Tine Bendixen: Mine 50 år med porno

Jeg var syv-otte år, da jeg opdagede porno. Eller i hvert fald noget, der lignede temmelig meget. Jeg gik i anden klasse, året var 1969 – samme år som pornoen blev frigivet. Min fraskilte mor havde mødt en ny mand, som siden blev min nye far, og dét møde betød, at der pludselig stod nye bøger til behagelig voksen-inspiration i bogreolen … ”Kærlighedens ABZ” og ”100 stillinger” hed de. Min veninde Pia og jeg var især optaget af den sidste. Billederne var i sort-hvid og viste en nøgen mand og en nøgen dame, der gjorde meget mærkelige ting sammen på og op ad et spisebord. På 100 forskellige måder. Jeg var godt klar over, at jeg nok ikke ligefrem skulle sidde og glo i den bog, når min mor sad ved siden af i sofaen, så hver gang jeg var alene hjemme og havde Pia på besøg – børn kunne godt være alene hjemme dengang – kiggede vi dybt fascinerede i den bog. Og fnisede. Og kiggede mere. Og fnisede mere.

Pia gik en klasse over mig på Prinsesse Charlottes Gades skole på Nørrebro – vi boede også begge to i gaden, hvor folk i de små lejligheder kendte hinanden, og der var både ismejeri og aviskiosk, hvor man kunne udveksle seneste nye sladder om de andre. Og en dag skulle Pia i radioen. Selveste Danmarks Radio havde været på besøg for at lave en montage fra skolen og Pias klasse. Skolen og gaden mærkede suset – man VAR noget. Min mor og jeg sad klar ved radioen for at høre, om Pia mon sagde noget i udsendelsen. Dét gjorde hun. Pludselig lød hendes klare stemme: ”Oppe hos min veninde Tine har de SÅDAN nogle frække bøger”. Min mor turde ikke gå ned med skraldespanden i en uge.

Så man kan vel sige, at jeg har en slags 50-års jubilæum med porno fuldstændig ligesom billedpornoen har i år. Lille Danmark var det første land i verden, der slap pornoen fri, det er alligevel noget. Udviklede det sig, som modstanderne advarede om, til Sodoma og Gomorra? Næ. Der skete ikke andet, end at pornobladene kom til at stå frit fremme sammen med de andre blade på kioskhylderne. Og pornobiograferne og pornobranchen blomstrede. Tog jeg skade af at glo i den bog sammen med Pia? Næppe. Og den var klart sjovere end Sten Hegelers ”Hvordan, mor?”.

20 år senere boede jeg sammen med en kæreste. Jeg havde læst Anaïs Nins ”De små fugle”, og hvad jeg ellers kunne opstøve af erotisk litteratur, men på billedsiden var det ikke rigtig blevet til andet end et par nysgerrige kig i nogle Weekend-Sex som uerfaren teenager. Muligvis handlede det også om datidens trykkvalitet, men der var altså, så vidt jeg husker, meget blegt kød over det. Og kvinder, der så ud, som om de anstrengte sig virkelig meget for at se ud, som om de nød det. Tidens mænd var dengang ikke særlig optagede af deres krop, og det afspejlede sig også i pornobladene: Ranglede mænd med lidt ludende skuldre, halvlangt hår, bakkenbarter og topmave. Men dér, i slut-80’erne, skete der noget helt nyt – i hvert fald for mig: Porno på video. Jeg er temmelig sikker på, at det var min daværende kæreste, der fik idéen, men jeg var med på den. Vi lånte overboens videomaskine, og så hentede min kæreste en håndfuld pornofilm i den nærmeste videoudlejningsbutik. Så holdt vi pornopicnic: Tæppe på gulvet, vin, lækkerier, tændte stearinlys, fræk film på skærmen – og sex selvfølgelig. Kan det anbefales? Klart. Ødelægger det éns sexliv? Nej, det er krydderi. Medmindre, selvfølgelig, man pludselig ikke kan ”uden”.

Man siger jo, at kvinder især tænder på tekst og mænd især på billeder. Jeg er ikke enig. For mig er der den forskel, at fræk og ophidsende tekst er noget, man kan have ”med sig selv”. Hvilket erotik-forfatteren
E L James’ indtil videre 150 mio. solgte bøger i ”Fifty Shades”-serien er uimodsigeligt bevis på. Pornofilm kan man selvfølgelig også have ”med sig selv”, men man kan også dele billedoplevelsen og lysten med en anden. Da min daværende kæreste og jeg med stor succes havde holdt porno-picnic nogle gange, blev vi for sløsede. Han afleverede som sædvanlig og med tak for lån videomaskinen til overboen – som dagen efter kom rødkindet ned og sagde, at vi vist havde glemt ”en Disney-film” i hendes maskine …

Jeg interviewede E L James til femina for nylig. Hun sagde blandt andet: ”Kvinder kan GODT lide sex, og de kan godt lide veludført sex. Grundlæggende. Det er bundlinjen. Og det gælder både i litteratur og i det virkelige liv.”

Vi er kommet et godt stykke vej på de 50 år. Porno er en del af mange menneskers virkelige liv, og porno skal selvfølgelig være fri. I den kedelige afdeling: Jeg er med på, at nogle mennesker bliver afhængige af det, og jeg synes også, det er problematisk, at mange børn i dag har set mere og voldsommere porno, end jeg havde, da jeg gik i 2. klasse og havde gloet nysgerrigt i ”100 stillinger”. Men grundlæggende: Skal vi så ikke bare glæde os over, at lille Danmark var det første land i verden, der hev pornoen ud af skammekrogen og lovliggjorde liderlighed? Det ved vi jo alle sammen hvad er. Både mænd og kvinder.

Tine Bendixen er journalist på femina.

Porno: 50 år og endelig voksen!

30. maj 1969 blev pornoen frigivet i Danmark. I årene op til var der blevet beslaglagt millioner af bøger og sex-hæfter, fordi der var penge i skidtet. Samme efterårs slog KB Hallen dørene op til verdens første sexmesse med erotik og lir på alle hylder. Folk stod i kø i timevis, og der var fløjet 300 udenlandske journalister ind for at rapportere om bare bryster, pornofilm, erotiske billeder, legetøj og nøgne modeller. Det danske frisind var nærmest en turistattraktion, og året efter blev der opstillet en automat med pornoblade i afgangshallen i Kastrup Lufthavn, bare lige for at sige ’farvel, husk os på frisindet’ til turisterne. Rødstrømperne protesterede over objektiviseringen af kvinder, men retten til frihed var vigtigere end kønsdebatten. Vi ’kom’ først, men med internettet er der fri sex-a-porter for alle.