Liv
14. februar 2025

Rasmus Andersen fra Bachelorette deler stor nyhed: Får opfyldt sin store drøm

TV 2-stjernen Rasmus Andersen har fået sin store drøm til at gå i opfyldelse.
Af: Caroline Andersen
Rasmus Andersen

Foto: Lotta Lemche/TV 2

Rasmus Andersen er kendt fra store tv-programmer, hvor han har prøvet lidt af hvert.

Rasmus Andersen prøvede først at vinde et sommerhus i "Nybyggerne". Dernæst prøvede han at finde kærligheden i TV 2-programmet "Bachelorette", og senest medvirkede han i "Forræder", hvor han skulle spille et taktisk spil.

Men nu er det et helt nyt kapitel, der venter Rasmus Andersen, der også går under navnet "Far til Bo", da han er en stolt hundefar til sin firbenet ven, Bo.

Han skal nemlig være far - og det betyder, at han snart kan skifte sit navn til "Far til to".

Det skriver Rasmus Andersen i et opslag på Instagram, hvor han deler et billede af sin kærestes flotte, gravide mave.

Rasmus Andersen skriver, at parrets lille guldklump kommer til verden til sommer - og der er ingen tvivl om, at parret glæder sig til familieforøgelsen.

TV 2-stjernen har nemlig talt åbent om, at hans helt store drøm var at finde kærligheden, så han kunne stifte familie. I foråret sidste år mødte Rasmus Andersen sin kæreste, Ida-Marie, i en tatovørsalon, da Rasmus skulle have en tatovering hos Ida-Marie, som er tatovør.

Ida-Marie Silberg er nemlig også kendt under kunstnernavnet Lunei og har spillet en række koncerter landet over.

Du kan læse Rasmus Andersens opslag ved at klikke HER.

Denne artikel blev først bragt hos BILLED-BLADET, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også