Liv
18. oktober 2024

Line Baun Danielsen tager stor beslutning: Fra nytår er det slut

Den kendte journalist trækker nu stikket på sit mediearbejde. Og det er ikke sikkert, at hun kommer tilbage.
Af: Heine Jørgensen
Line Baun Danielsen.

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Fra nytår kan den kendte TV2-vært, journalist og nu kommunikationsrådgiver Line Baun Danielsen tilføje et nyt punkt til sit cv: en pause på ubestemt tid.

I dag fortæller hun nemlig til Berlingske, at hun har truffet denne afgørende beslutning om sit liv.

- Når man arbejder, så ryger man ind i hamsterhjulet, hvor man stresser og mister overblikket, og så har vi ikke tid til det, som rent faktisk betyder noget, lyder begrundelsen for, at hun nu trækker stikket i sin lange og meget offentlige mediekarriere.

I hendes tilfælde er det blandt andet den afrunding på livet, som hendes forældre fik, der har ført til beslutningen.

Faderen døde nemlig 64 år gammel. Og samme alder havde moderen, da hun fik en livsændrende hjerneblødning.

Over for Berlingske pointerer Line Baun Danielsen dog, at hun ikke har tænkt sig at leve resten af livet i et hjørne og ingenting lave. Der er stadig blandt andet nogle bestyrelsesposter, som fortsat skal passes.

Men fra nytår er det slut med at se Line Baun Danielsen tage nye opgaver, hvor hun kommer til at arbejde så meget i offentlighedens lys, som vi har kendt hende de seneste mange år på og uden for tv-skærmen.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også