Kærlighed og sex
22. juli 2024

Viser ringen frem: Pernille Harder skal giftes

Den danske landsholdsstjerne skal giftes med kæresten Magdalena Eriksson.
Af: Af Saad Ahmad
Pernille Harder og Magdalena Eriksson

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Lykken er stor hos den danske fodboldstjerne Pernille Harder.

For i et opslag på Instagram afslører den 31-årige dansker, at hun er blevet forlovet med sin kæreste, den 30-årige svenske fodboldspiller Magdalena Eriksson.

Her kan man se det kommende ægtepar sammen, hvor den fine ring også bliver vist frem.

Opslaget er blevet delt søndag aften, og allerede nu strømmer det ind med lykønskninger til Pernille Harder og Magdalena Eriksson.

Blandt andet ønsker Signe Vadgaard og Lukas Bach parret tillykke med forlovelsen.

Pernille Harder og Magdalena Eriksson spiller til dagligt sammen i tyske Bayern München.

Parret mødte hinanden, da de var holdkammerater i svenske Linköping tilbage i 2013 til 2016.

Herefter skiftede Pernille Harder til tyske Wolfsburg, mens Magdalena Eriksson rykkede til engelske Chelsea.

I dag bor de sammen i Tyskland og spiller for henholdsvis for det danske og svenske landshold.

Tilbage i 2019 gik et billede af de to viralt, da de kyssede, efter at Magdalena havde vundet VM-bronze med Sverige.

Det billede kan du se øverst i artiklen.

Denne artikel blev første gang bragt af Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også