Kærlighed og sex findes også efter 50 - se selv de smukke billeder.
ELSK HELE LIVET er inspirerende historier om, at livet skal leves fra start til slut.
Bogens 24 portrætter i tekst og billeder viser, at ældre har mindst lige så levende seksuelle fantasier, lyster og behov for kærlighed, som mennesker i alle andre aldersgrupper.
"Mit håb er, at jeg med denne bog kan være med til at flytte vores vante opfattelse af ældres sex- og kærlighedsliv. Billederne og de tilhørende historier er ærlige og intime. Måske ligefrem provokerende. Og det er godt. For vores vaneforestillinger trænger til at blive udfordret," siger Maria Fonfara.
"For mig er bogen et opgør med tabuer og en påmindelse om, at livet leves og opleves fra start til slut. De mennesker, jeg har mødt, har vist mig en fantastisk tillid og givet mig indblik i en verden, jeg ikke kendte til tidligere. Og hver og én har de har givet mig en meget større og mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at blive ældre."
En af bogens medvirkende, Birgit på 71, siger:
"Jeg tror, at især unge mennesker vil spærre øjnene op, når de ser bogen. De tror jo nærmest, at livet slutter, når man bliver 60. Det kan jeg i hvert fald afvise!"
> Se billedgallerierne : Almindelige kvinder viser sig nøgne frem i fotobog