Tinder-fortællinger: Hjælp, han snakker allerede om børn på anden date

Første date gik egentlig okay.

Han er en flot fyr, en del ældre en mig og var meget åben og delte ud af sig selv. Så snakken gik (heldigvis) nemt.

Vi tog på en rock-bar på Istedgade, der var udsmykket med gamle LP'er på væggene og levende lys i flasker.

Dunkelt og mørkt.

Vi satte os helt nede i hjørnet. Ikke over for hinanden, men ved siden af hinanden.

Efter lidt snak og øldrikning laver han pludselig "biograf-armen" og holder om mig. Noget jeg ikke lige umiddelbart var klar på.

I det hele taget kunne jeg fornemme på ham, at han var meget klar på at finde en kæreste.

Bortset fra det lidt hurtige move, gik daten fint, og vi aftalte at ses igen.

Dagen efter skrev han og spurgte, om vi skulle lave mad sammen hjemme hos ham. Jeg foreslog i stedet en ølbar.

Pludselig ringer han mig op. Selvom jeg går lidt i panik, tager jeg telefonen.

Han fortæller mig, at han er på Vesterbro sammen med en ven for at finde et sted at spise og kom i tanke om mig, da jeg var jo velbevandret i det område.

Han boede selv 200 meter nede ad gaden.

Jeg tror, at han kunne høre på min stemme, hvor overrasket jeg var over opkaldet. Men jeg fik nævnt et sted og fik hurtigt rundet af.

Vi mødtes et par dage efter på et værtshus.

Han bestiller med det samme to Tuborg Classic og i stedet for at sætte sig over for mig, sætter han sig (igen) ved siden af mig på bænken.

Det er på samme tidspunkt, den amerikanske præsidentvalgkamp mellem Donald Trump og Hillary kører for fuld drøn.

Så samtalen drejer sig naturligt derhen.

Det er her, det begynder at gå galt.

Han fortæller mig, at han har lidt familie i USA, om at ingen stoler på politikere længere, og at den eneste politiker, som siger sandheden, er Donald Trump.

Da hans udtalelser begynder at minde mere og mere om udtalelser fra en vaskeægte Trumpist, lukker jeg samtalen ned.

Jeg skynder mig ud på toilettet – ikke af nødvendighed – men bare for at få et par minutters fred.

Heldige fædre

Da jeg vender tilbage, sidder han med telefonen i hånden.

Han lægger sin arm omkring mig, mens han viser mig en artikel.

Artiklen har overskriften ”Disse mænd har størst sandsynlighed for at blive fædre i år” og øverst på listen af muligvis heldige fædre står hans navn.

Han fortæller mig, at hans mor har sendt det til ham, kigger på mig og smiler afventende.

Der er stadig halvdelen af øl tilbage i min flaske. Jeg bunder den hurtigt og siger, at jeg hellere må komme hjem.

Han følger mig hen til min cykel, kysser mig på panden og giver mig et par lette dask oven på hovedet, mens han siger: ”Hvis du ikke tager din cykelhjem på, næste gang vi ses, så bliver jeg jo nødt til at købe en til dig."

Jeg skriver dagen efter, at den ikke lige var der for mig.

Hilsen

Hende, der stadig ikke kører med cykelhjelm