Guide: Sådan giver du et godt handjob
Foto: Shutterstock
Den bedste måde at finde ud af hvordan du giver din partner et godt handjob, er ganske enkelt ved at spørge ham, hvad han kan lide, og lad ham guide dig undervejs.
Du kan også spørge om han vil onanere foran dig, så du kan se præcis hvordan han gør. Læg mærke til hastigheden, hvilke områder der får mest opmærksomhed og hvilken type bevægelser han benytter.
Hvis han synes det er grænseoverskridende kan du foreslå at han tager et blindfold på – det kan faktisk hjælpe.
Nedenfor giver dig et par tips og tricks til, hvordan du kan give et godt handjob.
Hvordan giver man et handjob?
Hvis du vil give ham et ekstra godt handjob er ekstra fugt et must. Det er oplagt at bruge glidecreme, men spyt kan også sagtens fungere.
Sørg for at have glidecreme eller spyt på særligt tommelfinger og pegefinger (men også håndfladen), da det er disse to fingre du ofte vil bruge til et handjob.
Når det kommer til glidecreme kan du vælge mellem forskellige typer såsom silikonebaseret, vandbaseret og oliebaseret.
Hvis I vil være helt på den sikre side i valget af glidecreme, så vælg en der er vandbaseret. Kombiner ikke en oliebaseret glidecreme med kondom, da det opløser kondomet, og kombiner ikke silikonebaseret glidecreme med sexlegetøj i silikone– da det vil ødelægge materialet.
Start dit handjob langsomt
Tænk på et handjob som en god historie. En historie har altid en begyndelse, midte og slutning.
Der er ingen regler for varighed eller berøring i de enkelte handjob “faser”, men når du tænker over det giver det f.eks. ikke så meget mening at give den max gas fra starten, for derefter at blive træt i armen og sætte farten ned i slutfasen.
Start derfor ud med masser af lette, langsomme berøringer og øg farten samt intensiteten gradvist. Starter du for intenst ud med et handjob kan du ikke forvente at lette berøringer efterfølgende har den store effekt, og starter du starter hurtigt og intenst op og stopper i midten, vil det nok heller ikke give den ønskede reaktion.
Når du når til slutningen på et handjob skal du sørge for at holde et fast greb, og lave den samme kontinuerlige bevægelse. Skift kun bevægelse hvis du vil forlænge handjobbet, ikke hvis du vil afslutte det, og lad være med at slippe for før han når til orgasmen.
Husk at ingen mænd er ens, og de kan foretrække deres handjob meget forskelligt. Læg derfor mærke til om han laver tilfredse lyde, om vejrtrækningen bliver tungere, om han bevæger eller spænder i kroppen, eller spørg ham direkte om han kan lide det, og vil have mere.
Hold spørgsmålene simple og få, da for mange kan virke distraherende.
Varier handjob bevægelserne
Op og ned bevægelsen kan være god og effektiv, men kan også blive kedelig og føre til overstimulering.
Prøv derfor at bruge forskellige bevægelser, når du giver ham et handjob: rul hans penis (nænsomt) mellem dine håndfalder, skift mellem lange og korte bevægelser på selve skaftet og på spidsen af penis, og lav en dreje bevægelse med hænderne mens du kører op og ned.
På samme måde som du kan variere hændernes bevægelse, kan du også variere trykket og hvor fast et greb du har. Nogle mænd kan godt lide et fast greb om deres penis, og de vil elske hvis du kombinerer blide strøg med et fast greb op og ned af skaftet. Lad som udgangspunkt være med at presse hans testikler, men stimuler gerne området blidt med fingrene.
Som nævnt er overstimulering noget du skal passe på. Overstimulering opstår når der har været meget og hård stimulering af et område, og det betyder at området vil blive lidt følelsesløst.
Når det sker, så er det som regel svært at få manden til at komme uanset hvor meget du prøver. Det kan være svært at vide hvor grænsen går, og det kræver både kommunikation og øvelse fra jer begge.
Se med i videoen herunder, og få ideer til hvordan du kan bruge dine hænder og fingre på forskellige måder, mens du giver ham et handjob.
Fokuser ikke kun på hans penis
At stimulere penis, og kun penis under et handjob kan sagtens fungere. Men vil du give ham et mindblowing handjob bør du også give andre dele af hans krop opmærksomhed.
Testiklerne og anus er begge meget følsomme områder, og det kan give ham ekstra nydelse hvis du stimulerer disse. Prøv at kilde med fingrene, køre neglene langs området eller bank blidt med fingrene.
Du kan også forsøge at massere hans penis med en hånd, mens du blidt masserer hans nosser med den anden (forestil dig at du har æg i hånden).
Mandens inderlår, numse og nedre mavemuskler er ligeledes også følsomme områder. Her kan du med fordel massere ham, eller røre med fingrene for ekstra nydelse.
Du kan også give dit handjob en ekstra dimension ved at lege med temperaturer.
Prøv f.eks. at varme dine hænder med varmt vand eller hold dem rundt om et varmt krus, få minutter før du begynder på et handjob. Det vil uden tvivl overraske ham på den gode måde.
Onani: Sådan onanerer vi (og sådan gør vi det endnu bedre)
Tilføj en oral overraskelse til dit handjob
Det hedder et handjob og ikke et blowjob, men det betyder ikke at du skal adskille de to ting fuldstændig. At kombinere de to ved at tage mund og tunge i brug hist og her, vil uden tvivl give en ekstra fræk dimension til et handjob.
Tag et fast greb om hans penis mens din tunge kører henover penishovedet, eller forestil dig at din mund er en forlængelse af dine hænder, så han oplever det bedste fra begge verdener.
Hold kontakten, når du giver et handjob
Det der adskiller et handjob fra onani er det ukendte ved ikke at vide hvad der sker næst, og selvfølgelig kontakten med et andet menneske.
Hold kontakten enten ved at have øjenkontakt, ved at lave lyde eller ved at røre andre steder på hans krop, mens du giver ham et handjob med den anden hånd.
Prøv at fokusere på nydelsen og leve dig ind i det, fremfor at tænke på hvad du skal gøre næst.