Drømmen om at starte et nyt liv i udlandet virkede uopnåelig. Men så tog hendes italienske ungdomsflirt kontakt

Når vejen slutter, må man gå det sidste stykke op ad den italienske bjergside. Det tager omkring et kvarter, før man når frem til en gammel stald på en vild naturgrund. Ved stalden er der bygget et nyt plateau, hvor man kan dyrke yoga med udsigt over Comosøen. Et drømmested. Og en drøm, der blev til virkelighed.

Christina Baluna Hostrup Colombo havde drømt om at bo i et andet land, siden hun rejste rundt med rygsæk efter gymnasiet. Alligevel endte hun med at bo i Aarhus C i 52 år, hvor også hendes arbejdsplads altid lå inden for byskiltet.

– Da jeg havde 25-års jubilæum på mit arbejde, blev jeg opmærksom på, at det var alt andet end det, jeg havde drømt om. Men livet går bare så ekstremt hurtigt, og pludselig … Når man så har et godt, fast job og god pension som embedsmand. Det er jo trygt.

Christina, nu 54 år, arbejdede som udviklingskonsulent på børn og ungeområdet i Aarhus Kommune, samtidig med at hun de sidste ni år også var yogalærer. På et yogaretreat taler hun med en kvinde om kærlighed, og kvinden spørger, hvilke kvaliteter Christina kan lide ved en mand.

– Så ser jeg Stefano for mig. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg aner intet om ham, men vi er lige blevet Facebook-venner. To dage senere kontakter han mig.

Fra ungdomsflirt til kærlighed

Stefano Colombo er italiensk arkitekt i Milano. Han taler dansk, fordi hans forældre flyttede til Danmark som unge, og Stefano selv er født og opvokset i Aarhus, hvor han også blev uddannet som arkitekt. Christina og Stefano gik på samme gymnasium – ikke i samme klasse, men de gik på italienskholdet sammen.

– Jeg var meget fascineret af ham dengang. Han skilte sig ud – på den gode måde. Vi havde da også en lille flirt kørende, men der var mange om buddet, smiler Christina.

– Jeg havde ikke tænkt på ham eller hørt fra ham i 30 år, da jeg pludselig mødte en fælles bekendt, og vi kom til at tale om Stefano. Så blev vi Facebook-venner, og der gik noget tid uden kontakt. Men så begyndte han at like mine opslag, og en dag skrev han til mig.

Den 25. juni 2022, den dag Stefano kom til Danmark, og de mødtes igen for første gang efter årtiers tavshed, står som et vendepunkt i Christinas liv.

Et år senere var Christina og Stefano gift, og Christina var flyttet til Italien, hvor de har købt et stort, gammelt hus uden for Milano.

– Vi kunne mærke det med det samme. Det her skal bare være. Det hele faldt på plads for os. Der var den der særlige øjenkontakt. Og måden, jeg blev mødt på. Det var som at finde sin anden halvdel. Jeg satte min lejlighed til salg et halvt år efter vores første møde.

– For mig gav det mening. Jeg havde ikke brug for mere tid, og jeg synes ikke, det var uforsvarligt, siger Christina.

Christina slog til, da kærligheden bød hende op i skikkelse af den italienske ungdomsflirt. De to ungdomsvenner anede ikke, hvordan de mellemliggende mange år havde formet den anden, men efter det første møde så de sig ikke tilbage.

– Hele hans poetiske og filosofiske måde at være i verden på. Han er kreativ, sansende og skabende. Og så er han eventyrer og opdagelsesrejsende i sit eget liv. Han har boet i Danmark, New York og Italien. Jeg har boet i Aarhus men altid drømt om at rejse ud. Vi faldt i hak og sender på fuldstændig samme frekvens. Han griber nye ideer og har appetit på livet, og jeg fandt mit mod gennem ham, siger Christina.

– Det er jo et vildt sted i livet at lave sådan et spring. Jeg havde været skilt i 12 år og havde slet ikke forestillet mig, at der skulle ske mere af den slags for mig. Jeg troede, det var for sent. Men nu er jeg begyndt at sige til andre, at sådan må de ikke tænke. Og da beslutningen var taget, var jeg så lettet, at jeg kunne føle det fysisk i min krop. En fysisk og sanselig følelse af frihed.

Børnene er i Danmark

Spørgsmålet er, hvornår man er det rigtige sted i livet til at lave sådan et spring. Det er svært, hvis man har mindre børn i Danmark, men det er heller ikke uden udfordringer, selv om børnene er voksne og på vej til at flytte hjemmefra. Det mærker Christina, der har to børn, Bella på 20 og Aske på 26 år.

