Sexolog: Sådan kan du få sexlysten igen
foto: Shutterstock
Få sexlysten igen
To kønne børn, gode jobs, villa, vovhund og vennekreds. Som så mange andre par havde Christiane Meulengracht på overfladen et perfekt ægteskab. Men de havde også en hemmelighed. Sex var der nemlig ikke meget af.
- Intimiteten var væk. Jeg havde ikke lyst. Jeg orkede det ikke. Jeg trak mig, når der var det mindste antræk til nærhed. Jeg syntes, at sex var spild af tid, fortæller Christiane Meulengracht.
Om Christiane Meulengracht
Christiane Meulengracht er coach, parterapeut, og sexologistuderende med speciale i kvinder og lyst. Hun holder foredrag, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner.
Hun blogger desuden om sex, lyst og parforhold på sit website: Kvindeigen.dk
Mit eget ansvarMen sådan er det ikke mere. Christianes vendepunkt kom for alvor, da hun indså, at hun alene var ansvarlig for sin egen lykke.
- Jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg havde det sådan, at skulle jeg aldrig mere have sex, ville det passe mig godt. Og jeg vidste, at så var den helt gal.
Men Christiane ville have sit liv igen. Da det endelig gik op for hende, at hun selv måtte vende sig liv, var første skridt et ganske enkelt et.
- Jeg valgte at fokusere på noget så basalt som at trække vejret helt ned i maven. At mærke mit underliv.
>> Test dig selv: Hvordan bliver du opfattet i sengen?
At turde være sårbar og blød
Det fokus hjalp hende til at tage næste skridt, så hun kunne begynde at lade andre komme ind i sit liv igen. Sådan rigtigt.
- At vise kærligheden og at være sårbar, og at risikere at vise noget af mig selv, som nogen måske ikke kunne lide, var alt sammen nyt for mig. Jeg begyndte at vise, at jeg som kvinde ikke kun er stærk, men også meget følsom og blød. Og at det er ok. Og rent faktisk indrømme over for mig selv, at jeg jo HAVDE lyst. At jeg jo HAVDE fantasier om at forføre min mand og om at være vampet og vild. Måske lyder det enkelt og ligetil, men det var det langt fra, og derfor har Christiane nu specialiseret sig i at hjælpe andre kvinder med at få sexlysten tilbage.
Få her hendes råd til, hvordan du selv kan få sexlysten tilbage:
- Erkend, at din lykke og din lyst er dit ansvar. At det er dig selv, der er ansvarlig for, hvor meget lyst du vil have i dit liv.
- Investér i en god vibrator, der kan hjælpe dig til at finde netop dine lystpunkter. Der er mange forskellige, som alle har forskellige måder at stimulere. Prøv f.eks. en "rabbit model".
- Vær nysgerrig på din krops reaktioner. På dine tanker og følelser. Du behøver ikke have en mening om, om det er godt eller skidt. Bare vær nysgerrig og åben.
- Massér dine bryster. Det er ikke alene anbefalelsesværdigt ud fra et cancersynspunkt, det er også sundt for brystvævet.
- Se på dit underliv i et spejl. Alt for få af os ved, hvordan vi ser ud forneden.
- Fortæl din mand, hvad du døjer med. Han ved det ikke. Han forstår det højst sandsynligt ikke. Men han vil værdsætte, at du prøver at arbejde med dig selv, og han vil gerne hjælpe dig (og hvis ikke han vil støtte dig, skal du overveje, om du vil være sammen med én, der ikke støtter dig).
- Hold dig ikke tilbage fra at fortælle din mand, hvor dine lystpunkter sidder. Hvordan han skal røre ved dig. Sæt også grænser. Det er OK.
- Hold en fest med dig selv.
- Book en tid hos en sexolog for at få indsigt i dine barrierer og hæmninger.