Vi bliver nødt til at tale om det nye selvklæbende kondom til mænd OG kvinder

Et af livets helt store spørgsmål, hvis man er kvinde, er, om de mænd, man har knaldet med, som aldrig nævnte noget om et kondom, faktisk bare gerne ville have et barn.

Eller forestillede de sig, at muligheden for, at de ikke bare kom, men rent faktisk også befrugtede et æg og så videre, biologi, I ved, bare forduftede, hvis de ”glemte” at tænke på prævention?

Vi ved det ikke, og vi ved heller ikke, om det er grunden til, at en mandlig gynækolog i Malaysia har tænkt, at det var en skidegod ide at opfinde et unisex-kondom, fordi helt ærligt, hvem har egentlig efterspurgt det?

Vi forstår ingenting af det, og her er et udpluk af de spørgsmål, vi savner svar på.

Hvad er det egentlig for et problem, det løser?

For kondomet, som vi kender det, er jo faktisk en opfindelse, der har vist sig at virke 97 procent af tiden ifølge Sexlinjen.

Det er også relativt idiotsikret. Det er simpelthen svært at misforstå, hvad der er op og ned, og hvad det skal rulles ned over.

Nogle snakker sommetider om, at det kan briste og ryge af. Men helt ærligt. Så tag et nyt på.

Mænd taler ofte om, at de ”ikke kan mærke noget” (som en undskyldning for ikke at bruge det, for en graviditet og diverse kønssygdomme er jo et fedt alternativ), så man(d) må jo antage, at de derfor netop godt kan mærke, at det pludselig er bristet eller simpelthen røget af.

Men, og det skal han have, så siger John Tang Ing Chinch, som TV 2 Østjylland også skriver, at ”når først du putter det på, så glemmer du ofte, at det overhovedet er der.”

Det lyder fremragende, John.

Hvad nu, hvis kvinden ikke er glatbarberet?

Ja, hvordan forestiller John Tang Ing Chinh sig egentlig, at det føles at rive sådan et selvklæbende, vådt, brugt ”kondom” af sine ydre behårede kønslæber, hvis man ikke er glatbarberet? Nu går vi bare ud fra, at det er der, det skal sidde fast.

Som at rive et plaster af såret? Skal vi forstå det, som om man får en gratis omgang waxing oveni? Hvad er det for en fokusgruppe af kvinder, han har talt med, som har sagt, at det lød som en god to-i-en-løsning?

Hvordan bliver det oppe i kvinden?

Okay, så det her selvklæbende kondom skal ligesom føres op i skeden, men er det selvklæbende på hele den ene side, og skal det i så fald forstås, som at det faktisk klistrer sig fast til livmoderhalsen, og det på den måde bliver oppe i kvinden?

Vi forstår heller ikke, hvordan det kan klistre sig fast, for der er jo ikke ligefrem tørt i livmoderhalsen og forhåbentligt slet ikke på det tidspunkt, hvor man begynder at rulle et kondom frem. Der plejer det hele faktisk helst at sejle lidt.

Og hvis det ikke klistrer sig fast, hvad vi ikke håber, jamen ryger det så bare frem og tilbage, ind og ud, lidt som en paraply der skiftevis slår sig ind og ud i blæsevejr?

Det lyder ikke særligt ophidsende.

Hvorfor opfinder man ikke flere præventionsmidler kun til mænd?

Mens unisex-toiletter eksempelvis kan gøre det nemmere for transpersoner at gå på toilettet, så forstår vi ikke helt, hvorfor der egentlig er brug for et unisex kondom.

Kvinder sidder i forvejen tungt på præventionsmarkedet, ja, selvom vi ved, at P-piller øger kvinders risiko for blodpropper og fucker med deres hjerne, har ingen fundet det nødvendigt at finde en anden løsning.

Men why bother, det er jo bare kvinder…

Nå.

Men måske skulle John Tang Ing Chinch alligevel i stedet bruge sin big dick energy på at udvikle et præventionsmiddel kun til mænd?

Det behøver hverken være selvklæbende eller indeholde hormoner nok til at kickstarte en blodprop for vores skyld.

Findes der forresten ikke allerede kondomer til kvinder?

Det er da lige det, der gør, og måske er der en god grund til, vi ikke hører mere om dem.

Jokeren: Er det i virkeligheden et forsøg på at give kvinder magten over deres egen krop?

John Tang Ing Chinch håber, at hans revolutionerende opfindelse kan hjælpe mennesker – uanset køn og seksuel orientering – med at tage kontrollen over deres seksuelle sundhed.

Men måske vil han i virkeligheden bare hjælpe kvinder.

Måske er unisex-delen bare et skalkeskjul, fordi der jo forskes langt mindre i kvinders sundhed end mænds, og derfor kunne han kun få forskningsmidler til at hjælpe kvinder ved samtidig at foregive, at han også hjalp mænd?

Måske er hele John Tang Ing Chinchs selvklæbende opfindelse i virkeligheden udviklet, fordi han er så forarget over, at kvinder stadig bliver behandlet som umyndige væsner, ja, faktisk som ikke-mennesker, når de bliver nægtet abort, og abortmodstanden desuden brager derudaf, som om abort truer verdensfreden.

Det er vi ikke for fine til at håbe på, selvom vi stadig undrer os over, hvordan fanden det fungerer.