Kærlighed og sex
24. september 2024

Derfor slog de op - én ting er særligt, når mænd går

Mænd afslutter oftere et forhold mere spontant end kvinder, siger parterapeuten. Vi har talt med flere mænd om, hvorfor de valgte at slå op.
Af: Amalie Solnørdal Nærø. Oversat af redaktionen
parforhold

Foto: Unsplash

Ifølge psykolog Frode Thuen er det kvinden, der går i to ud af tre brud. Ifølge Frode Thuen er det typiske blandt de kvinder, der går, er, at de ikke føler sig set. At de trækker læsset alene og bærer forholdet på deres skuldre.

Men hvad med de mænd, der går? Hvad er de typiske årsager til, at mænd vælger at forlade et længerevarende forhold, ofte med hus og børn?

Der er ikke meget forskning på området. Ingen artikler med troværdige kilder. Kun en række fora, hvor folk udelukkende spørger om: "Er utro mænd nogensinde gået fra deres kone til fordel for elskerinden?"

Ingen spørger om andre årsager, ingen er nysgerrige på, hvad der kan ligge til grund for, at mænd forlader deres partner. Det kan faktisk virke som om, mange tror, at mænd kun går, hvis de har nogen at gå til.

Bliver ikke anerkendt
- Der er flere typiske ting, der går igen. Den ene er, at kvinden forsøger at kontrollere eller ændre ham. Det handler ofte om egen usikkerhed – en frygt for at blive forladt, fortæller psykolog og advokat Grethe Nordhelle.

Grethe Norhelle har lang erfaring med konflikthåndtering og arbejder ofte med par, der har brug for hjælp i deres samliv.

Hun møder dem både sammen i parterapi, og ofte taler hun også med kvinden og manden hver for sig i processen for at få en dybere forståelse af, hvad konflikten handler om.

Hun understreger, at det ikke er muligt at generalisere, i forhold til spørgsmålet om, hvorfor mænd vælger at forlade et parforhold. Alle historier er individuelle, og ofte er der også sammensatte årsager – men der er nogle faktorer, der går igen, fortæller hun.

- Dybest set handler det om oplevelsen af lavt selvværd. At være bevidst om sig selv og acceptere sig selv gør, at man også tolererer og accepterer andre bedre. At acceptere andre som de er, er en nøgle i alle relationer for at undgå mange konflikter. Desuden kan vi ikke ændre andre. Al virkelig forandring kommer indefra. Derimod kan vi inspirere andre, fortæller Nordhelle.

En anden almindelig årsag, som ofte går hånd i hånd med ovenstående, er, at manden oplever, at han ikke bliver anerkendt af sin partner.

- Det kan skyldes aktiv kritik. Som en mand sagde i en parsamtale: "Intet ved mig er godt nok." Hun glemmer alt det gode ved ham, fordi hun er så hurtig til at kritisere.

Hun gør det ud fra sin egen usikkerhed og indre frustration, men mænd har også brug for positive tilbagemeldinger. De har også brug for komplimenter og ros.

Nogle mænd går, fordi de savner noget i forholdet. Andre går for at kunne dyrke alt det, de ikke har haft tid og plads til – friluftsliv eller tid med venner.

– Alle sådanne ting, hvor hverdagen har været for trang. Hun har måske været meget optaget af børnene, så han føler, at hun glemmer ham. Han oplever, at han ikke bliver set og bekræftet, siger Nordhelle.

Mænd fortæller – derfor gjorde jeg det forbi
Ifølge psykolog Magnus Stavang, er der ofte tre årsager, som ofte går igen hos begge køn, når de forlader deres partner:

- Mangel på kompatibilitet (følelse af at man er vokset fra hinanden).

- Mangel på intimitet, nærhed, følelsesmæssig støtte.

- Kommunikationsproblemer.

