Kate var lige fyldt 17 år, da hun fik sin datter: "Mine lærere mente, at jeg ikke kunne blive til noget"

Foran Kate ligger en stak bøger med titler som ’Klassisk og moderne psykologisk teori’, ’Den gode opgave’ og ’Du er en badass’.

Sidste titel passer meget godt på Kate. Det lå bestemt ikke i kortene, at hun skulle være socialrådgiver og have en kandidatgrad i kriminologi som 33-årig, da hun blev gravid, kort tid efter at hun havde afsluttet 9. klasse i en alder af 16 år.

– Jeg blev erklæret uegnet til gymnasiet. Mine lærere mente ikke, at jeg kunne blive til noget, og det tændte en ild i mig. Jeg ville modbevise den påstand, for jeg er ikke god til at få at vide, at der er noget, jeg ikke kan, fortæller Kate Baden Cox.

Hun bor i det østjyske sammen med sin mand og to døtre på 16 og 12 år, og på grund af sit tidligere job på et værested for udsatte borgere kommer vi ikke bopælen nærmere. I dag underviser hun kommende pædagoger i Odense og har tidligere arbejdet som rusmiddelkonsulent.

– Jeg kan godt lide at være noget for nogen og sætte gang i menneskers processer, men jeg kan ikke gøre arbejdet for dem, påpeger Kate.

Skoletræt teenager

Som rodløs teenager bevægede hun sig selv lidt i den slags kredse, der udløser bekymrede panderynker hos voksne.

– Jeg var voldsom skoletræt, lidt af en rebel og var draget af subkulturer. Når man føler sig udenfor, søger man andre, som stikker ud. Jeg har altid interesseret mig for dem på kanten af samfundet. Det har udvidet min horisont og givet mig en ny forståelse, fortæller Kate.

Kates forældre blev skilt, da hun var et par år, og hendes engelske far flyttede tilbage til England. Hun voksede op med sin mor og senere sin stedfar og lillesøster.

Da hun var i konfirmationsalderen, flyttede familien fra Aalborg til Horsens, men Kate havde svært ved at falde til i den nye by.

– Det var et meget anderledes miljø, og jeg havde svært ved at komme ind i de sociale grupperinger, fordi alle havde kendt hinanden altid. Jeg var en ensom teenager og søgte flugt i bøgerne, men det var ikke særlig cool at sidde med næsen i en bog, husker hun.

Hjemme var forholdet til mor og stedfar præget af konflikter og skænderier, og Kate kom allerede i 8. klasse på efterskole.

– Vi forstod ikke hinanden, samtidig med at jeg prøvede grænser af, konstaterer hun.

Gravid som 16-årig

Kate var 16 år, da hun droppede ud af 10. klasse og flyttede hjemmefra. Hun fik arbejde i en butik og mødte sine børns far.

– Det var en rigtig teenageforelskelse, samtidig med at han gav mig den opmærksomhed og anerkendelse, jeg savnede, fortæller hun.

Midt i forelskelsen blev Kate gravid. Hun havde ikke tænkt over, om hun skulle have børn, men var ikke i tvivl om, at hun ville have barnet, og hendes jævnaldrende kæreste var enig.

– Jeg talte ikke så meget med mine forældre på det tidspunkt, men de var ikke begejstrede. Selv var jeg glad. Hvis man tror på skæbnen, var det det helt rigtige tidspunkt for mig at blive mor, konkluderer Kate.

Kate var lige fyldt 17 år, da hendes datter kom til verden.

– Jeg tænkte ikke så meget over det at være mor, som man nok gør, når bliver ældre. Det føltes meget naturligt. Jeg er en meget fysisk mor, som giver mine børn mange kram og kys, siger hun.

Med ansvaret for et lille barn og en buldrende finanskrise forstod Kate, at hun var bedre stillet med en uddannelse end et usikkert job som ufaglært.

– Min datter modnede mig og tvang mig til at genoverveje min tilværelse og træffe voksenbeslutninger, forklarer Kate.

Datter med i klassen

Hun begyndte på hf-enkeltfag og opdagede, at livet som studerende passede godt med at være mor.

– Jeg havde 17 lektioner om ugen på skolen og kunne blive hjemme, når børnene havde skoldkopper. Jeg har også haft min datter med i klasselokalet. Så tegnede hun, mens jeg havde undervisning, fortæller Kate.

Hun var gravid igen, da hun gik til eksamen i dansk, og blev mor til sit andet barn som 21-årig. Fire måneder efter fødslen blev hun forladt af børnenes far.

– Jeg var ked af at miste illusionen om at være en familie, og jeg ønskede ikke, at mine børn skulle vokse op med en så fraværende far, som jeg gjorde. Man får ikke en baby for at blive skilt, men vi var ikke længere samme sted i livet, siger Kate.

Student og mor til to

Kate var alene med to små børn, men hun fuldførte sin hf og blev student i 2014.

– Jeg er meget mor og vil gerne give mine børn et så godt fundament i livet som muligt. Derfor har de ikke været meget i institution. Jeg har ikke ønsket at få børn for, at samfundet skulle passe dem, understreger Kate.

Hun drømte om at læse matematik og fysik på universitet, men endte med erhvervsjura. Hun måtte dog erkende, at det er svært med to små børn. Hun mistede glæden ved studiet og blev sygemeldt med stress i tre måneder. Halvvejs gennem universitetet stoppede hun og begyndte i stedet på socialrådgiveruddannelsen, som hun har suppleret med en kandidatgrad i kriminologi.

– På grund af min opvækst har jeg altid været god til at læse andre mennesker, og det har jeg kunnet bruge i mit arbejde, siger Kate.

I 2016 dukkede Morten op i hendes liv. De to havde mødt hinanden under folkeskolens brobygning og holdt kontakten, men det var først nu, at følelserne udviklede sig.

– Jeg tager hatten af for, at han ville mig, selv om jeg var alene med to små børn, var under uddannelse og ikke havde meget tid at give af, siger Kate.

Fornuftige børn

I dag deler Morten adresse med Kate og hendes to døtre. Den ældste er tæt på den alder, da Kate blev gravid.

– Jeg tror ikke, at jeg ville blive henrykt, men jeg kunne heller ikke forestille mig, at hun ville blive gravid. På det område er hun meget mere fornuftig end mig, siger Kate.

Selv om hun har et imponerende cv, kalder hun sine døtre for sin største præstation.

– Det handler ikke om at være den bedste, men om at være et ordentligt menneske. Når jeg ser på mine børn, er jeg stolt af, at de har gode værdier. Det er langt vigtigere end, hvad jeg selv har opnået, understreger Kate med et smil.

Denne artikel blev først bragt hos Ude og Hjemme, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.