– Jeg får stadig hjertebanken i forhold til mine børn. Jeg har tudet og haft dårlig samvittighed, og det har jeg stadig. Jeg har jo truffet et valg, der har konsekvenser for andre, og jeg er langt væk fra mine børn i hverdagen. Jeg havde ikke gjort det, hvis de var mindre. De er voksne, men stadig i en sart alder.

Christina håber, at hendes valg også kan give noget positivt videre til børnene.

– Jeg tænker, at det kan rumme noget godt for dem, når først vi er landet helt i det. Jeg vil gerne give mine børn noget af det, jeg selv har længtes efter. At have et hjem i to lande, lære et andet sprog, måske tage en uddannelse i et andet land. Noget, der kan berige deres liv. Jeg har ikke valgt mine børn fra, men jeg har valgt en drøm, som jeg håber, de vil være en del af, siger hun.

Afstanden er mærkbar, men det tager kun to timer at flyve fra Milano til Danmark, og Christina oplever, at samværet med børnene er blevet mere intenst, når de ses.

– Mine børn kan mærke, at jeg er der 100 procent for dem, når jeg er hjemme i Danmark. Jeg har tidligere haft kræft, og efter det forløb er jeg blevet meget mere opmærksom på, at jeg ikke skal udsætte noget, jeg gerne vil. Jeg er helbredt nu, men jeg har oplevet, hvor hurtigt ting kan ændre sig.

Christina har fået stor opbakning fra sine forældre og svigerforældre. Parret boede hos Stefanos dansktalende forældre de første tre måneder i Italien, indtil deres store hus var renoveret.

– De mennesker, der er tæt på mig, kan mærke, at det her er det rigtige for mig, og mine forældre har bakket mig fuldstændig op hele vejen. Som min mor sagde: "Hvad er det værste, der kan ske?"

Men Christina er bevidst om, at ikke alle ser hendes valg som positivt.

– Jeg er sikker på, at der også er mange, der synes, at jeg er ufornuftig og en dårlig mor. Selv om ingen har sagt det direkte til mig. Det er ok. Jeg forventer ikke, at folk kan forstå det, og jeg kunne nok også selv have tænkt sådan. Men jeg var nødt til at gå med mine følelser og være barmhjertig over for mig selv. Jeg har prøvet at gøre det så respektfuldt over for andre som muligt, men også i respekt for mig selv. Og jeg er glad for, at jeg turde gøre det.

Fremmed i nyt land

Christinas fortælling rummer de helt rigtige ingredienser til en kærlighedshistorie, og samtidig fik hun opfyldt en gammel drøm: Sit eget yogasted. Ovenikøbet i de smukkeste omgivelser ved Comosøen. Her tilbyder hun yogaretreats kun 20 minutters kørsel fra hendes og Stefanos villa. Den gamle stald på bjergsiden er indrettet med sovepladser, regnvand opsamles til husets vandforbrug, og solen leverer strøm. Lidt længere nede ad bjerget kan man købe lokale oste hos en lille købmand.

Smukt og fantastisk ser det ud, men der er også sprækker i glansbilledet. Christina har stunder, hvor hun føler sig fremmed og alene i sit nye hjemland.

– Det er svært at komme til et fremmed land, når man ikke kan sproget, ikke har noget arbejde og er flyttet væk fra familie og venner. Jeg har følt mig alene, og jeg er overrasket over, hvor svært det er at være tilflytter og fremmed. Bureaukratiet kan være ret nedladende, og jeg har fået en anden respekt for de flygtninge, der kommer til vores land og føler sig udenfor. Jeg er blevet mere ydmyg. Som tilflytter kender man jo ikke koden til sit nye land. Man oplever ensomhed og mangler identitet, når man laver sådan et skift, fortæller hun, og flytningen krævede kollessale kræfter.

– At flytte fra sit hjemland er at miste fodfæstet for en stund, og man har alt på spil. Det kræver tillid til et andet menneske, og her er jeg meget privilegeret. Jeg har jo Stefano, og jeg har kærligheden.

Selv om udfordringerne er store, føler Christina sig sikker på sin beslutning.

– Jeg føler, jeg har fået foræret endnu et liv. Det er en ny verden, der har åbnet sig for mig, og jeg har to verdener nu. Det er det helt rigtige, jeg har gjort. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og Stefano og jeg klarer det sammen, fordi vi vil det. Det er et valg, vi har truffet, siger hun.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 14/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.