Men der er også nogle interessante kønsforskelle, fortæller psykolog Magnus Stavang:

– Mænd går oftere fra et forhold, når de ønsker en "frisk start". Dette kan være alt fra, at de ønsker at leve mere selvstændigt, fokusere mere på karrieren, tage livet i en ny retning, eller fordi de ønsker sig en ny partner.

Men hvad siger mændene selv? Vi har spurgt en håndfuld mænd: Hvorfor gjorde du det forbi med en tidligere partner?

Mand (31):

"Vi var sammen i 2,5 år. Vi havde meget til fælles, nød at være sammen på ture, havde meget humor og fungerede godt som par i sociale sammenhænge. Jeg gjorde alt for hende, men jeg opfattede hende som meget energikrævende. Det var, som om hun aldrig fik nok. Hverken privat eller andre steder.

Lidt efter lidt kom der historier om hende og andre mænd. Der var altid en undskyldning. Altid blev der lovet bod og bedring. Men da hun nåede til nummer fire, fik jeg simpelthen nok.

Det eneste, jeg bad om, var, at hun talte med mig om sine følelser, men sådan en samtale blev det aldrig rigtigt til. Set i bakspejlet burde jeg have gjort det forbi tidligere, men det er ikke så let at gøre, når man er sammen med sin første kæreste og er meget forelsket."

Mand (50):

"Efter godt 13 års ægteskab var det nok. Til at begynde med oplevede jeg, at samlivet var nogenlunde okay, og at vi havde muligheder for at lægge en fælles kurs og skabe et fælles projekt.

Vi fik efterhånden børn, og jeg tog i meget høj grad ansvar for dem.

Jeg forsøgte at fortælle hende, at vi ikke kunne fortsætte sådan. Forsøgte at skabe den gode samtale om et fælles projekt, om at inkludere hinanden og om at vi begge skulle tage ansvar for børnene.

Hun mødte mig hver gang med passiv aggression, tavshed og ignorerede mig. Hun sagde det ikke direkte, men jeg fik følelsen af, at hun var ligeglad med mig og børnene, og at alt handlede om, hvordan hun havde det."

Jeg sagde undskyld til hende hver gang, der var behov for en undskyldning fra min side. Hun sagde aldrig undskyld til mig – ikke én eneste gang.

Hun viste heller aldrig noget, som jeg husker som ægte taknemmelighed eller sagde tak! På en måde, som jeg oplevede som oprigtig.

Vi gled længere og længere fra hinanden, og jeg blev mere og mere ensom.

Jeg kunne ikke længere klare at blive mødt med et tomt blik, at hun forlod rummet, når jeg ønskede at tale, at hun lod som om hun sov, hendes passive aggression og at hun kun sprudlede, når hun lavede noget, hun havde planlagt med sine venner.

Jeg erkendte mere og mere, at dette var et ødelæggende forhold, så jeg sagde til sidst, at det var nok. At jeg ikke længere ønskede noget forhold med hende.”

Mand (26):

”Min første oplevelse var et forhold, der varede cirka 1,5 år. Det var en periode, hvor jeg gennemgik en vigtig personlig udvikling, begyndte at træne, gik sjældnere i byen og indså flere ting.

Vi havde langt færre ting til fælles, og hun var ikke villig til at støtte mig i mine nye interesser, og jeg følte selv, at jeg var klar til at søge noget bedre end at nøjes med den manglende støtte fra hende.

Det andet tilfælde var et forhold, der varede cirka et år, hvor hun altid var den aktive part. Hun tog det første skridt og lagde an på mig, hvilket jeg syntes var spændende i starten.

Desværre blev dette forhold meget domineret af hende, og det eneste, det handlede om, var sex. Det er noget, man til sidst bliver træt af, og da jeg indså, at hun ikke bragte andet af værdi til forholdet end sex, afsluttede jeg det.

Jeg fik ikke den ro, jeg ønskede, når jeg havde brug for det, og hun blev altid meget stresset, når vi ifølge hende ikke havde sex nok. Den stress fik mig til at afslutte forholdet.”

