Saskia er gift med Marcin - og forlovet med Lui
Foto: Privat
- Havde du spurgt mig for to år siden, om jeg en dag kom til at leve i en polyamorøs trio ville jeg højst sandsynligt have svaret 'aldrig', siger Saskia Michalski.
For et halvt år siden valgte hun og ægtemanden Marcin at dele deres historie. Historien om, hvordan deres liv pludselig forandrede sig, da Lui kom ind i billedet.
Tyske Saskia på 27 år og Marcin på 31 år giftede sig i 2017, efter at have været sammen i to år. Frem til 2019 levede de to et helt normalt liv, før Saskia en dag mødte 27-årige Lui til Crossfit-træning.
I starten snakkede de kun sammen til træning, men nogle måneder senere mærkede de to kvinder, at det var mere end bare venskabelig snak.
En monogam trio
Saskia, Marcin og Lui har fået et stort publikum på sociale medier. Det var også her, de først valgte at dele deres historie.
Der skete det, at Saskia forelskede sig i Lui fra træningscentret, men hun var også meget forelsket i sin mand, Marcin.
Og selvom Saskia var nervøs for at fortælle sin mand om sin forelskelse, så forstod han, hvad der foregik og ønskede hendes nye forhold velkommen. Heldigvis har de tre fundet en løsning, som gør dem alle lykkelige.
Lui og Marcin er overbevidste om, at de ikke forelsker sig i andre, og de er alle tre indstillet på at være en monogam trio. Det ville derfor komme som en stor overraskelse, hvis nogen af dem ændrer mening.
For Marcin og Lui er ikke forelsket i hinanden eller i nogen andre end Saskia. Men Saskia, hun er gift med Marcin og nu forlovet med Lui – og alle lever under samme tag.
- Vi tilbringer alle timerne i døgnet sammen. Siden vi alle arbejder hjemmefra nu på grund af lockdown, gør vi alt sammen. Jeg laver mad og sørger for, at alle får den rigtige næring. Marcin tager sig af at købe ind, og Lui har fuld kontrol over økonomien og en fyldt familie-kalender.
LÆS OGSÅ: Line Jensen tegner en følelse af, at du er okay. Og at hun selv er
Griner af de fleste negative kommentarer
Trioen har fundet en løsning, som fungerer for alle parter. For i bund og grund er der kun én ting, som er vigtig: At alle er lykkelige.
- Vi er stolte af det, vi har fundet. Vi er stolte af, at vi har fundet det, som alle leder efter: Vores livs store kærlighed. Vi skal vise verden, at vi på ingen måde er en trussel, fortæller Saskia.
Og selvom det strømmer ind med positive kommentarer til historien om den monogame trio, er det ingen hemmelighed. at de ikke kun modtager kærlighed.
- Vi griner af de fleste negative kommentarer, vi får. Det er trist, at nogen mennesker kan tænke dårligt om en familie, som bare er kærlige, og som ikke skader nogen.
Der er også mange, som er nysgerrige på trioens liv.
LÆS OGSÅ: Rikke blev delt på Snapchat: ”Jeg havde ikke ejerskab over min egen krop”
- Det føles, som om folk er tørstige efter at læse om andre typer forhold. De leder efter rollemodeller, der ikke er stereotype. Det er også derfor, vi valgte at vise verden, hvem vi er.
Saskia fortæller, at både hun og hendes kærester alle har støttende familier, og at de er heldige, at de har det.
- Vi blev opdraget til at føle os komfortable og trygge med, hvem vi er. Ikke alle er så privilegerede, så vi føler, det er vores pligt at støtte, inspirere og styrke andre som kæmper for at være, hvem de er. Vi vil gøre, hvad vi kan for at skabe en verden, hvor alle accepteres.
Hvordan ser jeres fremtid ud?
- Jeg håber at se mere tolerance, accept og kærlighed i verden. Vi er også i gang med at skrive en børnebog om forskellige typer familier, der udkommer næste år. På det personlige plan håber jeg, at min familie vil vokse med mini-Marcin'er, mini-Lui'er og mini-Saskia'er.
Denne artikel blev oprindelig bragt på KK.no.