
Rystet Dimitrije får hadbeskeder fra 'Bachelorette'-seere: "Jeg er bare mig selv"

Foto: Lotta Lemche/TV 2
Internettet kan af og til være et hårdt og ubarmhjertigt sted at være. Det kan "Bachelorette"-bejleren Dimitrije Viktor Jensen skrive under på.
På flere sociale medier som Reddit og TikTok kan man nemlig se, at bejleren står for skud i årets sæson.
Det fik han først øjnene op for lidt tid efter, fortæller han i et interview med Se og Hør.
- Jeg fik en privat besked på Facebook, hvor jeg blev bedt tjekke mine anmodninger. Hun havde sendt et billede med en masse Reddit-skrivere, der havde skrevet en masse lort. Så skrev hun: "Måske lidt selvindsigt ville klæde dig", fortæller han og forsætter:
- Hun sendte et billede, hun mente, der passede på mig. Der stod, jeg var mentalt ustabil, og at jeg blev udnyttet.
De negative holdninger lader dog til at prelle af på den ellers følsomme kærlighedsjæger.
- Jeg blokerede hende bare. Jeg har ikke brug for at indgå i en krig med nogen. Jeg er bare mig selv. Jeg synes, det er supermærkeligt, for at sige det på en pæn måde.
Da Dimitrje Viktor Jensen trådte ind i villaen i "Bachelorette", var det med drømmen om at finde kærligheden – men bag det varme smil gemmer der sig en tung fortid, som stadig trækker spor i hans liv.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om: