Lissa Paustian blev pludselig folkeeje efter ‘Bachelorette’: ”Det har været næsten umuligt at forberede sig på”
Foto: Axel Emil Hammerbo/Ritzau Scanpix
Hvad har årets højdepunkt været for dig?
2024 har været et år fuld af højdepunkter, men det, der tager prisen, er alle de nye mennesker, der er kommet ind i mit liv efter min deltagelse i ’Bachelorette’. Både min kæreste, Andreas, men også de mange nye venskaber, jeg ikke vil være foruden i dag. Min sociale omgangskreds er vokset markant, og det føles næsten som at komme hjem fra et højskoleophold.
Det er en stor tryghed at få bekræftet, at nye venskaber kan opstå, selv når man er i slutningen af 20’erne eller starten af 30’erne. Jeg synes, det er rart at vide, at der stadig er plads til nye relationer.
Hvad har din største udfordring været i år?
Det var helt klart en stor udfordring at lande i den nye rolle, der fulgte med min deltagelse i ’Bachelorette’. At gå fra at være en helt anonym journalistpraktikant på Politiken til lige pludselig at blive kendt overnight – nærmest en form for folkeeje, fordi så mange mennesker var investeret og fulgte med i programmet.
Det tog mig lang tid at vænne sig til, at folk kigger på mig i offentligheden, tager billeder af mig og skriver om mig på internettet. Jeg troede, jeg kunne forberede mig på det, men det har vist sig at være næsten umuligt. En meget, meget speciel oplevelse.
Hvad har været den største overraskelse for dig personligt?
Den største overraskelse for mig har været, at jeg har fået modet til at være så åben og ærlig om noget så sårbart som min angst og spiseforstyrrelse. Jeg har lidt af det i 12-13 år, og har altid holdt det meget privat. Jeg har længe haft et stort behov for at signalere udadtil, at jeg er stærk og har det godt, som om intet kan ryste mig. Jeg brugte alt for meget energi på at lade som om, at alt var perfekt, selvom jeg i virkeligheden havde det rigtig dårligt.
Jeg nævnte det lidt i ’Bachelorette’ og uddybede det på min Instagram, og derfra rullede lavinen. Pludselig sad jeg i ’Go’ Morgen Danmark’, og jeg lod mig interviewe til diverse magasiner og blade, hvor jeg hudløst ærligt delte den kæmpe hemmelighed, jeg havde gået rundt med i så mange år.
I dag er det blevet nemmere for mig at tale om de dårlige dage, og jeg har faktisk fået det bedre ved at vise mig selv, som jeg er – også når livet gør ondt.
Hvad undrer du dig over, at vi ikke har talt mere om i år?
Jeg synes, der er mange vigtige emner, vi ikke taler nok om. Jeg forstår helt grundlæggende ikke, hvorfor noget så essentielt som psykiatrien og de enorme problemer, der er på området, ikke får mere opmærksomhed.
Mange mennesker får ikke den behandling, de har brug for, og ansatte føler sig utrygge i deres arbejde. Det har store konsekvenser, og det er ubegribeligt, at der ikke afsættes flere midler til at løse noget så vigtigt.
Hvad synes du så, vi har talt for meget om?
Ej, den er svær. Jeg er træt af at høre om Trump. Alt med ham gad jeg godt at kunne slukke for.
Hvad skal der ske for dig i 2025?
Jeg tog orlov i efteråret, hvor jeg oprindeligt skulle have skrevet bachelor på journaliststudiet, så det skal jeg i stedet gøre til foråret. Ellers føler jeg, at verden ligger for mine fødder, og jeg glæder mig bare til at se, hvad det nye år vil bringe med sig af gode oplevelser og spændende mennesker.