Hendes Hollywooddrøm var på vej til at gå i opfyldelse - så bankede politiet på døren

Vi mødes en frisk vintermorgen på Quality Globe hotel i Stockholm.

Det er ikke lige så luksuriøst som det hotel, hun plejede at bo på i solrige Los Angeles. Dengang, da alt skete.

Hun har under sit besøg i det gamle hjemland fejret jul med familien, mødt venner og været på skøjtebanen.

"Det er svært at komme til vinter-Sverige. Jeg har ikke engang vintertøj, så jeg måtte starte forfra med handsker, hat og halsedisse," siger Anna-Karin Eskilsson og smiler.

For at forstå forløbet skal vi tilbage til begyndelsen af 90'erne.

Anna-Karin Eskilsson var i 20'erne, da hun forlod Sverige for at søge lykken som skuespiller i New York. Hendes forældre troede, at hun nok ville være tilbage om et par uger, men Anna-Karin Eskilsson blev og formåede at skabe sig et liv på Manhattan. Ikke helt som hun havde forestillet sig, dog.

Selvom hun tog flere dramakurser og deltog i auditions, forblev skuespillerdrømmen netop det – en drøm.

I stedet forsørgede hun sig som bartender på turiststedet Heartland nederst i Empire State Building.

"New Yorks sureste bartender," som hun konstaterer i SVT-dokumentaren Drømmen om Hollywood.

Hun var blevet 35 år og hendes største succes var en rolle på 30 sekunder i biograffilmen Sex and the City, men i 2008 eksploderede det pludselig Hollywood-producenten Buddy Bregman skulle lave en film om Greta Garbo og inviterede Anna-Karin til Los Angeles til en audition. Prøven varede i fem timer, de gennemgik hele manuskriptet, og – hun fik rollen som "Den guddommelige".

"Det var fantastisk, kæmpestort. Jeg var meget stolt og troede selv ikke, det kunne ske."

Optagelserne skulle begynde året efter, filmen havde et budget på over hundrede millioner, og Anna-Karin Eskilsson havde formået at få hovedrollen foran Uma Thurman. Hun, en ukendt svensk bartender.

Narrativet var perfekt, og over en nat i september 2008 spredte nyheden sig som en løbeild i de svenske medier.

Expressens reporter lavede tv-indslag fra Park Avenue, Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet og lokalaviserne i nord skrev side op og side ned, og "Nye Garbo" blev fløjet hjem for at gæste Nyhetsmorgon på TV4.

"Det var en utrolig medieopmærksomhed, det gik så sindssygt hurtigt. Det ene førte til det andet. Det var uvirkeligt og virkelig sjovt," siger hun, men tilføjer:

"Men ikke kun sjovt"

"Jeg var også rædselsslagen. Forventningerne var skyhøje, og interessen så stor. En del af mig følte mig utilpas og bekymret over, hvordan jeg skulle kunne leve op til rollen."

Hun læste bøger og så alle Greta Garbos film, forberedte sig grundigt på sit livs rolle.

Men døren til det nye liv, havde kun lige åbnet sig, før den smækkede igen med et brag. Nogle uger senere begyndte verdens børser at ryste, og finanskrisen var et faktum.

Næste gang, producenten Buddy Bregman kontaktede Anna-Karin, var det med beskedet om, at filmens finansieringspartnere havde trukket sig, og at Garbo-projektet var sat på is.

Anna-Karin Eskilsson fortæller, at hun tog tilbageslaget meget personligt.

"Jeg skammede mig frygteligt. Jeg påtog mig et personligt ansvar, følte, at det var mit ansvar at få filmen op at køre og finde finansiering. Det var virkelig hårdt."

Hun blev på Heartland og var forberedt på at opgive sin store drøm, da en dag en svensk mand trådte ind i baren.

Manden, som i dokumentaren Drømmen om Hollywood kaldes Lars, var i selskab med journalisten fra Expressen, som havde interviewet hende om Garbo-rollen.

Lars var forretningsmand og fortalte, ifølge Anna-Karin Eskilsson, at han drev et firma i New York med 300 ansatte.

De fik en tæt kontakt, og pludselig begyndte fantastiske ting at ske i Anna-Karin Eskilssons liv igen.

