Kærlighed og sex
28. januar 2020

Parforhold: Vi skændes mest om de huslige pligter

Og bag skænderierne om nullermænd og opvask kan der skjule sig større problemer.
Af: Benedicte Wessel-Holst, journalist på kk.no. Oversat af redaktionen
Unsplash

foto: Shutterstock

Alle par skændes. Og det viser sig i høj grad, at de fleste af os i parforhold skændes om de samme ting. De ting, der ifølge flere undersøgelser topper listen er huslige pligter, sex, utroskab og økonomi.

- Konflikter om fordelingen af husarbejdet er skilsmisseårsag nummer et, og vi er absolut ikke i mål med ligestillingen, siger psykolog Eva Tryti til kk.no.

Lav en aftale om de huslige pligter

Eva Tryti møder mange forskellige par gennem sit job som psykolog, og hun forklarer, at par ofte skændes om fordelingen af arbejdsopgaver, tidsforbrug og alenetid. Ifølge Eva Tryti bruger par med børn optil 75 timer om ugen på hus- og omsorgsarbejde.

- Det er så meget arbejde, at man ikke kan satse på, at automatisk fordeles ligeligt, siger hun.

Så hvad gør man så? Når det ikke hjælper at himle med øjnene, surmule eller eksplodere over manglende indsats ikke er den rigtige vej at gå ifølge fagfolkene?

- Jeg oplever, at det at lave en aftale om de huslige pligter er den ting, der faktisk fungerer, siger Eva Tryti.

Det indebærer, at man laver et overslag over, hvilke opgaver, der skal ordnes i løbet af en uge og estimere tidsforbruget på dem. Her kan man med fordel involvere sine børn i det. De kan nemlig også bidrage.

- Min erfaring er, at alle sætter pris på den konkretisering. Det er godt at få en oversigt og lave en retfærdig fordeling. Og ja, det fungerer, siger Eva Tryti, som mener, at husarbejde har en tendens til at blive bagatelliseret som konfliktområde af psykologer og fagfolk.

Det er, fordi nogle af de løsninger, der ville fungere, handler om politik. For eksempel, at par med små børn arbejder deltid. Husk, at karrieren ikke er slut, selvom du udsætter et jobskifte eller en efteruddannelse nogle år. Alt behøver ikke at ske, mens det er allerhårdest derhjemme, siger Eva Tryti og henviser til, at skilsmisseraten går i vejret i årene med små børn.

LÆS OGSÅ: 36 spørgsmål, der får folk til at forelske sig

Konflikter om støvsugning kan dække over større konflikter

Yvonne Severinsen er klinisk psykolog og leder af familierådgivningen i Oslo.

- En overordnet mærkat på de par, der til kommer til os, er i de allerfleste tilfælde ’kommunikationsproblemer’, siger hun.

- Under den paraply kan du så lægge rigtig mange temaer. Det kan blandt andet være arbejdsfordelingen, utroskab eller komplicerede familieforhold med mine og dine børn.

Yvonne Severinsen mener, at et konfliktområde som husarbejde kan dække over større problemer.

- Vi har alle et behov for at føle os værdsat, forstået og elsket af den, vi deler vores liv med. Hvis vores partner sjældent bidrager med nogle praktiske opgaver, kan vi føle, at han/hun ikke kan lide os. Og det kan være startskuddet til skænderier og konflikter.

Øv jer i at skændes på den rigtige måde

Både Yvonne Severinsen og Eva Tryti understreger, at skænderier og konflikter er uundgåelige i et parforhold. Det hører med, beroliger de.

Men de opfordrer til, at vi bliver ”bedre” til at skændes.

Men ligger det ikke skænderiets natur, at vi mister besindelsen og lukker ukontrolleret damp ud?

- Vi kan se, at par, der er gode til ikke at komme med sårende personkarakteristikker og såkaldt universelle påstande som ”du gør altid sådan, du gør aldrig dette”, har en større sandsynlighed for at forholdet består, siger Eva Tryti.

Det kaldes vredesmestring. Det handler også om at forlade situationen, inden du siger, at din partner er det værste, der nogensinde er sket for dig.

Yvonne Severinsen fra familierådgivningen i Oslo er enig i, at vi bør indgå de værste formuleringer, når vi er vrede. Sårende kommentarer er ikke så lette at glemme, selv efter at røgen har lagt sig.

- Men det er ikke farligt at skændes. Det kan faktisk skabe en fin selvtillid hos et par, at de er i stand til at skændes og blive gode venner igen. Det kan skabe en tryghed, at man er i stand til at løse en konflikt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Parforhold - 10 tegn på, det kan være bedst at gå - og omvendt

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også