Liv
11. april 2025

Jesper Jensens hustru blev ramt af blodpropper: Sådan går det med hende

Jesper Jensens hustru blev i slutningen af februar ramt af flere blodpropper. Nu kommer landstræneren med en opdatering.
Af: Majken Munk
Jesper Jensen

Foto: Hanne Juul

Jesper Jensen var i slutningen af februar nødt til at melde afbud fra en landsholdssamling af personlige årsagen.

Årsagen var, at hans hustru Lotte Haandbæk var blevet ramt af flere blodpropper.

Jesper Jensen kommer med en opdatering på, hvordan det går med hende.

Det skriver Ekstra Bladet.

Lotte Haandbæk blev ramt af flere blodpropper efter en operation i knæet, og det gjorde, at Jesper Jensen var nødt til at prioritere at være hos sin familie.

Heldigvis går det fremad, fortæller han.

- Status er, at det går bedre. Det har været en lang kamp. Der er lang vej igen, men der er lys for enden. Hun er sej og kører på, så vi passer så godt på hinanden som overhovedet muligt. Så tror jeg også, at vi når i mål, fortæller Jesper Jensen til mediet.

Han understreger dog også, at det skal gå en del bedre med hende, før han gør som planlagt.

I den her uge har han sin sidste landsholdssamling som landstræner, før han stopper på posten. Til sommer rejser han til Ungarn, hvor han skal være træner for klubholdet Ferencváros.

Men det bliver ikke en realitet, hvis ikke hustruen får det bedre, for Jesper Jensen peger selvfølgelig på, at familiens ve og vel er vigtigere end jobbet.

Jesper Jensen har tidligere udtalt, at det i første omgang kun er ham, der flytter til Ungarn.

Lotte Haandbæk og parrets tre teenagebørn bliver hjemme i Danmark.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også