Kære mand. Nej, jeg vil ikke gå på date med dig, bare fordi du har skrevet ”hej” til mig på en datingapp

Johanne Bille er forfatter og kulturredaktør på femina update. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Efter at have været et par år på dating-apps kan jeg nu konkludere, at de fleste dating-apps grundlæggende lider under det samme problem.

Selvfølgelig er der også nogle marginale forskelle appsene imellem.

Tinder er et væld af billeder af mænd fotograferet på et bjerg eller i en jungle, så i en kajak, og der er gerne også et billede med et barn akkompagneret af profilteksten ”barnet er min niece/nevø/venindes”.

Jeg tror, billederne er tænkt til at symbolisere forskellige egenskaber med den mand, der er på billedet.

Bjerget eller junglen: Jeg er rejselysten.

Kajakken: Jeg har en hobby.

Barnet: Jeg er god til børn (og vil derfor gerne stifte familie?).

Ingen af delene vækker som sådan min interesse. Hvem kan ikke godt lide at rejse, have en hobby eller tilbringe tid med børn i ny og næ?

I den helt anden boldgade er Feeld. Her er mange flere billeder i dårlig belysning fra en klub, billeder med cigaretter på en bar, billeder af folk, der laver et eller andet kreativt med meget lidt tøj på (trommer, guitar, bøger, en sjælden gang imellem endda et maleri in proces).

Jeg kunne også snakke om Bumble og Hinge. Om Facebook-dating og for så vidt også Instagram. Én ting har alle de her apps nemlig til fælles, når det kommer til dating.

Knap har jeg matchet med en fyr, før spørgsmålet kommer:

Hvornår skal vi mødes?

Spørgsmålet rammer mig i forskellige former: Hvornår kan du drikke kaffe/øl/et glas vin? Skal vi mødes næste uge? Hvad siger du til en date på tirsdag?

Dette sker, inden jeg kender så meget som den anden persons efternavn, profession, fælles venner og bekendte eller civilstatus for den sags skyld. Jeg har kun et par billeder og en mere eller mindre sløset profiltekst at gå ud fra.

Hver gang er mit svar det samme: Nej, jeg kender dig jo ikke.

Er kemien der?

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der svarer sådan på de spørgsmål, selv om det ofte afføder lidt fornærmede kommentarer eller et ”unmatch”.

Så lad mig sige det nu, en gang for alle og måske på vegne af flere end mig selv:

Det er ikke, fordi jeg ikke vil ”se om kemien er der” som sådan, at jeg siger nej til at møde dig, fremmede mand på dating-appen.

Det vil jeg gerne, men jeg har to grunde til at trække det ud, til at kræve, at vi skriver lidt sammen først, og dem vil jeg gerne forklare her.

For det første (og det her bliver jeg sikkert hængt ud for at sige), får jeg en del matches på dating-apps.

Det har ikke noget at gøre med, at jeg er særlig lækker, spændende eller for den sags skyld ivrig med mine swipes.

Meget tyder på, at jeg som kvinde simpelthen har det nemmere på dating-apps.

Et studie viser, at der er en overvægt af mænd på dating-apps (to ud af tre er mænd!), og et andet fra en indisk app med over ni millioner brugere viser, at mændene ofte er mere lemfældige med at tilkendegive interesse med et like eller et højre-swipe.

Hvis jeg skulle date alle dem, jeg matchede med, ville jeg dårligt have tid til at passe mit arbejde, mine venner, min familie.

Og når det kommer til stykket, er de ting vigtigere for mig end en date, et knald, sågar et parforhold.

Den anden grund til, at jeg ikke siger ja til en date uden at vide noget om dig først, er dog vigtigst.

Grunden er denne: Jeg er bange for, hvad du vil gøre ved mig.

Selv om de fleste drab på kvinder er begået af mennesker, der er tætte med dem (de såkaldte nærdrab), udsættes kvinder stadig alt for ofte for drab, voldtægter og anden seksuel vold af mænd, de ikke nødvendigvis kender.

Vi kender alle historierne om de kvinder, der er blevet dræbt af mænd, de ikke kendte eller ikke kendte særlig godt. Ligesom vi kender historierne om voldtægterne, der skete efter en date, en fest eller et tilfældigt møde i byen.

For ikke at tale om alle de episoder, der befinder sig i grænselandet, og som kan rumme alt fra en uvelkommen hånd på låret til et tvungent kys.

Jeg bærer de historier med mig – mine veninders, bekendte, fremmedes og mine egne – og jeg bærer dem også med mig ind i de korrespondancer, jeg har på datingsapps.

Nogen vil sikkert sige, at det er overdrevet, frygtsomt eller ligefrem ”hysterisk”.

Men jeg ved, hvad seksuel vold kan gøre ved én, og jeg er ikke villig til at risikere at blive udsat for det igen.

Det giver mig en tryghed at vide bare lidt om, hvem du er: Dit efternavn, din arbejdsplads, din Instagram eller måske endda, om vi har fælles bekendte.

Så kære mand, der gerne vil mødes efter kun at have sagt ”hej” på en datingapp: Det er ikke dine billeder af bjerge, kajakker, cigaretter, barer og babyer, den er gal med. Sikkert heller ikke dit udseende, jeg har jo liket dig, så der er ingen grund til at blive fornærmet.

Det bedste du kan gøre? At imødekomme min frygt og fortælle lidt om dig selv. Jeg vil jo gerne lære dig at kende.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: