Kommunalpolitiker vil have kvinder i 'bløde' udvalg: "Det sætter kvinder i bås," lyder kritikken

”Hvor er de unge kvinder til kommunalvalget i 2021?”

Det ville Fyens Stiftstidende gerne have svar på, så de spurgte tre mandlige byrådsmedlemmer fra henholdsvis SF, Venstre og Socialdemokratiet.

Èn af de tre var Ib Knudsen. Han er formand for Socialdemokratiet i Kerteminde, hvor de i øjeblikket har en enkelt kvinde i deres byrådsgruppe på i alt syv medlemmer. Men de vil gerne have flere, for det er vigtigt med ligestilling, konstaterer Ib Knudsen.

De har bare svært ved at tiltrække kvinderne.

- Det er en problemstilling, der er alle steder. Og de kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op alligevel, siger han til avisen.

Men har Socialdemokratiets byrådsgruppe i Kerteminde overhovedet brug for kvinderne, vil journalisten vide, for ”I har jo faktisk en byrådsgruppe, der gør det godt,"

– Ja, det har vi til de bløde udvalg, der er det rart nok at have kvinder med. De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, lyder svaret fra Ib Knudsen.

Han tror, at de unge kvinder har nok med børn, karriere og familie. Så det er svær at få dem til at stille op.

Ved sidste kommunalvalg var 32 % ud af 10.000 opstillede kvinder. I Kerteminde fik kvinderne ni ud af de i alt 25 pladser i byrådet. Siden har tre forladt byrådet og er blevet erstattet af mænd.

LÆS OGSÅ: Er der en "gramsevagt" til stede i De Radikale?

Stereotyp forestilling

Interviewet i Fyens Stiftstidende har fået flere til tasterne på Twitter.

Heriblandt Everyday Sexism Project Danmark, kaldet Hverdagssexisme på Twitter, der netop kalder udtalelsen for "hverdagssexisme".

Og hos Kvinfo kalder direktør Henriette Laursen det for ”en meget stereotyp forestilling om køn, at kvinder er bedst i de bløde fag.”

– På en måde er man allerede sat i bås i Socialdemokratiet i Kerteminde, fordi man har fået besked om, hvad man forventes at interessere sig for. Jeg synes, det er farligt at konstatere, at kvinder ikke stiller op ved kommunalvalg, fordi de har nok i egen karriere, børn og familie. På den måde forandrer man ikke noget, siger hun.

Hvis man reelt ønsker ligestilling og flere kvinder i kommunalpolitik, mener Henriette Laursen, at man bør vende problematikken på hovedet.

– I stedet for at konstatere, at der er noget galt med kvinderne, kunne det også være, der var noget galt med det miljø, de skulle stille op i. Det vigtige er at blive opmærksom på sine egne mangler i stedet for kvindernes.

Og her tænker Henriette Laursen ikke kun på Ib Knudsen personligt, understreger hun.

LÆS OGSÅ: 5 ting du skal vide om Sofie Carsten Nielsen

– Hele byrådsgruppen burde arbejde på at skabe en kultur, der er fri for sexisme og seksuel chikane, så alle bliver taget lige alvorligt ud fra faglighed og ikke kun betragtes ud fra køn eller krop.

Et godt sted at starte kan for eksempel være, at man uanset sit køn får lov til at beskæftige sig med det, man brænder for, i stedet for at det det på forhånd er bestemt, hvor man skal sidde.

Det kan også være, at man må genoverveje, hvilke tidspunkter man lægger gruppemøderne, mener Henriette Laursen.

– For det er rigtigt, at der i mange tilfælde stadig er stor forskel på, hvem der tager sig af børn og familie, og det er også en af de baggrunde, der gør, at kvinderne ikke stiller op. Men det er jo både mænd og kvinder, der har børn. Og jeg tror, at kvinder ønsker lige så meget magt og politisk indflydelse som mænd.

femina har forsøgt at række ud til Ib Knudsen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.