskutere politik bagefter. I Danmark kan jeg stadigvæk mærke en modstand mod det.

Når Helena ikke mener, at Danmark er progressiv nok, er det for eksempel i forhold til kvindelig repræsentation i bestyrelser, at det går for langsomt med ligestillingen. Norge har indført kvoter for at få flere kvinder ind i toppen, og det mener Helena, er en god idé.

– Det handler om, at hvis du har to kandidater, der er lige gode med de samme kvalifikationer, og et køn er underrepræsenteret, så skal det få vægtskålen til at tippe til fordel for det underrepræsenterede køn, hvilket næsten altid er kvinder.

Bryster på Facebook

Helena har som del af Dansk Kvindesamfund været med til at sørge for, at ligestilling kom på dagsordenen igen.

For eksempel med oprettelsen af The Everyday Sexism Project Danmark, hvor Dansk Kvindesamfunds gruppe nu hedder Stop Sexisme, som satte gang i debatten om hverdagssexisme.

En konkret episode, hvor Helena sørgede for at få en debat om kvinders rettigheder i medierne, var, da hun var på Roskilde Festival for et par år siden, hvor hun sammen med to andre kvinder tog et billede af deres nøgne overkroppe foran Orange Scene, hvor de kun havde et klistermærke til at dække deres brystvorter, hvor der stod ”femininja” på.

– Det var en kommentar til kampagnen ”Free The Nipple”, som handlede om utilfredsheden over, at Instagram og Facebook fjerner billeder, hvor man kan se kvindelige brystvorter, fordi det er stødende. Mandebrystvorter er okay, men kvindebrystvorter er stødende, og det er jo helt galt.

- Billedet med vores nøgne overkroppe blev delt på Dansk Kvindesamfunds facebook-side, gik viralt og satte gang i en stor brystdebat den sommer.

Efter Helena delte det billede af sine bryster, oplevede hun også at få negative kommentarer fra sin egen familie og blive udskammet. Det er et eksempel på, at der stadigvæk er noget galt, og at strukturel ulighed stadigvæk er et problem i Danmark, og så længe der er det, så har Dansk Kvindesamfund stadigvæk sin berettigelse, ifølge Helena.

– Jeg står som forkvinde af Dansk Kvindesamfund som en slags moder af ligestilling.

- Ligestilling og feminisme er for alle og berører alles liv. Det er derfor dejligt at mærke en opblomstring i form af flere medlemmer i Dansk Kvindesamfund, da det stadigvæk er vigtigt at tale om køn. Det er ikke en kamp mellem kvinder og mænd, hvor der er en taber og en vinder. Idealet er at komme derhen, hvor køn ikke er en afgørende faktor.