22-årige Silje: "Jeg bliver forelsket i personer, ikke i kroppe..."

Tema: Love is love

Kærlighed er det, der binder os mennesker sammen, og det, der får os til at stå op om morgenen. I uge 33 fejrer Copenhagen Pride Week LGBT-miljøet, og sætter med en stor mangfoldighedsfest fokus på, at livsvalg, identitet, seksualitet kan være forskellige, men at kærligheden mellem mennesker altid er den samme.

Dreng møder pige, og sød musik opstår. Sådan lyder den klassiske opskrift på parforhold og kærlighed. Og sådan var det også, da Sebastian og Silje på 22 mødte hinanden igen for tre år siden. Og så alligevel ikke. For Sebastian er transmand, og hans krop og stemme er under forandring, så længe han er i gang med sin transition fra kvinde til mand.

Sebastians transition er ikke en ubetydelig del af de to unge menneskers kærlighed og dagligdag sammen, men den havde ingen betydning for, at de faldt for hinanden.

– Vi havde været venner, da vi gik i 9. klasse, og har altid følt os connected på en helt bestemt måde. Jeg bliver forelsket i personer, ikke i kroppe eller kønsdele. Så da jeg mærkede, at jeg havde følelser for Sebastian, måtte jeg bare gå med det. Han var og er den, der er tættest på mig, så der var ikke langt fra det og så til kærlighed, fortæller Silje.

Sebastian selv havde faktisk haft et crush på Silje allerede dengang i 9. klasse.

– Hun er ret sød, og hun er ikke den klassiske stereotypiske kvinde. Hun kan godt lide sport og biler og øl. Og så kan hun som en af de eneste få mig til at slappe af og hvile i mig selv, siger Sebastian.

Hvordan er det at følge Sebastians udvikling som kæreste?

– Det er spændende. Jeg glæder mig helt vildt på hans vegne, for jeg kan jo se, at det går den rigtige vej. Jeg kan se, hvordan hans selvtillid vokser i takt med, at han ændrer sig. Men det bliver også f..king hårdt. Det er et langt forløb på to år, hvor der sker meget undervejs, men vi tager det, som det kommer, siger Silje.

– Der er også alle kampene udefra, som vi ikke havde regnet med. En del af vores venner og familie har ikke været særligt forstående. Der har Silje spillet en stor rolle, både i forhold til, at jeg har skulle acceptere mig selv, som jeg er, og i forhold til at støtte mig, tilføjer Sebastian.

LÆS OGSÅ: Louises seksårige barn er transkønnet: "Hun blev så rank og stolt, da vi begyndte at sige hun"

Spørgsmål over grænsen

De to bor sammen i en lille lejlighed med natur og skov lige uden for vinduerne. De er begge klar over, at verden udenfor af og til kan være en udfordring. De har oplevet et par ubehagelige kommentarer på gaden, og på Bakken prøvede to ældre damer ret så hårdhændet at smide Sebastian ud fra dametoilettet. Nu bruger han kun herretoilettet, og har ingen problemer med det.

De har også mødt nysgerrighed, som de har oplevet som positiv.

– Engang vi var i byen, kom der en over og spurgte, om jeg var en kvinde eller en mand. De var nysgerrige. Jeg forklarede, at jeg var transmand, og så gav de shots, fordi de havde måttet spørge. Det, syntes jeg faktisk, var o.k., fortæller Sebastian.

Og så er der Siljes farmor, der har sat alt ind på at forstå alt omkring transkønnethed. Hun klipper alle relevante udklip ud af aviser og blade og ser alle de dokumentarprogammer og film, som hun kan komme i
nærheden af.

– Så viser hun mig de ting, hun har klippet ud, og vi taler om, hvorvidt jeg synes, det passer på mig eller ej. Det er en meget stor accept, hun viser, siger Sebastian.

Må man spørge dig om alt?

– Nogle mennesker kan være meget grænseoverskridende i de ting, de spørger om, og det er ikke o.k. Man skal generelt ikke spørge om vores sexliv, eller hvad jeg går rundt med mellem benene. Men jeg tænker, at det er nogle grundregler, der gælder for samtaler mellem alle mennesker. Det ville man jo heller ikke spørge en heteroseksuel om. Men ellers må man spørge om alt, så længe man accepterer, at der kan være ting, jeg ikke har lyst til at svare på. Men generelt kan jeg godt lide at kunne oplyse folk, siger Sebastian, og Silje nikker samtykkende.

