Justitsministeren: Vi skal som samfund ikke acceptere psykisk vold

TEMA: Skal psykisk vold straffes?

Ca. 70.000 kvinder er hvert år udsat for psykisk vold, viser de seneste tal. Psykisk vold efterlader ikke blå mærker, men det sætter ar på sjælen, som er mange år om at hele. Volden ødelægger livsgrundlaget for de kvinder, der udsættes for den, og den påvirker familiens børn i deres opvækst. Justitsminister Søren Pape Poulsen foreslår i et nyt lovforslag, at psykisk vold gøres strafbart på linje med fysisk. Men hvad vil det betyde? Det ser vi på i dette tema.

Da debatten omkring psykisk vold begyndte at tage fart i slutningen af 2017, var justitsminister Søren Pape Poulsen ligesom mange andre danskere i tvivl om, hvad begrebet dækkede over. Hvordan kunne man tale om vold, når der ikke var blevet slået eller sparket? En visning af Christina Rosendahls dokumentarfilm ”Vold – I kærlighedens navn”, der tegner et billede af arbejdet i Danners krisecenter for voldsudsatte kvinder, var med til at åbne justitsministerens øjne for omfanget og de vidtrækkende konsekvenser, den psykiske partnervold kan have. Justitsministeriet har siden sammensat et lovforslag, der skal kriminalisere psykisk vold.

– Det var ikke tydeligt for mig, før jeg så filmen og fulgte den debat, som den efterfølgende rejste, hvor omfattende et problem psykisk vold er, og hvor meget det fylder for dem, der er udsat for det. Det (psykisk vold, red.) foregår bag lukkede døre i pæne familier, og man kan ikke se det på kroppen, men psykisk vold er lige så alvorligt som fysisk.

– Ved at kriminalisere psykisk vold vil vi gerne sende det signal, at vi som samfund finder denne voldsform uacceptabel. Vi vil gerne sende det signal til de udsatte, at det ikke er dem, der er noget galt med. Det er den, der har gjort det, der er skyldig, siger Søren Pape.

I forbindelse med lovforslaget besøgte Søren Pape Poulsen selv Danners krisecenter, hvor han mødtes med en voldsramt kvinde, der fortalte sin historie.

– Man skal være lavet af sten, hvis det ikke gør indtryk at høre sådan en historie. Det var fantastisk, at hun ville være åben om sine oplevelser, for det satte ord på for mig, hvad det er, ofrene oplever, siger Søren Pape om mødet.

LÆS OGSÅ: Den voldsudsatte: Jeg ville ønske, jeg havde fået hjælp tidligere

Lov kan bryde tabu og begrænse vold

I praksis betyder kriminaliseringen, at psykisk vold kan anmeldes til politiet, og at voldsmanden efterfølgende kan blive straffet, som det i dag er tilfældet efter fysiske overgreb.

Kriminaliseringen gør det dermed muligt at sætte ind over for en voldelig partner, inden volden eskalerer. For nogle kvinder kan en tidlig indsats være et spørgsmål om liv eller død. Samtidig kan en tidlig indsats minimere de samfundsmæssige konsekvenser af volden, for når en kvinde udsættes for vold, får det også indflydelse på hendes tilgang til arbejdsmarkedet og hendes børns trivsel i skole og institution.

For justitsminister Søren Pape Poulsen er et vigtigt element ved lovgivningen at bryde et tabu og som samfund sige fra.

– Der er ikke noget værre end tabuer. Noget af det, jeg kan i kraft af min position som minister, er at hjælpe til at bryde tabuer. Lovforslaget vil i sig selv være med til at aftabuisere psykisk vold, fordi det viser, at vi anerkender problemet som samfund. Samtidig håber jeg, at det kan virke afskrækkende på voldsudøveren, at han nu kan vente en straf for det, han gør, siger Søren Pape.

I den kommende tid vil regeringen se på, om der kan udarbejdes en helhedsløsning på partnervoldsområdet for at stoppe volden.

– Vi vil se på, hvordan krænkerne agerer, og om vi kan stoppe dem. Vi har som samfund en interesse i, at de holder op med at krænke.

LÆS OGSÅ: Eksperten: Ressourcestærke kvinder bliver også udsat for vold

Hvorfor gøre psykisk vold strafbart?

Lovgivningen skal afspejle samfundet. I dag bliver mange udsat for psykisk vold, og det har store livsomvæltende konsekvenser for dem. Men de voldsudøvende bliver ikke dømt eller konfronteret med deres ugerninger på grund af voldens kompleksitet og trusselsbilledet for den udsatte. Med en kriminalisering af psykisk vold kan vi aftabuisere volden og hjælpe flere voldsudsatte til at anmelde den psykiske vold, og vi kan stoppe og forebygge voldsudøvernes gerninger langt mere effektivt. Med en kriminalisering af gentagen psykisk vold, viser vi, at vi anerkender de voldsudsattes svie og smerte, og at vi som samfund ikke vil tillade, at den form for vold sker. Lovgivning er ofte kulturbærende og kan bane vejen for en ændring af handlingsmønstre i befolkningen.

Det forventes, at lovforslaget om at gøre psykisk vold strafbart vedtages i folketinget 1. marts. Med bestemmelsen skal personer, der over en periode udsætter andre med tilknytning til husstanden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger, fremover kunne straffes med fængsel indtil 3 år.

Formålet med lovforslaget er samtidig at sikre, at psykisk vold anerkendes som værende lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold.

Kilde: Den usynlige vold, rapport om viden om psykisk vold, Danner, Røde Kors og Justitsministeriet

Sig det til nogen

Sig det til nogen er et gratis anonymt rådgivningsforløb for kvinder og pårørende til kvinder, der er udsat for psykisk eller fysisk vold. Rådgivningen foregår som udgangspunkt i trygge, anonyme lokaler i København, Randers og Ringsted, men kan fortsættes over telefon eller Skype. Rådgivningen består af fem samtaler og kan virke afklarende i forhold til, hvilket voldsmønster kvinden er fanget i, og give kvinden redskaber til at komme videre ud af volden. Et rådgivningsforløb for pårørende består af tre samtaler, der kan klæde den pårørende på til at forstå voldens mekanismer og støtte kvinden i at bryde med volden.

Kontakt til Sig det til nogen

Storkøbenhavn, tlf. 3333 0047, sigdettilnogen@danner.dk

Ringsted, tlf. 5172 1127, ps@ringsted-krisecenter.dk

Randers, tlf. 2399 5837, sig-det-til-nogen@randers.dk