Trine kom videre efter en krise i parforholdet: Jeg har lært at sige nej og stå fast

Trine kom igennem en parforholdskrise ved at lære at sige nej

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har fundet manden i mit liv. Paradoksalt nok er han også den mand, som har sat mig på de mest udfordrende prøver, så jeg ikke har følt mig i stand til at trække vejret.

Sådan siger Trine Madsen Dagø, 44 år, der har været igennem en krise i sit parforhold, fordi hun syntes, at alt gik for stærkt. Hun har kendt sin mand i ti år og været gift i de ni. Allerede en måned efter de havde forelsket sig, friede han i telefonen.

–Jeg blev lammet og kan ikke huske samtalen, bortset fra at jeg sagde ja. Otte måneder efter var vi gift. Det var, som om alt eksploderede, da jeg mødte ham, fordi alting gik så stærkt. Han er meget forskellig fra mig – spontan, effektiv og handlingsorienteret, hvor jeg er mere tænksom og skal bruge tid på at mærke efter, før jeg handler. Vi har begge et voldsomt temperament, og der gik ikke mange dage, efter vi mødte hinanden, før vi skændtes. Vi har haft mange heftige skænderier, fortæller Trine.

Hektisk samliv

De første fem år af samlivet var uden åndehuller for Trine – der skete noget hele tiden – rejser og masser af restaurantbesøg. Trine og hendes mand havde et barn hver og skulle vænne sig til at være en sammenbragt familie, samtidig med at de arbejdede på at få et fælles barn. Trine var i fertilitetsbehandling to gange, og desuden gik de i gang med en totalrenovering af et dødsbo, de havde købt. Ud over at Trine blev gravid midt i flytningen, havde hun også sagt sit job op som skolelærer for at tage en uddannelse inden for ernæring og sundhed.

– Min mand har meget kort vej fra idé til handling, og jeg sagde bare ja, hver gang han foreslog noget. Jeg følte mig ofte presset og tog mig ikke tid til at overveje. Han spurgte hele tiden: ”Vil du, eller vil du ikke?”. Det var underligt at sige nej til alle mulige dejlige oplevelser og rejser, han foreslog. Hans motto er: Hvorfor ikke bare gøre det! Lad være med at snakke om det i årevis, bare gør det! Det har jeg lært af ham, og det har ført meget godt med sig. Men det hele gik efterhånden så hurtigt, at jeg ikke kunne mærke mig selv.

Omsorg og anerkendelse

På et tidspunkt kunne Trine ikke mere. Hun var træt af at bebrejde sin mand, at han ikke var mere forstående og gav hende mere omsorg. Hun ville helst bare være hjemme Skænderierne tog til.

– Vores konflikter begyndte at handle om, at jeg var en utaknemmelig lyseslukker. Men jeg var nået en grænse, og jeg fik intet ud af at ville tale om det.

Trine var klar over, at der skulle noget andet til for at ændre situationen. Hun læste en bog om parforhold og forsøgte i et halvt år at kommunikere konkret og ligetil, som bogen foreslog.

– Det var meget anstrengende, for det lå ikke til mig at tale sådan. Da jeg en dag spurgte, om han kunne mærke, at jeg var mere klar i spyttet, svarede han, at det kunne han ikke. Så stoppede jeg. Jeg orkede ikke at forsøge at finde ind til ham, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det, jeg gjorde, virkede ikke.

Trine tog på et retreat, hvor hun mediterede, og tænkte over, hvad hun ville. Efterfølgende har hun gået i terapi i halvandet år, og for tiden deltager hun i et gruppeforløb for kvinder i parforhold.

– Jeg var frustreret over, at jeg havde så svært ved at sige fra. Jeg har ofte tænkt, at jeg bare skulle sige ja, når han pressede mig, for jeg følte mig forkert, når jeg sagde nej. Jeg har ikke kun lært at sige nej, men også at stå fast, selv om der er optræk til konfrontation. Det har krævet meget at skulle stå fast og sige nej og så bagefter bede om, hvad jeg gerne vil have. Det har også været svært at rumme hans negative reaktioner.

LÆS OGSÅ: Maria kom fandt tilbage til kærligheden, da hun flyttede for sig selv en periode

Vi kan stadig skændes

Trine og hendes mand kan stadig skændes og falde tilbage i gamle mønstre, men Trine oplever, at hendes mand er blevet mere accepterende, når hun melder tydeligt ud, hvad hun vil og ikke vil. Hun har opgivet at forsøge at ændre ham, for hun har lært, at hun ikke kan ændre andre mennesker.

– Det har hjulpet vores forhold, at jeg fortæller, hvad jeg har brug for. Når jeg for eksempel er ked af det, bliver han lettet, når jeg siger, at jeg har brug for, at han holder om mig og ikke behøver at sige noget. Jeg kan også se, at jeg har været afhængig af hans omsorg og anerkendelse. Han skulle sige, at jeg er god nok. Jeg er blevet hjulpet af terapi til at erkende, at jeg er, som jeg er, og jeg er ikke forkert, når jeg er uenig med ham. Nu har jeg fået langt større accept af mig selv, og det har forbedret vores parforhold, siger Trine.