Mand (29):

”For mig handlede det om, at min partner i starten var meget klar på, at hun ville ændre sit liv og tage nogle beslutninger. Jeg var tydelig om, at jeg ville noget med livet – få en fast bopæl, børn osv.

Vi havde et langdistanceforhold, så det tog seks-otte timer at rejse hen til hinanden.

Derfor blev ressourceforbruget og ønskerne meget skævt fordelt, og jeg endte med at gøre det forbi, fordi hun aldrig kunne beslutte sig for at tage nogle skridt videre i vores forholds udvikling.

Det hjalp heller ikke, at hun klagede over manglende sexlyst, efter hun begyndte på prævention.

Det kan sikkert være en del af billedet, men lyst avler lyst. Og man kan få bedre sexlyst ved at være mere aktiv.

Kommunikation blev også værre med tiden. Så der var flere grunde til, at det stoppede.”

Mand (39):

”Jeg blev i forholdet meget længere, end jeg ønskede, på grund af børnene, men jeg måtte på et tidspunkt for at redde mig selv.

Min eks var meget nedladende og manipulerende. Hun forhindrede min kontakt med både venner og øvrig familie.

Jeg håbede, det ville blive bedre, men det blev det ikke, tværtimod. Det var otte år med psykisk vold, så det er godt at være ude af det.”

Mænd bryder oftere spontan ud af forholdet
Alle historier er unikke, men vi tager også nogle tanker med os fra en anden terapeut, der dagligt møder par, som går igennem forskellige udfordringer.

– Min erfaring med, hvad mænd fortæller om brud, er, at det ofte er mangel på intimitet og nærhed. Mange føler sig overset og tilsidesat, og de har behov for noget mere, fortæller parterapeut og sexolog Tone Haldorsen.

Disse negative følelser skyldes ofte, at parret ikke kommunikerer godt sammen. For nogle opstår der utroskab som følge af problemerne i forholdet.

– Men de fleste mænd vælger at gå, før det når så langt, eller når de møder nogen, de føler en stærk forbindelse med og ønsker at udvikle et seriøst forhold til.

Det er oftere kvinder, der går, end mænd, og Haldorsen fortæller, at fællesnævneren er, at det har været en lang proces for kvinden, som vælger at gå.

Mænd bryder oftere spontant ud af et forhold end kvinder, siger Haldorsen.

– Men som altid er der individuelle forskelle, og det er ofte langvarige problemer, der får en til at gå, tilføjer hun.

Den mest almindelige grund til, at nogen går ud af et forhold, uanset køn, er, at der opstår traumer i forholdet, som man ikke kan reparere, eller at man langsomt men sikkert mister følelserne for hinanden.

– Mennesker er en blanding af serielle monogamister og polyamorøse, så det er i dag mindre almindeligt at blive i et forhold, der ikke er tilfredsstillende, end det var tidligere, fortæller Haldorsen.

Hendes erfaring er, at behovet for at føle sig elsket af sin partner går begge veje, men ofte føler kvinder, at det er nok at få opmærksomhed og kærlighed fra børnene, mens manden savner sin partner.

– Mange kvinder fortæller mig, at de får, hvad de har brug for fra børnene, at sex er blevet mindre vigtigt for dem, og at de er komfortable i et venskabsforhold. Mænd siger ofte, at de savner intimitet, sex og nærhed til partneren, og at børnene ikke dækker behovet på samme måde som hos kvinder.

Haldorsen understreger, at dette er generaliserende – og minder om, at det, som alt andet, er individuelt.

Afslutningsvis fortæller hun, at det også er mindre almindeligt, at mænd kontakter en parterapeut – men nu ser hun en ændring, der måske kan være lovende for fremtiden:

– Min erfaring er, at det er ved at udligne sig. Jeg får stadig flere henvendelser fra mænd, der ønsker at redde forholdet, så selvom det var partneren, der foreslog parterapi, er det nu mere almindeligt, at det er manden, der sender en mail til parterapeuten for at bestille en tid.

Artiklen blev først bragt hos kk.no, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også