Kærlighed og sex
5. oktober 2012

Gratis sexbog til dig

Føler du, at alle andre får mere, bedre og sjovere sex end dig? Så er du ikke alene! Men man kan sagtens ændre på det: Derfor har vi en gave til dig! Nemlig et eksemplar af bogen ”Når seksualiteten driller” – Helt gratis!
Af: Malene Fich Weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/oktober/driller-prim.jpg

foto: All Over

Hvad er det, der sker for os kvinder? Hvor bruger vi så meget tid på at tænke på, hvordan vores (sex)liv burde være - i stedet for at tage greb om det, vi rent faktisk har?
Det er også noget, som er faldet sexolog Maj Wismann for brystet.

UDDRAG FRA BOGEN

Jeg kan godt blive lidt gal i skralden, når sex bliver blæst op til at skulle være DET, livet handler om, eller burde handle om for alle.

Det er fint for mig, at der findes mennesker i dette land, der ikke har et 37-timers arbejde og børn, som skal op og i skole samt diverse andre 2000 pligter, der følger med at sætte et barn eller 3 i verden.

At der findes mennesker, som dedikerer deres fritid til at udvikle og udforske og eksperimentere med deres sexliv, men skal vi så for pokker ikke blive enige om, at det næppe er dem, der skal sætte standarden for, hvordan vores andres sexliv skal være.

Skal vi ikke sætte vores egen individuelle standard, så længe vi er glade for den?

"Jeg undrer mig over os danske kvinders seksualitet, eller rettere alle de tanker vi har om vores seksualitet. Alle de tanker vi har om, hvordan vi tror, den burde være. Jeg er træt af at høre om at vi burde have mere, større, bedre, flere sex, sex, sex. Alle steder, hele tiden.", fortæller Maj Wismann om grunden til, at hun nu har lavet E-bogen "Når sexlysten driller".

Bogen er en samling af nogle af hendes bedste artikler, klumme og blogindlæg om, når sexlivet driller. Om når man føler, at alle andre har det bedre end en selv. For som hun selv understreger, så har hendes efterhånden lange erfaring som sexolog og parterapeut først og fremmest lært hende, at det normale er, at sexlivet og - lysten driller. Det er de færreste, der bare får det til at køre uden nogen hjælp.

Læs mere om:

Læs også