Pernille Aalund mødte Gud og skiftede topjob og travl hverdag ud med tro og bøn

Siden Pernille Aalund for fem år siden gik fra et topjob som innovationsdirektør hos Aller Media, har hun foretrukket at bruge det meste af sin tid på at læse, skrive og bede. Lige nu er hun aktuel med bogen "Bønnens kraft", hvor hun beskriver sin egen rejse fra den smerte, som fulgte med, da hun arbejdede mest, henimod den indre ro og glæde, hun har opnået i dag. At netop hun skulle gå fra at være travl forretningskvinde til at blive fortaler for tro og bøn, kommer ikke spor bag på hendes nærmeste venner, siger hun. – Jeg har altid været søgende og beskæftiget mig med det åndelige. Det nye er, at jeg er sluppet ud af hamsterhjulet og har fået tid til at dyrke den interesse mere. Men hun er klar over, at mange, der har fulgt hende fra da hun var en populær talkshowværtinde, kan have svært ved at kapere hende i den nye rolle. Derfor ser hun også sin bog om bøn som noget af det modigste, hun har begået. For selv om bøn var et af mest googlede ord, da coronaen var på sit højeste i foråret, er Gud stadig tabu i store dele af den danske befolkning. Det fandt hun ud af, da hun i foråret hver tirsdag og torsdag begyndte at lægge optagelser af sine bønner klokken 11.11 ud på Facebook og Instagram.

– I begyndelsen kunne jeg miste op til 600 følgere per bøn. Selv om der samtidig kom nye til, og jeg i dag har 66.000 følgere på Facebook og næsten 40.000 på Instagram, forskrækkede det mig i begyndelsen. Blandt dem, der har forladt mig er både folk, der er imod al tale om Gud og tro, og troende, som ikke mener, jeg har den rette tro. - Selv om jeg i mit hjerte føler mig mest hjemme i Biblen, står jeg fast på, at der er mange veje til det guddommelige, og jeg taler selv med lærde fra flere forskellige religioner. Det har nogen det svært med. Hun besluttede dog at have is i maven, og lige så stille er det vendt. Da hun satte det første kursus op om bønnens kraft, meldte to sig, i dag er hendes kurser og foredrag for det meste udsolgt. – Og der kommer folk fra alle mulige trosretninger. Det er min store drøm, at jeg kan få os til at bede sammen og finde inspiration hos hinanden. Jeg vil gerne skabe et rum, hvor der er våbenhvile mellem religionerne.

Den hvide tåge

Pernille var midt i 30’erne og stod midt i sin karriere, da hun selv mødte Gud for alvor første gang. Det var under optagelserne til hendes talkshow, ‘Pernilles univers’. – Egentlig har jeg brug for at være meget alene, så optagelserne sled på mig. Den dag havde jeg en indre rystende uro, et forvarsel om et nervøst sammenbrud. Mit hjerte galopperede derudad, og mine hænder sitrede. Jeg kunne ikke tænke klart, men det skulle jeg jo, for gæsterne til det næste show var ved at ankomme, og kameraholdet stod klar. LÆS OGSÅ: "Jeg bliver ikke mindre muslim af at holde jul" Hun gik over til redaktionen i nogle gamle industribygninger og videre ud på toilettet, satte sig og kiggede op i loftet fire meter oppe. Malingen hang i laser, og der var en revne i loftet. – Jeg foldede hænderne og bad med høj stemme om hjælp. Imens kiggede jeg op og fik en fornemmelse af, at jeg kiggede ud i universet igennem revnen. Pludselig sivede et lys ud af den. Som en blød, hvid tåge, der snoede sig ned imod mig. Instinktivt holdt jeg hænderne ud foran mig og skød brystkassen frem, og så gled tågen ind i mig, og jeg følte en dyb ro og varme. Det er så vildt, at jeg ikke kan beskrive det. Produktionsfolkene kom og bankede på og spurgte, hvor Pernille blev af. Det fik tågen til at forsvinde, men roen og glæden blev hos hende resten af dagen. Siden har hun haft lignende oplevelser både der og andre steder, hvor der er plads til, at hun kan lukke verden ude og koncentrere sig. – Nogen vil måske mene, at jeg bringer mig selv i en slags psykose. Eller at jeg ved at bede får hjernen til at producere de lykkehormoner, som skaber nye ressourcer. Men i min verden er det den Guddommelige kraft jeg møder i den dybe bøn. Jeg har aldrig været i tvivl om, at Gud taler til mig.

