Mette tager svampe og små doser LSD: "Jeg kan nemmere koncentrere mig"

Psykedeliske stoffer får stor opmærksomhed fra forskere og investorer i øjeblikket, fordi der anes et stort potentiale for behandling af for eksempel depression.

48-årige Mette kender også til de psykedeliske stoffer. Hun har i en periode spist svampe, der indeholder det psykedeliske stof psilocybin, hver tredje dag. I dag er hun gået over til LSD - i små mængder.

Hun er faktisk imod, at man kalder det stoffer. For hende er psilocybin, som man finder i visse svampe, for eksempel ”plantemedicin”.

– Jeg vil ikke stå frem og blive stigmatiseret, fordi folk ikke skelner mellem plantemedicin og stoffer, og jeg vil ikke tage en kamp for stoffer. Når vi taler om stoffer, er det dem, du bliver afhængig af som kokain, der gør dig hårdere og mere arrogant, mens plantemedicin er bevidsthedsudvidende, fordi du bruger det til at komme i kontakt med det, der ligger uden for din almindelige bevidsthed.

- Plantemedicin har været brugt gennem årtusinder af shamaner og medicinkvinder til at rejse i bevidstheden. Og det åbner hjertet og gør, at du bedre kan komme i kontakt med dit autentiske selv og lysten til at møde andre fra hjertet, fortæller Mette, der har en kandidatgrad fra universitetet og har været ansat i det offentlige i en årrække.

I dag har hun droppet det faste job og er ved at tage en uddannelse til kropsterapeut. En beslutning hun fortæller, at ”plantemedicinen” har hjulpet hende med at træffe.

– Brugen af plantemedicin er ikke noget nyt, og jeg ser mig selv som en moderne medicinkvinde. Vores kultur har bare glemt, hvordan man bruger planter medicinsk, siger hun.

Stoffer som selvudvikling

Siden hun var i 20'erne, har Mette benyttet sig af blandt andet psilocybin. Ikke, fordi hun var deprimeret, men mere fordi hun var nysgerrig.

– Jeg vil rejse i min indre bevidsthed. Jeg har, siden jeg var helt ung, interesseret mig for menneskets psyke og dets potentiale og alt det, der handler om bevidsthed og underbevidsthed. Og dér kan plantemediciner give adgang til bevidsthedstilstande, som du ikke så let kan komme til ad andre veje.

– Jeg ser svampene som læremestre. Hvis du er i den shamanistiske tradition, så lærer du af svampene i mødet med dem, og de har haft stor betydning i min dannelse som menneske. Det, jeg har oplevet, når jeg har taget svampe, har f.eks. gjort, at jeg har fået taget en lang videregående uddannelse.

- Jeg er ordblind og derfor lå det måske ikke ligefor, men i en vision blev jeg opmærksom på min viljestyrke og fik en indsigt i, at jeg godt kunne gennemføre en lang videregående uddannelse via vedholdenhed. Hvis jeg ikke havde haft den vision, havde jeg måske ikke haft modet, siger hun og understreger, at det ikke er så nemt, som det lyder. Som hun siger:

– Visionen har måske taget to sekunder, men den har så taget seks-syv år at udleve.

Hun har også haft andre visioner med psilocybinsvampe og bryggen ayahuasca, der har haft betydning for hendes liv.

– Jeg er blevet opmærksom på min egen etik, og det har blandt andet gjort, at jeg har kunnet forlade giftige parforhold og har sagt nej til arbejdspladser, der ikke var i overensstemmelse med mine værdier. F.eks. har jeg via mit tidligere job i det offentlige været med til at skære ned og indføre flere børn i klasserne og flere ældre pr. social- og sundhedsassistent. Via ayahuasca gik det så op for mig, at det, jeg syntes, var det rigtige for samfundet, ikke var det, jeg arbejdede for, så derfor endte jeg med at sige op.

- Det handler om at være autentisk og mærke sine værdier, siger hun, der også mener, at man kan nå den indsigt via f.eks. meditation, men betegner ”plantemedicinen” som en genvej.

– Mange går ned med stress, angst og depression, men planterne har ”vaccineret” mig, så jeg har et stærkt kompas, der gør, at jeg ved, hvad der er rigtigt. Jeg har ikke lukket mit hjerte, og jeg har ikke tabt modet. Jeg tager de eksistentielle valg, der skal til for at være mig.

En anden ting, hendes brug af bl.a. svampe ifølge hende selv har ført med sig, er, at hun ser sig selv som en del af en helhed.

– Planterne har lært mig, at fordi vi som mennesker er den stærkeste art, har vi et særligt ansvar i forhold til at forvalte naturens ressourcer og give plads til dyr, planter og vores efterkommere. På den måde er jeg blevet meget mere politisk bevidst og arbejder også frivilligt for en grøn forening.

Men hvad tænker hun om alt det dårlige, man hører om psykedeliske stoffer?

– Jeg tror, det handler meget om, at mange er bange for at tabe kontrollen. Og så skal der selvfølgelig være en sikker setting. Hospitalerne gør det med terapi, hvor der er kompetente mennesker omkring dig, blød musik, rolige omgivelser. Men for mig kan det også være en ceremoniel setting, hvor det f.eks. er shamaner, der har mange års erfaring med at facilitere de her ceremonier.

LÆS OGSÅ: Mød kvinderne, der damper deres underliv

Mikrodoser

Ud over at tage såkaldt normale doser af svampe benytter Mette sig også af mikrodoser. Det vil sige minimale doser.

– Jeg startede med at tage svampe. Normalt skal man tage 20-40 stykker for at få en fuld dosis, men jeg tog bare fire. Og efter en halv times tid sker der så noget, der ligger lige under bevidstheden. Det bliver nemmere at koncentrere sig, være i flow, skrive opgaver, og jeg har en mere kreativ tilgang til brainstorming, siger hun, der p.t. mikrodoserer med LSD, da det er uden for svampesæson.

– LSD er jo ikke en plante. Det er syntetisk fremstillet, men har en lignende effekt, når du mikrodoserer.

Mette har på nuværende tidspunkt mikrodoseret i omkring fem år.

– Nogle bruger det i forhold til depression, men det er ikke derfor, jeg gør det. For mig er det noget, jeg tager i vinterhalvåret. Det er en måde at imødegå, at vi bor så nordligt, så om sommeren, hvor der er masser af lys og energi, tager jeg det ikke, siger hun og fortæller, at når hun mikrodoserer, gør hun det hver tredje dag.

– Den første dag mærker man det en smule, og den næste dag en lille smule og den tredje dag skal man helst ikke mærke det, for systemet skal have lov til at være sig selv, så man undgår at opbygge en tolerance over for stoffet og dermed ikke skal have mere og mere, for at det har en effekt, forklarer hun, der ofte er gået på arbejde med en mikrodosis i blodet. Noget, hun absolut ikke fortæller til alle, men hendes nærmeste ved det godt.

Det nye cannabis?

Der er noget, der tyder på, at "plantemedicin" bliver en større del af vores kultur i fremtiden. I den årlige trendrapport fra Wunderman Thompson nævnes det, at psilocybin kan blive det nye cannabis.

Som der står i rapporten, forskes der flere steder i stoffets effekt på det mentale helbred, og i blandt andet Denver i Colorado, USA, er det ikke længere kriminelt at være i besiddelse af psilocybinprodukter.

Viser det sig, at der er noget at komme efter, vil danske David Erritzøe nok være en af dem, man kan takke.

Han er psykiater, ph.d. og ansat ved Imperial College i London, og for nogle år siden testede han sammen med sine kolleger psilocybins effekt på 20 patienter med depression, der hidtil havde været resistente over for behandling.

– Vores studie var det første, der var lavet i 50 år af sin slags. Målet var at finde ud af, om det overhovedet gav mening at teste, om psilocybin kunne bruges til behandling af depression, og det fandt vi ud af, at det gjorde, siger han og fortæller, at alle 20 patienter umiddelbart fik det bedre: Efter to behandlinger med psilocybin kunne man se signifikante forskelle i tilstanden hos patienterne – også efter de seks måneder, forskerne fulgte dem.

I dag er David Erritzøe og hans kolleger i gang med flere forsøg.

– Lige nu sammenligner vi konventionel depressionsbehandling – altså et SSRI-produkt, som patienterne får over en periode på seks uger, med to doser psilocybin, siger han og forklarer, at forsøget laves på patienter med alvorlig depression. Nogle har aldrig været i behandling før, mens andre har været forsøgt behandlet, men uden resultat.

David Erritzøe fortæller, at han og hans kolleger forventer at kunne offentliggøre resultaterne inden for nogle måneder. Selvfølgelig har han en idé, om hvordan de kommer til at se ud, men han vil ikke løfte sløret for dem nu. Desværre.

Men som han siger om hele forskningsfeltet, når det kommer til psilocybin:

– Det ser så lovende ud, at det også er et område, lægemiddelmyndighederne prioriterer, at der bliver udviklet på. Og der er et medicinalfirma, der er så langt fremme, at hvis deres resultater holder, så vil de første patienter måske kunne behandles om fem år.

Men hvad er det, psilocybin kan, når det kommer til depression?

– Det, folk fortæller, er, at de oplever en forbundethedsfølelse og samtidig en accept af det, der har været og er ubehageligt, frem for at de forsøger at undgå det. Overordnet har resultaterne været ekstremt positive, og der har ikke været nogen blivende negative konsekvenser, siger han.

Har man læst om psilocybin og svampetrip, vil man dog vide, at det kan ende helt galt. Der er således historier om folk, der hopper ud af vinduet og dør. Hvad siger David Erritzøe til det?

– Fysiologisk er det en meget sikker behandling. Det er svært at overdosere, og det er også svært at blive afhængig. Men det kan godt være ubehageligt i øjeblikket. Det, der er udfordrende, er, at det kan være angstprovokerende, hvis det ikke foregår i en setting, der er sikker. Der skal være et andet menneske til stede, der kan sørge for, at man lander sikkert. De ting, man oplever, behøver ikke at være traumatiske, men man kan godt tage ubehagelige oplevelser med sig, siger han og fortæller, at konteksten derfor også er en vigtig del af behandlingen.

– Ud over at der er en rolig sjæl med erfaring til stede, arbejder vi også både med forberedelse og integration af oplevelsen efterfølgende. Så det er en helt anden pakke end bare at tage det selv. Psilocybin putter hjernen i et fleksibelt stadie, og konteksten er derfor afgørende for, hvad der så sker med den. Man kan sige, at det er her, psykiatrien og psykologien mødes, forklarer han, der advarer folk mod at forsøge sig med de psykedeliske stoffer på egen hånd.

Det forskes der i

Depression er langtfra den eneste lidelse, forskerne lige nu undersøger, om kan lindres med psykedeliske stoffer. Ifølge psykiater David Erritzøe testes psilocybin også mod stress, angst, OCD, spiseforstyrrelser, tobaks- og alkoholafhængighed, kroniske smerter og hovedpine. Derudover er der også en række andre stoffer som meskalin (fra peyotekaktussen), DMT (fra bl.a. bryggen ayahuasca) og LSD (der er syntetisk fremstillet), som ifølge David Erritzøe muligvis også kan bruges i behandlingsmæssig sammenhæng. Et af de områder, hvor forskerne er længst fremme, når det kommer til brugen af stoffer i behandlingsmæssig sammenhæng, er brugen af MDMA i behandlingen af PTSD.

– De fleste mennesker med bare den mindste smule indsigt i feltet ved godt, at man ikke anbefaler nogen at tage en omgang svampe på egen hånd. Settingen skal være sikker. Som læger sørger vi for en medicinsk setting, og jeg kan jo ikke rådgive om, hvad folk skal gøre, hvis de vil prøve det, for den setting findes jo ikke, medmindre man deltager i et forsøg, siger han og fortæller, at det eneste sted, hvor man kan prøve psilocybin lovligt, er i Holland, hvor der bliver afholdt nogle retreats, og, som han siger, er ”nogle sikkert bedre end andre”.

Indtil videre er David Erritzøe ikke stødt på patienter, der har taget skade af at deltage i forsøgene.

– Men måske ser det anderledes ud, når man kommer op og tester patienter i titusindvis. Der kan jo godt komme en, der har tendens til psykose, og hvor den bliver trigget – det kan ikke udelukkes. Og det handler jo som med al anden medicin om at opveje bivirkningerne i forhold til virkningen, siger han.

David Erritzøe og hans kolleger forsker faktisk også i mikrodoseringer, men her er ingen resultater klar endnu.

– Når folk beskriver effekterne ved mikrodosering, så er det jo som et overflødighedshorn: Mindre angst, en antidepressiv effekt, øget wellbeing, øget fokus. Og når man ved det, inden man tager det, så er der jo lagt op til en stor placeboeffekt. Så kunne det hele være placebo? Det er grunden til, at der skal laves studier. Og det er superspændende, siger han og fortæller, at der muligvis kan være nogle helbredsmæssige risici ved mikrodoseringer.

– Hvis du gør det tre-fire gange om ugen, kan der være risiko for en fortykning af hjerteklapperne.

Mette optræder anonymt i denne artikel. Mette er et opdigtet navn