Hun fik en fotosession med stjernfotografen Antoine Verglas, der havde arbejdet med alle de store supermodeller, og nye rolletilbud fra Hollywood.

Lars var den, der sikrede succeserne, og vigtigst af alt:

Han tilbød at investere 500.000 dollar for at sikre, at Garbo-filmen blev til noget.

Anna-Karin Eskilsson var euforisk, da hun flyttede med Lars til Californien for at være tættere på alle de vigtige auditions og Garbo-filmen. The American Dream. Nu var alt muligt igen.

De flyttede ind på det glamourøse Luxe Sunset Blvd Hotel i Bel Air, blev inviteret til cocktailfester og fik nye kontakter.

En af dem var skuespilleren Angelina Jolie, som Lars "havde boet ved siden af i London".

Hollywood-stjernen tog den svenske kvinde under sine vinger og sendte hende søsterlige e-mails.

De havde netop haft Anna-Karin Eskilssons forældre på besøg i begyndelsen af 2009, fløjet ind i business class fra Østersund med billetter betalt af Lars, da hun modtog opkaldet, der ændrede alt.

Anna-Karin Eskilssons mor ringede og fortalte, at hun var blevet kontaktet af SAS, som påstod, at flybilletterne til 120.000 kroner var betalt med et stjålet kreditkort.

"Det var et utroligt chok, først havde jeg svært ved at tage informationen ind. Så kom panikken, hvordan løser jeg dette, hvad gør jeg nu? Jeg indså, at noget var galt og nu var min familie også involveret. Det var forfærdeligt."

Så begyndte regningerne at komme. Forældrenes hotelregning var blevet trukket fra farens kreditkort, huslejen på lejligheden i New York var ikke betalt, som Lars havde lovet, og gælden på 20.000 dollar til stjernefotografen Antoine Verglas var ubetalt.

Mens Anna-Karin Eskilsson havde ventet på, at drømmen om Hollywood skulle gå i opfyldelse, modtog US Marshals i Los Angeles et opkald fra Sverige om en efterlyst person. Sagen drejede sig om en 40-årig svensk mand, som var anklaget for at have bestukket en politibetjent i Stockholm og mistænkt for at være involveret i en stor svindelsag.

Personen på Interpols radar var – Lars.

"Kriminel svensker narrede hele verden," råbte overskrifterne, og en agent fra Sverige, som arbejdede med sagen, landede i Californien for at påbegynde jagten på økonomisk forbryder.

Anna-Karin Eskilsson blev vækket om morgenen af, at der blev banket på døren, og fem personer med politiskilt stormede ind. De ledte efter Lars, som var flygtet fra sin egen lejlighed i samme bygning via balkonen, barfodet.

"Det var en søndag morgen meget tidligt, og der blev banket hårdt på døren. Det var tydeligt, at det ikke var et almindeligt besøg. Da jeg så US Marshal, blev jeg rædselsslagen. Jeg var i tvivl, om det var mig eller Lars, de ledte efter. De spurgte aldrig efter ham ved navn," fortæller Anna-Karin Eskilsson.

Hun forstod alvoren, siger hun, men gjorde alligevel som Lars bad hende, da han ringede og sagde: "Tag bilen og mød mig i gyden."

At hun tog den beslutning, kan hun i dag ikke helt forklare. Heller ikke hvorfor hun blev sammen med Lars, efter hun fandt ud af, at han ikke var den, han havde udgivet sig for at være.

"Jeg ville så gerne have, at alt skulle være sandt. Jeg ville gøre mine forældre stolte og vise dem, at de ikke behøvede at være bekymrede for, at jeg ikke ville slå igennem. At filmen, som ikke skulle blive til noget, ville blive til noget. Jeg følte et ansvar overfor min omgangskreds, som havde læst om rollen og alt det, der skulle ske."

TV-dokumentaren Drømmen om Hollywood er produceret og instrueret af Lise Bergvall og Angelica Rundberg.

Angelica, som er en mangeårig ven, var til stede i Los Angeles i foråret 2009 for at dokumentere det utrolige, der skete i Anna-Karin Eskilssons skuespillerkarriere.

I stedet blev materialet grundlaget for historien om, hvordan svenskeren, der skulle spille Greta Garbo på det store lærred, blev snydt og involveret i jagten på en eftersøgt forbryder.