Væk med alkohol og medicin

For cirka seks år siden blev hun headhuntet til et job i udlandet. Men det gik op for hende, at det nye job ville blive endnu mere stresset end det, hun allerede havde. Der besluttede hun, at der skulle en stor forandring til, hvis hun skulle få det bedre. Sammen med Kim, som hun i mellemtiden havde mødt og i dag er gift med, havde hun fundet et lille hus i en landsby. – Vi satte os så billigt, at det kun kræver nogle foredrag om måneden. Resten af tiden prøvede jeg at gøre den guddommelige følelse af fred og lykke, når jeg bad, til en permanent tilstand. LÆS OGSÅ: Pernille Aalund opdagede sin utro eksmand: "Jeg blev ikke engang vred" Hun kalder det ét, langt forskningsprojekt. Det har været fantastisk, men også sindssygt hårdt. Ofte har hun haft abstinenser og længtes tilbage og har skullet forandre sit syn på sig selv. Hun skulle også trappe ud af det, hun var vant til kunne holde hendes uro nede. Alkoholen, pillerne, arbejdsmanien og den overdrevne motion. – Pludselig sad jeg i mit hus og skulle lære at bruge bønnen i stedet. - Undervejs har jeg været bange for at blive fattig, for jeg siger nej til job og foredrag, som ikke føles rigtige. Jeg har været bange for, hvad der skulle blive af os. Så har jeg bedt, og der er kommet en forløsning, og jeg har fundet fred. I dag er hun 58 og ved ikke, om hun en dag vender tilbage til et fast job igen. Hun har sat sig selv fri og vil ikke være låst af en bestemt forestilling om, hvordan hendes fremtid skal se ud.

I videoen kan du høre Pernille Aalund i "Mit Livs Overskrift" fortælle, hvad hun har måttet opgive for at forfølge sin spirituelle og religiøse drøm

Artiklen fortsætter under videoen

– For så tager jeg ikke imod de velsignelser, som folder sig ud omkring mig. Jeg vil gerne være åben for, at en ny nabo eller en bekendt kan bringe mig uventede steder hen, og at der kan ske alt muligt. Og samtidig bliver jeg for hver dag dybere forankret i den livsstil, jeg har nu, hvor jeg omgiver mig med dybt spirituelle mennesker. - Jeg bevæger mig tættere på en bevidst oplyst tilstand, hvor jeg oplever klarsyn og får åbenbaringer og åbner mig stadig mere for Guds ånd.

På en normal dag vågner hun mellem klokken 5 og 7 om morgenen. Hun ligger i sengen og beder sin morgenbøn, står op, tænder stearinlys og hører ofte morgenandagt i radioen. Klokken 11.11 beder hun sin store børn, med eller uden publikum. Ligesom hun ikke går ind for en bestemt tro, går Pernille Aalund heller ikke ind for en bestemt måde at bede på. Men selv taler hun altid højt og slutter af med at sige tak. – I princippet kan man bede om alt, men det er klart, at når vi folder hænderne og beder højt, så er det ikke for at få nye sko. Helt automatisk vælger vi at bede for det, der betyder noget for os. Ikke mindst beder vi for lindring af smerte og lidelse hos os selv og andre. Når vi tror på, at vi bliver hørt, slipper vi magten og overgiver os. Vi føler vi os mindre alene og mere som en del af en skabende kraft. For Pernille er meningen med hendes liv lige nu at udbrede kendskabet til den rigdom, der ligger i at afsætte tid til bede. – Der har jeg en mission, og den kommer jeg til at bruge endnu mere tid på fremover. Jeg vil gerne fortælle alle, at bøn kan flytte bjerge, og at den giver os fred og gør os mere tillidsfulde.