Når sexlivet har brug for et pusterum: "Vi kan godt forvente at se flere, der går ind og ud af cølibat"

Højlydt og hyppig sex er tegn på, at man har et godt samliv eller en festlig singletilværelse. Men sex og de mange krav, forventninger og skuffelser, der følger med, får flere til at vælge cølibat. Unge venter med at have sex første gang, mange går død på dating og sex uden følelser, og par i faste forhold mister lysten. Det er på dén blakkede baggrund, cølibat kan være en lettelse.

En engelsk undersøgelse viser, at ét ud af 20 par lever sexløst, og i både Japan og USA er debutalderen for de unge steget voldsomt, således at en tredjedel af de unge japanere ikke har haft sex, når de fylder 30, og en del kommer aldrig til at få det. Aseksualitet ses hos cirka én procent – det vil sige, hvor der ingen lyst eller interesse er overhovedet. Men for de resterende er sex et fravalg, i hvert fald i perioder. Men hvorfor dog?

Ifølge sexolog og ejer af Sexologiskolen i København og Oslo Yazmin Katarina Fox Eisen er det egentlig ikke noget nyt som sådan. Cølibat har altid eksisteret som en del af visse kulturer og religiøse samfund. Det nye er årsagerne til, at især kvinder vælger det. Hvor man tidligere afstod fra sex for at bevare sin uskyld eller komme tættere på Gud, handler moderne cølibat om at komme tættere på sig selv og være tro mod sine følelser. Efter sexologens mening er der mange udløsende faktorer til moderne cølibat – fra samfundets hyperseksualitet til frustration over, at sex ikke giver én den glæde og tilfredsstillelse, man ønsker, samt at en del kvinder savner følelsesmæssig respekt.

– Det seksuelle giver altid adgang til noget følelsesmæssigt i én, selv om man tror noget andet. Det at beslutte sig for ikke at føle noget har jo også følelsesmæssige konsekvenser. Det betyder ikke, at det partout skal være den store kærlighed, eller at kemien skal være perfekt, for at man kan gå i seng med hinanden, man skal bare vide, hvad man gør. Sex kan godt være bare sex, sådan lidt fastfoodagtigt a la: Jeg trænger til en hapsdog i aften. Men hvis man vil passe på sit hjerte og sin krop, skal man ikke leve af hapsdog morgen, middag og aften – på samme måde er det med sex uden følelser, siger Yazmin Katarina Fox Eisen, der nævner cølibat som en modreaktion hos unge på f.eks. en periode med for meget sex, der ikke har været rigtig sundt for dem følelsesmæssigt.

CØLIBAT ER ET STATEMENT

– Jeg kan godt finde på at foreslå en klient at gå i cølibat i en periode, hvor man aftaler med sig selv, at ”i de næste måneder vil jeg ikke have sex, jeg vil rense ud i de dårlige oplevelser”. Det kan man sagtens forberede, ligesom man kan planlægge at gå på kur eller starte på en frisk med andre vaner. Det er en manifestation. Og det kan være en kæmpelettelse at tage et halvt år uden sex, eller en relations-faste, hvor man har fokus på nogle af de værdier, man måske ikke har fået plejet i sine relationer, eller som man er gået på kompromis med. Det betyder jo ikke, at man ikke kan date eller se mænd eller kvinder i de perioder. Og skulle man møde en partner, der virkelig er attraktiv, og som måske netop taler til éns værdier, kan vedkommende godt vente nogle måneder, siger Yazmin Katarina Fox Eisen. Hun er også tantralærer, og inden for tantra opfattes sex som en vej til både spirituelle oplevelser og fantastiske orgasmer, men også til intimitet.

– Når sexlivet kører godt, kan man mærke sig selv bedre, og så har man adgang til et lykkeligt liv og underliv. Og når det ikke gør, er det omvendt.

LÆS OGSÅ: Hanne og Anne lever i cølibat

KAN SELV, VIL SELV

Yazmin Katarina Fox Eisen anbefaler blandt andet cølibat til kvinder, der har haft dårlige seksuelle oplevelser, og til par, der er gået i stå seksuelt. Faktisk kan ingen sex være med til at styrke relationen på de andre områder i forholdet.

– På samme måde som alle andre former for fravalg eller afholdenhed er det med til at opøve éns viljestyrke og øge fokus. Det kan for eksempel være i et parforhold, hvor man vælger at aftale, at man ikke har sex i en måned for netop at styrke og fokusere på de andre broer, der går imellem én og éns partner. Det at fjerne fokus fra sex kan øge lysten og skabe bedre kommunikation både verbalt og nonverbalt. Det kan være en måde at blive opmærksomme på hinanden på på andre områder, for eksempel ved at styrke hjerteenergien i relationen, hvis man er gledet fra hinanden. Og det kan være en måde at opdage hinandens og éns egen krop på på en anden, ikke-seksuel måde.

De fleste af dem, der går i cølibat, har imidlertid aldrig talt med en sexolog. Den franske forfatter, tidligere redaktør på fransk Elle, Sophie Fontanel skrev bogen ”The Art of Sleeping Alone” i 2011. Hun beskriver, hvordan det at droppe sex og kærester i et år virkede som en renselsesproces for hende, efter at hun havde givet den gas i nattelivet. Hun tog en sexfaste, hvilket i den grad provokerede omgivelserne: ”Jeg besluttede at opgive mit sexliv, og det chokerede og provokerede både venner og kolleger. Det, jeg fandt ud af om mig selv, var i sandhed frisættende og rejser en række spørgsmål om det samfund og den tid, vi er en del af”.

Sophie Fontanel taler om sex som et krav, som en forhindring for at få den intimitet og ærlighed, man længes efter i sine relationer både til sexpartnere og andre, og om den frihed, det var, at sex ikke ”fandtes” i et helt år. Hun gik ikke i cølibat, fordi hun ikke kunne få sex eller manglede lyst, men fordi den kontekst, sex optrådte i i hendes tilværelse som single, betød, at hun havnede i relationer, der drænede hende følelsesmæssigt og ikke udviklede hende. Som hun konkluderer sidst i bogen: ”Tro mig, dit privatliv er ikke så meget et spørgsmål om, hvad du gør, men om, hvad du vælger ikke at gøre”.

Undersøgelser viser, at unge i udlandet debuterer senere og senere. Og de unge, der er seksuelt aktive, kan finde på at tage en timeout for at finde tilbage til ”det fine” og kunne mærke noget. Og noget kunne tyde på, at det ofte er ud fra overfladiske parametre, unge har sex, når de så har det. En dansk mini-undersøgelse af unges sexvaner og alkoholforbrug viser således, at flertallet af de unge i nattelivet er fulde, næsten hver gang de har sex, at de har haft mange onenightstands, og at de bruger sex primært til at prale over for kammeraterne med: ”Jeg er god til at score”, og: ”Jeg kan gå i seng, med hvem jeg vil”, snarere end som optakt til en relation.

Sex uden følelser kan måske virke hårdt for nogle – så hårdt, at man får lyst til at gå i cølibat. Hvor cølibat måske tidligere opfattedes som en falliterklæring, er det snarere en frihedserklæring, som kvinder i alle aldre og af vidt forskellige årsager tilslutter sig. Kort eller lang. Som Yazmin Katarina Fox Eisen siger om fremtidens cølibater: ”Vi kan godt forvente at se flere, der går ind og ud af cølibat. For at få et bedre (sex)liv”