Hun havde sat Lars af på et motel, da hun, tilbage ved sin lejlighed, blev konfronteret af politiet. De var tydelige.

Hun var skyldig i at have beskyttet en forbryder og risikerede udvisning, hvis hun ikke hjalp politiet med anholdelsen.

"Jeg tøvede ikke et sekund," siger Anna-Karin Eskilsson i dag. Sunset Boulevard blev afspærret kl. 15 om eftermiddagen den 30. november 2009, efter at Anna-Karin havde overbevist Lars om at overgive sig på en sushirestaurant.

"Eftersøgt anholdt hjemme hos svensk stjerne", rapporterede Expressen dagene efter.

"Jeg er meget ked af det og skuffet, men det, der er svært i den situation, er, at der er mange andre omkring ham, som føler det samme. Vi taler om ti personer. Nogle af dem var hans venner i 20 år. Alle havde mistet både penge og tillid."

Anna-Karin Eskilsson forklarer, hvorfor hun har valgt at holde historien hemmelig i 15 år.

"Dels har jeg været bange for at tale om det. Jeg skammede mig så meget. Jeg har ikke engang talt med min nærmeste familie og mine venner om, hvad der skete; de kender ikke de detaljer, der kommer frem nu. Men det er lidt det, der er budskabet for mig i dette; at turde tale om det, der virkelig er svært, og om ting, man overhovedet ikke er stolt af."

Hovedformålet med dokumentaren var, tilføjer hun, at vise, at man kan rejse sig efter en livskrise.

"Samtidig med, at det, der skete, var svært, er det også blevet en del af mig. Det handler om at stå ved det, der er sket, og mine valg. Jeg håber, at jeg kan hjælpe nogen, og at det, der skete med mig, kan få folk til at tænke sig om. Men hun skammede sig længe, indrømmer hun.

Over at være blevet bedraget. I dag ved hun, at alle forslag og e-mails fra producenter, fotografer og Angelina Jolie med stor sandsynlighed var skrevet af manden, som hun troede var hendes agent og ven, men som i virkeligheden var en eftersøgt økonomisk forbryder.

Da du skrev med "Angelina Jolie", troede du virkelig, det var hende?

"Hundrede procent troede jeg det. Det var 2008-2009. Jeg vidste ikke engang, man kunne registrere egne e-mailadresser. Han var meget avanceret for sin tid..."

Har du haft kontakt med "Lars" efterfølgende?

"Nej. Han har forsøgt at kontakte mig. Han kontaktede mig i 2010, vi talte kort, og jeg sagde, at der ikke var noget for os at tale om. Han syntes, det var synd for mig og undskyldte, at det var gået galt. Samme melodi. Han ville "løse det hele". Jeg har hørt via en fælles ven, at han bor i Tyskland. For dig handlede det om en drømmerolle på spil, men hvad handlede det om for ham? – Absolut har jeg tænkt på det, men jeg ved det ikke.

Var han forelsket i dig?

"Jeg ved ikke, om han kan have de følelser, men sandsynligvis. Jeg var den, han satte mest pris på og den, der kom mindst økonomisk til skade."

Hvis du i dag blev tilbudt en ny rolle i Hollywood?

Anna-Karin Eskilsson, 50, ryster på hovedet og lyder bestemt, når hun svarer.

"Nej. Ikke interesseret. Jeg skriver manuskripter, og det synes jeg er spændende, og jeg er også blevet spurgt, om jeg vil stå foran kameraet, men nej."

I dag arbejder hun med eksklusive møbler og indretter hjem i Bel Air og Beverly Hills. Hun er også leder af to butikker med 12 ansatte. Hun har et godt liv, siger hun. Men hun er forsigtig i dag, hvis nogen kommer og lover guld og grønne skove.

"Jeg har haft meget svært ved at stole på mænd, på mennesker generelt. Men et eller andet sted har jeg en grundlæggende tro på, at jeg gerne vil tro godt om mennesker, for sådan er jeg opdraget. Jeg vil tro, at de fleste mener det godt, men det er klart, at det har været svært. Og er stadig svært," siger Anna-Karin Eskilsson.

Dokumentaren Drømmen om Hollywood kan ses på SVT Play.