LÆS OGSÅ: Kender du de 9 forskellige kønsidentiteter?

Fremtiden sammen

Hvis jeg kommer tilbage om ti år sammen med fotografen, hvilket billede tror I så, vi kommer til at tage af jer?

– Om ti år har vi forhåbentlig en hund og nogle børn. Og Sebastian har skæg. Jeg tror, at vi er en rigtig familie på det billede, siger Silje.

– Ja, jeg har skæg og en flad brystkasse. Og mindst én hund. Måske står vi foran et rækkehus med en lille have. Men allerhelst ville jeg gerne have en gård, hvor vi kunne have mange hunde, siger Sebastian.

LGBT-tidslinje:

1933: Homoseksualitet mellem voksne mænd afkriminaliseres.

1952: Første kønsmodificerende operation gennemføres på Rigshospitalet i København. Det drejede sig om den 26-årige Christine Jørgensen, der tidligere havde været amerikansk soldat.

1967: Homoseksuelle og heteroseksuelle ligestilles i forhold til straffelovens bestemmelse om prostitution.

1969: Stonewall-optøjerne i New York City, hvor en stor gruppe homoseksuelle kæmpede tilbage mod politiet, der forsøgte at gennemføre en razzia i Greenwich Village, varslede en ny æra for homoseksuelle, der oplevede daglig diskrimination fra samfundets side. Optøjerne blev samtidig startskuddet til de mange Gay Pride-parader rundt om i verden.

1970: Pan Club Copenhagen, Danmarks første bar og diskotek for homoseksuelle åbner i Knabrostræde i København K

1971: Bøssernes Befrielsesfront grundlægges. Bøssernes Befrielsesfront var en seksualpolitisk organisation, der på aktivistisk vis kædede politik og seksualitet sammen; bla. krediteres Bøssernes Befrielsesfront for at tage ordet bøsse på sig som en positiv betegnelse.

1974: Lesbisk Bevægelse grundlægges. LB var Danmarks første landsdækkende organisation for lesbiske. De var bla. aktive i forbindelse med Femølejren og etableringen af kvindehuse; besatte huse, hvor kun kvinder havde adgang.

1976: Den seksuelle lavalder for heteroseksuelle og homoseksuelle ligestilles (15 år).

1981: Homoseksualitet fjernes fra sundhedsstyrelsens liste over sindssygdomme.

1986: Folketinget vedtager lov, der ligestiller samlevende af samme køn med ægtefæller i forhold til arveloven.

1987: Folketinget vedtager lov, der gør det ulovligt at diskriminere på baggrund af seksuel orientering.

1989: Loven om registreret partnerskab vedtages. Det første par, der indgår registreret partnerskab, er stifteren af LGBT Danmark, Axel Eigil og hans partner Eigil Axgil.

1997: Homoseksuelle udelukkes fra lov om kunstig befrugtning. Kun heteroseksuelle par har adgang til kunstig befrugtning.

1999: Jordemor Nina Stork åbner Stork Klinik, der tilbyder insemination til lesbiske. Klinikken kan omgå loven, i og med Nina Stork ikke er læge. Danmark bliver samme år første land i verden, der anerkender juridisk forælderskab til to forældre af samme køn (stedbarnsadoption).

2006: Folketinget vedtager (53 stemmer for, 52 imod) lesbiskes ret til kunstig befrugtning.

2009: Den internationale sportsbegivenhed, World Outgames (OL for homoseksuelle), afholdes i København med Uffe Elbæk som chef for det store arrangement.

2010: Homoseksuelle får mulighed for at adoptere på lige fod med heteroseksuelle.

2014: Juridisk kønsskifte bliver en mulighed. Ved det juridiske kønsskifte får transkønnede bla. mulighed for at skifte til et personnummer, der stemmer overens med deres køn.

2015: Danmarks første plejehjem for LGBT-personer opstår med Plejehjemmet Slottet i København.

2017: Transkønnethed fjernes fra listen over psykiatriske diagnoser.

(Kilde: LGBT Danmark)