Undgå konflikt: Sådan håndterer du vennernes skilsmisse

Lad os starte med at få én ting på plads; Hvis dine venner skal skilles, er det bedst, at du bare lytter. Lad være med at tage parti, og undgå at blive revet med af deres kaos af følelser her midt i deres skilsmisse.

Vi reagerer forskelligt, når vores venner bliver skilt. Nogle mennesker bliver berøringsangste og møder de skilsmisseramte med en mur af tavshed eller undgår dem i en periode, idet de håber, det hele falder til ro og finder et leje, hvor man så kan komme på banen igen.

Mange venskaber er blevet ødelagt på den konto. Det mener psykoterapeut Henriette Boysen. Til gengæld er det heller ikke gavnligt for et venskab, at man går ind og danner alliancer med den ene part – i hvert fald ikke, hvis man fortsat ønsker at se dem begge. Det kan være svært at navigere i venners skilsmisse af flere grunde.

Læs også: 10 typiske skilsmisse-fejl, som mænd begår

Skilsmisse betyder ofte konflikt

”Det kan være en udfordring at forholde sig til éns venner på en god måde, hvis årsagen til skilsmissen er utroskab, fordi der ofte er kraftfulde følelser af svigt og sårethed involveret. Det er desuden også svært, når der er mange konflikter, og begge parter åbent fortæller om dem,” siger Henriette Boysen og fortsætter:

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at intensiteten i de mange følelser i begyndelsen af et skilsmisseforløb aftager med tiden, og at de involverede måske ikke ville sige de samme ting, som de siger, når de står midt i det allersværeste, tre måneder senere. Derfor er det bedste, man kan gøre, at lytte uden at virke vurderende eller tage parti. Hvis man er en del af en gruppe på flere par, er det også vigtigt, man tænker over, hvad man siger til hinanden om dem, der bliver skilt, for det kan blive til forkerte rygter og sladder, der kan splitte venskaberne ad,” siger hun.

Læs også: Nyskilt kvinde: Dét burde jeg ikke have gjort

Lad dig ikke rive med

Noget af det allerførste, man kan gøre, når et par i vennekredsen skal skilles, er at gøre op med sig selv, hvor betydningsfulde de er for én.

”Spørg dig selv, om der er en af dem, du føler dig stærkere knyttet til. Beslut dig for, om du bevidst skal vælge den ene, eller om du ønsker at bevare et lige godt forhold til dem begge. Hvis du satser på begge parter, så vær bevidst om ikke at alliere dig ved at tænke over, hvordan du formulerer dig, så du ikke bliver misforstået. Overlevér heller ikke viden fra den ene til den anden, for så kommer du grus i maskineriet,” siger hun.

Et andet godt råd er ikke at lade sig rive med af deres følelseskaos, for det tjener dem ikke godt, at dem, de betror sig til, er lige så følelsesmæssige som dem selv. De har mere brug for at få ro på.

”Det vigtigste er, at man fornemmer, hvad den anden har brug for at høre. Lad dig ikke overvælde af egen frygt eller et behov for at trøste for ikke at mærke smerten selv. For så kan du komme til at sige noget uindfølende. Som regel er det ikke gode råd, man har brug for, men bare at blive lyttet til. Husk også, at den, der er i krise, skal have lov til at tale dårligt om den anden, mens man ikke tåler, at andre taler dårligt om vedkommende,” siger Henriette Boysen.